Prøv avisen
Interview

Minister: Jeg er blevet tillagt synspunkter om almen dannelse, jeg ikke vidste, jeg havde

”Når vi har fremhævet de kommunikative sider, er det ikke, fordi vi ikke længere mener, man skal læse Sartre i fransk eller Goethe i tysk,” siger undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V). Foto: Scanpix

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) er forundret over den skarpe kritik, hendes fæller i blå blok har rettet mod hendes udspil til en gymnasiereform. Parterne er enige om, at der er sket et dannelsestab i gymnasiet, men ministeren insisterer på, at hendes udspil trækker i den modsatte retning

I de seneste uger har flere debattører, herunder den konservative undervisningsordfører, Mai Mercado, og Dansk Folkepartis gymnasieordfører, Marie Krarup, her i avisen angrebet udspillet til en ny gymnasiereform for ikke at vægte den almene dannelse tilstrækkeligt. Hvad siger du til det?

"Jeg har med tiltagende forundring læst de artikler og de synspunkter, jeg tillægges i dem. Jeg mener, de er helt skæve på, hvordan virkeligheden ser ud. Jeg mener, at det udspil, jeg har lagt frem, på en række punkter netop øger mulighederne for, at gymnasieeleverne kan få almene kundskaber, faglig indsigt og evne til kritisk refleksion."

Flere er kritiske over for, at der i reformudspillets afsnit om ”Styrket faglighed og almendannelse” opstilles fire nye kompetencer, innovative, digitale og globale kompetencer samt karriere-kompetencer. Er det ikke rigtigt, at disse begreber ikke handler om almen dannelse som et vidensfundament, men mere er en slags redskabsfag?

"Jo, almen dannelse og de fire kompetencer er to forskellige ting. Det er en misforståelse, at vi vil erstatte det ene med det andet. Vi vil dels styrke den almene dannelse. Ved at nedlægge faget almen studieforberedelse og føre timerne tilbage til fagene og til særlige timer for faglig fordybelse, og ved at indføre undervisning i de perioder, som før var undervisningsfri ”læseferie” i 1. og 2.g."

"Dels mener vi, at eleverne har nogle mangler på for eksempel det digitale felt, hvor vi er nødt til at bibringe dem nogle kompetencer. For eksempel ruste dem bedre til at kunne kaste et kritisk blik på den viden, man finder på nettet. Men det skal ikke ses som et enten-eller."

I forhold til historie, oldtidskundskab og religion har der været stor modvilje mod at samle dem i en faggruppe med fælles mål og eksamen. Kan det ikke svække fagenes selvstændige profil?

"Hensigten er at nytænke de tre fag, så eleverne ud over at blive undervist i de tre fag også bliver styrket i at se på tværs af fagene. De tre fag skal ikke slås sammen, og vi vil ikke tage én eneste time fra dem. Men vi vil gerne styrke fokus på en samlet historisk kulturel dannelse, så eleverne for eksempel kan koble, hvilken betydning Luthers to-regimentelære har haft for vores nutidige samfund. Eller de kan indse, at både religiøse og historiske faktorer er vigtige at kende til, hvis man vil forstå udviklingen i Mellemøsten."

Men underviserne i de tre fag frygter, at når eksamen for de tre fag er slået sammen, vil det være en risiko, at eksamensspørgsmålene især retter sig imod de emner, der bedst egner sig til et tværfagligt spørgsmål. Er der ikke en fare for, at de tre fag dermed kan ændre indhold for at passe til eksamen?

"Kun hvis eksamen er tilrettelagt på den måde, du siger der. Jeg kan godt forstå bekymringen, for på hf har man set denne konsekvens af sammenlægningen af historie, samfundsfag og religion. Men jeg er som minister meget optaget af, at det ikke må ske. Eksamen skal gribes an på en måde, så eleverne kan blive eksamineret ikke kun tværfagligt, men også i hvert af de tre fag. Pointen er så, at eleverne er nødt til at forberede sig til eksamen i alle tre fag i stedet for som nu på forhånd at vide, hvilket fag der er trukket ud som eksamensfag."

Et er, at du og de borgerlige ordførere måske misforstår hinanden, når I taler om henholdsvis dannelse og kompetencer. Men Mai Mercado efterlyser konkret mere undervisning i historie og latin, og hun er modstander af, at I vil styrke de kommunikative sider af sprogfagene på bekostning af de litterære. Er det en kritik, du kan komme i møde?

"Jeg vil gerne slå fast, at vi ikke har tænkt os at ændre på antallet af historietimer, men at vi håber, at den nye måde, undervisningen tilrettelægges på, vil give mulighed for at arbejde mere i dybden. Men historie er i forvejen et stort fag på A-niveau. At latin er et værdifuldt fag, og at vi ikke må glemme de litterære sider af sprogfagene, er også valide pointer."

"Når vi har fremhævet de kommunikative sider, er det ikke, fordi vi ikke længere mener, man skal læse Sartre i fransk eller Goethe i tysk. Men man kan komme til at gå så meget ned i de litterære nuancer, at det spænder ben for en bredere forståelse af sproget. Jeg har haft en række møder med gymnasiefolk, som netop har advaret imod, at litteraturanalyse fylder for meget i sprogfagene. Så igen: Det skulle nødig være et enten-eller, men gerne et både-og."

Undervisere på de små sprogfag frygter, at for eksempel spanskfaget vil blive svækket som andet fremmedsprog, fordi det typisk er begyndersprog, mens ”konkurrenterne” tysk og fransk er fortsættersprog. De foreslår derfor en ligestilling, så spansk, russisk og de andre små fag ikke kun bliver tredje fremmedsprog. Er det ikke et problem, hvis viften af sprogfag snævrer ind?

"Jo, men hensigten med reformudspillet er også det modsatte. Den forrige gymnasiereform havde den katastrofale effekt, at andelen af elever med tre fremmedsprog faldt fra omkring halvdelen til kun fire procent. Jeg vil gerne styrke både begyndersprog og fortsættersprog og forventer, at forhandlingerne vil munde ud i en aftale om et gymnasium, hvor flere elever har flere sprogfag."

Så du har fortsat forventninger om, at I trods uenigheder om adgangskrav og almen dannelse kan finde frem til et forlig?

"Ja, der er ingen, der har forladt bordet endnu, og jeg håber, at der vil være vilje til at tage medansvar for en aftale, for gymnasiet har brug for en reform. Hvad angår almen dannelse er jeg blevet tillagt en række synspunkter, jeg ikke vidste, at jeg havde. Jeg tror ikke, vi er så uenige, når det kommer til stykket. Men det er godt, vi har haft den her debat, for det er vigtigt, at vi debatterer, hvad vi egentlig forstår ved almen dannelse."

Men du køber ikke påstanden om, at du – og måske også Socialdemokraterne – mest ser gymnasiet som et sted, hvor unge bliver matchet til det videre uddannelses- og arbejdsliv?

"Nej, der er brug for, at gymnasiet også giver unge en videre kundskabshorisont. Samtidig er det givet, at det, erhvervslivet i dag efterspørger, er medarbejdere, som ikke kun kan et fag, men også har almen dannelse i den betydning, at de er kloge på verden og på sig selv. Folk, som er robuste, selvstændigt tænkende individer. At de unges uddannelse også gerne skulle føre til, at der venter et job for enden, lægger vi ikke skjul på, men gymnasiet skal ikke kun være til for at klæde unge på til erhvervslivet."