Hvordan bevarer du livsmodet i denne tid?
Mit livsmod er intakt. Vi er imidlertid meget omhyggelige med at holde distance, fordi min kone Mette med kun en lunge og jeg med 74 år på bagen menes at være særligt udsatte. De store perspektiver og de mange ofre for corona-pandemien verden over giver mørke stunder. Vi er også bedrøvede over, at de unge risikerer at blive efterladt med stor arbejdsløshed og en snigende, men uafvendelig klimakatastrofe.
Hvordan bruger du din tid anderledes nu?
Mette og jeg er meget privilegerede i vores relativt skrappe isolation. Vi bor i Taarbæk, lige hvor Eremitagesletten løber ned i Øresund. Vi underholder os dejligt i hinandens selskab og vandrer hver dag lange ture langs vandet og i Dyrehaven. Vi låner oven i købet min svogers sjove hund på hverdage, når han er på arbejde. Vi er meget heldige, at børn, børnebørn og anden familie og venner kommer forbi og møder os en eller to ad gangen på mere end to meters afstand på vandreture eller til kaffe eller frokost i haven. Vi ser mere tv end normalt på CNN, BBC og Al Jazeera og får læst aviserne mere grundigt. Flere større bøger, som ellers har stået parkeret fra den mere travle tid, er blevet læst nu. Og for første gang har vi indhentet en del film og serier over net-tjenesterne.
Hvilke råd til opmunt-ring vil du give medborgere, der er ramt af krisen?
Jeg er helt overbevist om, at vi kommer igennem denne krise. Og at behandling og vaccine udvikles, så vi alle hen ad vejen kan komme ud af isolationen. I hvert fald i Danmark er der stor politisk vilje til økonomisk at holde hånden under den enkeltes og virksomhedernes økonomi. Men der er mange, der undervejs rammes af ensomhed, mangel på omsorg og tab af job. Derfor er det så vigtigt, at vi kan rykke hurtigt, når sygdommen er under kontrol. Jeg er overbevist om, at staten vil følge op med en massiv økonomisk stimulanspakke, selvom der så om nogle år bliver et stort hul i statskassen. Alternativet er et alt for stort hul i beskæftigelsen alt for længe.
Nævn tre håbstegn, der hvor du er.
Jeg tror, at en ny generation vil tage problemløsningen resolut i egen hånd. Det gælder i hvert fald både døtrene og de fem børnebørn. Mit yngste barnebarn, Sofus på 14 år, er super engageret og kyndig i klimasagen uden at være lammet af undergangsstemning. Han underviser sine jævnaldrende i, hvad der skal gøres. Jeg er desværre lige nu afskåret fra min del af samme indsats. Jeg har ellers de seneste tre et halvt år, siden jeg kom hjem fra FN’s Generalforsamling, holdt 350 foredrag om verdensmålene. Nu er det alt sammen på ufrivillig pause, men forhåbentlig bliver jeg snart sluppet fri igen. Jeg tror også på, at regeringen og Folketingets flertal vil bruge den nødvendige indsats for at få beskæftigelsen løftet igen til at koble til en endnu mere ambitiøs klimaindsats og bæredygtighed. Det er både mit håb og min tro, at de unge reagerer rigtigt, og at min egen generation kan blive lukket ud igen og hjælpe til. Og at vores politiske ledere vil drage den rette lære af krisen, lige som de har håndteret den akutte pandemi fornemt og langt bedre end de fleste andre i verden.
Hvordan vil krisen påvirke dit liv fremover?
Jeg håber, at mit eget liv om ikke alt for længe forsvarligt kan vende tilbage til normal udadvendt aktivitet – blot med større fysisk afstand end normalt, og i nogle situationer med ansigtsbind på. Jeg er endnu mere end før optaget af at virke for en hurtig indsats for at nå FN’s verdensmål, der jo både handler om sundhed, klima, miljø og arbejde til alle.