Prøv avisen

Jeg er bare så happy

Carsten Levisen forsker i sammenhæng mellem sprog og kultur og har nærstuderet ordet lykke og de tilsvarende begreber på andre sprog. Konklusionen er, at der er en overhængende risiko for, at vi taler forbi hinanden, når vi taler om lykke. – Foto: Lars Aarø/Fokus.

Lykken er ikke det letteste at oversætte, konstaterer sprogforskeren Carsten Levisen. Han peger på, at ordet lykke på dansk har fire forskellige betydninger og ingen af dem kan oversættes direkte til engelsk

"Livet er langt, lykken er kort,
salig er den, der tør give det bort."
Kim Larsen: Papirsklip, 1983.

"Lykken er ikke det værste, man har,
og om lidt er kaffen klar."
Benny Andersen: Svantes lykkelige dag, 1972.

De fleste danskere kan synge med på de ovennævnte sange. De er forfattet af to af vores mest markante nulevende nationalskjalde og udtrykker begge en særegen dansk forståelse af tilværelsen.

LÆS OGSÅ: Benny Andersen: Hvert nu er nyt

Samtidig repræsenterer de to omkvæd de almindeligste og indbyrdes ganske forskellige måder, vi danskere forstår ordet lykkepå, påpeger Carsten Levisen, sprogforsker og ph.d. ved Aarhus Universitet.

Hos Kim Larsen er der en modsætning mellem livet og lykken. Ordet lykke betegner her de ekstreme øjeblikke, som kun sjældent opstår. Den dag man bliver forelsket. Den dag man får sit første barn. Eller den dag, Danmark vinder europamesterskabet i fodbold. I Benny Andersens tekst gøres livet og lykken derimod til to sider af samme sag. Her besynges hverdagslykken, tilfredsheden med de små ting i livet. Som hvis man siger, man føler sig lykkelig for sin hund, sin kat og sin regnvandstank i haven, forklarer Carsten Levisen.

Man kunne nu gøre sig det tankeeksperiment, at såvel Kim Larsens melankolsk tilbageskuende, papirklippende jeg-fortæller som Benny Andersens smådeprimerede, halvsvenske antihelt Svante modtog et spørgeskema fra en international happiness survey, hvor de på en skala fra et til ti skulle angive, hvor generelt lykkelige de er i livet, og hvor lykkelige de var i går.

Hvad skal de svare? Hvor på skalaen skal man placere taknemmeligheden over engang at have oplevet et glimt af den store kærlighed og over at være blevet bragt til verden af sine forældre på trods af, at selvsamme verden nu bliver kold og forladt? Og kan man på den samme skala placere bevidstheden om, at det er dejligt at sidde i haven med en kop kaffe og en ostemad, og at man vist ikke har så meget at klage over det kunne da være værre?

Carsten Levisen bruger de to kendte danske sange til at underbygge den påstand, hvormed han i en ph.d.-afhandling er gået til angreb på hele den omsiggribende internationale lykkeforskning: Når vi taler om lykke, taler vi ikke altid om det samme. Selv på dansk har begrebet flere betydninger, og når kommunikationen skal foregå på tværs af kulturer og sprog, bliver forståelsesbarriererne naturligvis endnu tydeligere.

Man skal ikke forske ret længe i ordet lykke og de tilsvarende ord på andre sprog, før man kan se, at internationale lykkemålinger sammenligner æbler og pærer, erklærer Carsten Levisen.

Ud over den ekstreme lykke og hverdagslykken har Carsten Levisen fundet yderligere to betydninger af ordet på dansk. Den ene er den onde lykke, som er et begreb, der kendes fra folkeviser, og som dronning Margrethe har anvendt i en nytårstale, men som moderne danskere ellers ikke rigtig bruger. Man kunne tro, at den onde lykke svarede til det engelske bad luck, altså uheld. Men det er mere skæbnebestemt end uheld, påpeger forskeren.

Endelig brugte man i gamle dage også lykke som synonym til held, ligesom i talemåden held og lykke. For eksempel nævner Carsten Levisen et citat om, at H.C. Ørsted var ikke lykkelig med sit forsøg.

På tysk findes denne ligestilling af held og lykke i ordet Glück mere udtalt end på dansk. Under EM i fodbold så Carsten Levisen kampen mellem Tyskland og Portugal på tysk tv og bed mærke i, at kommentatoren ved en brændt portugisisk chance sagde: Deutschland hat riesen Glück. Et svineheld ville vi måske sige på dansk. Men ikke kæmpelykke. Og på engelsk ville det være endnu mere absurd at tale om happiness her. Englænderne og amerikanerne ville nok tale om luck som jo også er et ord med de samme sproglige rødder som Glück og lykke.

