Hvordan bevarer du livsmodet i denne tid?
”Livsmod” lyder altmodisch, men det er et fint ord. Om end tysk – og har vi ikke lukket grænsen dernede? Men hvis man kan udvise livsmod lige nu, så må det være ikke at lade sig overmande og samtidig erkende, at verden vil ændre sig. Det er ikke godt for os, der lider af en mild tilværelses-ocd.
Jeg er generelt et lyst menneske, men jeg kan godt mærke, at jeg er blevet mere forbeholden eller afventende. Det har overrasket mig. Men det ændrer sig nok, når FCM bliver danske mestre i den genoptagede superliga – og The Eagles siger ja til at spille åbningskoncerten i vores nye orangeri i juli måned.
Hvordan bruger du din tid anderledes nu?
Jeg har orlov fra DR frem til 1. juni for at skrive en reportagebog om kærlighed. Så derfor er jeg ikke så direkte ramt i maskinrummet. Jeg sidder på en smuk gård uden for Ringkøbing – helt ude i en længe, der nærmest ligger i skoven. Der kan jeg passe mit skriveri indtil videre, mens egern og spætter og resten af Disney-dyrene opfører det, de skal. Lige nu sidder jeg med historien om Signe Bjerregaard Ried, der er kæreste med fotografen Daniel Rye – ham, der sad fanget af islamiske kræfter i næsten et år i Syrien. Der kan man da tale om at teste kærligheden. Men derhjemme lægger vi puslespil og olierer bordplader. Det er stærkt bekymrende.
Hvilke råd til opmuntring vil du give dine medborgere, der er ramt af krisen?
At de skal lave en Top 31 over de bedste sange i deres liv og dele listerne med de nærmeste. Mine to brødre og jeg har gjort det i mange år, men i år har vi fået lokket vores børn, onkler og børnebørn med. Det er virkelig livgivende. Også at kunne håne hinanden. Første nummer på min liste er ”Midnight in Harlem” med Tedeschi Trucks Band. Og mere alvorligt: At vi har det med at komme på den anden side af kriser, det ligger i menneskets natur. Men jeg sidder ved siden af Primo Tours ude på den smukke gård. De har blødt mange millioner, fyret folk og aner ikke, hvad der sker. Alligevel er medarbejderne og ejeren, Bjarke Hansen, smilende og imødekommende. Det berører mig!
Nævn tre håbstegn der, hvor du er?
Jeg skal være farfar om lidt! Vores yngste søn og hans kæreste har termin midt i april. Der er mange restriktioner på grund af corona – også, at bedsteforældrene ikke fysisk må kysse det lille barn i panden før efter 14 dage. Det er virkelig konkret. Men det kan slet ikke forpurre forventningen og glæden. Jeg har mine forældre endnu, og de har hinanden. De er 84 og 88 år og er rørende og søde. Og vi hjælper dem alt det, vi kan med deres tilværelse – uden at kunne give dem et kram eller spise med dem. Og så er jeg fan af, at lyset vender tilbage. Jeg får altid lyst til at skrive til Alberte Winding på den her tid af året.
Hvordan vil krisen påvirke dit liv fremover?
Det ved jeg ikke endnu. Jeg passer på med ikke at gøre det her for eksistentielt endnu, og jeg har det faktisk også lidt stramt med den der postulerede fællesskabsfølelse. Jeg elskede et opslag på Anders Hemmingsens instagram-profil, hvor en midaldrende kvinde spurgte: Hvornår skal vi have alsang i Nivå? Til det svarede en, der hed Tom: Det skal vi ikke!
Udover det elsker jeg Phillip Faber.