At det er på engelsk, de internationale lykkemålinger opererer, skyldes selvfølgelig dette sprogs internationale dominans. Men Carsten Levisen peger samtidig på, at de engelske ord happy og happiness især i ordenes amerikanske betydning egner sig bedre til den type undersøgelser end Glück og lykke.

Hvis man på engelsk siger: Im happy, når man kommer ud fra eksamenslokalet og har fået et syvtal, kan ordet både oversættes til lykkelig, glad og tilfreds på dansk. Men de tre danske ord fortæller jo ikke det samme om, hvad man føler. Happy kan bruges til at udtrykke større eller mindre tilfredshed, det har vi sværere ved at rumme i samme ord på tysk og på dansk, forklarer Carsten Levisen.

Engelsksprogede forskere skal derfor være klar over, at når verdens mest happy folk svarer, som de gør i undersøgelserne, er spørgsmålet ikke stillet med ordet happy, men formentlig med ordet lykkelig, som ikke dækker nøjagtig det samme.

Carsten Levisen uddyber, at Glück enten udtrykker held eller store, voldsomme følelser. Hverken den amerikanske happiness, som er frugten af en klog og bevidst livsstrategi, eller den danske hverdagslykke i kolonihaven hører rigtig hjemme i det tyske ord. På dansk balancerer vi som nævnt mellem livets stjernestunder og den stilfærdige tilfredshed, men de første giver det ikke meget mening at gradbøje, og i forhold til det sidste har vi en stærk tradition for, at man skulle være et skarn, hvis man ikke er lykkelig.

Jeg så i tv et indslag med en afrikansk sociolog, som var rejst til Ringkøbing. Han havde læst en undersøgelse, som udpegede byen til at være den lykkeligste by i verdens lykkeligste land, og den måtte han da studere. Men jeg tror, at man i denne sammenhæng skal være opmærksom på, at der er nogle sproglige og kulturelle logikker på spil, som knytter sig til begrebet taknemmelighed. Der er i Vestjylland et tabu over for at udtrykke, at man er ulykkelig, fordi det opleves som udtryk for, at man ikke er taknemmelig, forklarer Carsten Levisen.

Han tilføjer, at i flere østeuropæiske lande er der omvendt en kulturel tradition, som går i retning af, at hvis man er et ulykkeligt menneske, er det, fordi man er følsom og tænksom.

I Rusland er der nærmest prestige i at være ulykkelig. Jeg havde en russisk forskerkollega, som kom til Australien og spurgte: Er der aldrig nogen, der har hovedpine her?. I Rusland taler man dagligt om sine dårligdomme, mens australierne har en kultur, som tilsiger, at man skal være konstant happy. Det afkodes af en russer, som at man ikke er et seriøst tænkende menneske, fortæller Carsten Levisen.

Han tilføjer, at det for ham er evident, at når de sproglige og kulturelle forskelle er så store bare inden for den europæiske og vestlige kulturkreds, bliver begreberne endnu sværere at kvantificere og sammenligne på tværs af lande i Europa, Afrika og Asien.

Men måske er det blot et spørgsmål om tid, før vi alle taler om happiness. I den britisk-engelske tradition var ordet happy mindre gradbøjeligt og mindre enhver er sin egen lykkes smed, end det i dag er på grund af den amerikanske påvirkning. Og sproglig påvirkning fra amerikansk-engelsk har i årtier været et verdensomspændende fænomen. Spørgsmålet er derfor, om de andre sprogs nuværende lykkeord vil vige for det amerikansk-engelske. Enten som et såkaldt betydninglån, som gør, at for eksempel det danske ord lykke skifter betydning, eller et indlån, så man ligefrem bruger det engelske ord happy i stedet for lykkelig.

Jeg har hørt nogle unge sige: Jeg er bare så happy, så det kan ikke udelukkes, at det engelske ord vinder frem som indlån, siger Carsten Levisen, der til sammenligning peger på, at det engelske ord fair på relativt kort tid har holdt sin indtog i alle andre sprog og er blevet ekstremt udbredt på verdensplan. Fordi ordet har en betydning, man gerne vil udtrykke, og som andre sprog ikke helt præcist dækker med ord som retfærdig eller rimelig.

Det engelske ord udtrykker en bestemt måde at tænke på. Men spørgsmålet er, om det er en god eller en dårlig ting, hvis alle i hele verden bliver så ens oven i hovedet, at vi tænker og taler ens om alle begreber, siger Carsten Levisen.

Dertil kommer, at den særlige forståelse af tilværelsen, som vi danskere lægger i ordet lykkes forskellige betydninger, og som ikke helt svarer til de udenlandske ord, ikke er så let at udrydde. Hvis alt kulturelt arvegods på lykkeområdet skal erstattes af happiness, er der mange sangtekster, ordsprog og talemåder, der skal revideres. Det vil være svært at skulle sige: Happiness er ikke gods eller guld.