Prøv avisen

Jeg er politibetjent, men jeg er også Gitte

Relationer til de unge er med til at forhindre, at de bliver kriminelle, siger politibetjent Gitte Larsen fra Herlev lokalpoliti, som her er på besøg i en fritidscafé i Herlev ved København, hvor unge kan spille bordtennis og computerspil. To gange om ugen er hun på aftenpatrulje for at vedligeholde kontakten til de unge i lokalområdet. – Foto: Søren Staal.

Gitte Larsen foretager ransagninger, går med peberspray, pistol og håndjern. Alligevel bliver hun inviteret til te hos unge kriminelle

Der er stille, mørkt og mennesketomt ved vaskeriet, som tilhører etagebyggeriet Hjortegården i Herlev. Stille var der ikke for et år siden, da unge mænd i 15-18 årsalderen brugte vaskeriet som tilholdssted. Med larm, uansvarlig knallertkørsel og truende adfærd over for beboerne skabte de unge utryghed i området.

LÆS OGSÅ: Den bløde politibetjent er blevet efterspurgt

Beboerne blev utrygge ved, at en flok unge stod og larmede ved vaskeriet, siger politibetjent gennem 25 år Gitte Larsen og peger mod vaskeriet, som hun er kørt forbi på en af sine to ugentlige aftenpatruljer.

Når vaskeriet kan være i fred i dag, skyldes det blandt andet, at Herlev lokalpoliti, heriblandt Gitte Larsen, for et år siden tog initiativ til at udføre det såkaldte problem-orienteret politiarbejde (POA) i området.

I et samarbejde med gadeplansmedarbejdere, kommunen, socialforvaltningen, beboere i området og de unge blev problemet løst. Det viste sig også ved, at antallet af anmeldelser og sigtelser i området faldt.

Vi arrangerede i en periode klatring og bowling for de unge, som nu fik andet at tage sig til, siger 49-årige Gitte Larsen.

Metoden bliver i dag brugt i over 32 udsatte boligområder, viser en rapport fra Center for Boligsocial Udvikling. Før 1990erne var metoden ikke at finde i de danske politikredse. Gitte Larsen har 10 års erfaring med det forebyggende politiarbejde, som kræver et særligt menneske bag politiuniformen.

Man skal give lidt af sig selv. Jeg er politibetjent, men jeg er også Gitte, siger hun.

En halv time før vaskeribesøget svingede hendes politibil ind på en skole i Herlev, hvor kommunen har åbnet en fritidscafé for unge om aftenen. Formålet med dagens patrulje er at pleje kendskabet til de unge i lokaleområdet. Gitte Larsen vil opsøge og være der, hvor det sker, for at være på forkant med problemerne. Biler med fejl i lygterne og cyklister uden lys på får lov at passere. Det er ikke dem, Gitte Larsen har interesse for i dag.

Døren til fritidsklubben bliver åbnet, og mørket mødes af lys og lyde fra grinende pige- og drengestemmer, der spiller bordtennisbold og computerspil.

Hej Gitte!, siger en 16-årig dreng med en skråt placeret kasket på hovedet imødekommende.

Flere af de unge, som er mellem 13 og 16 år, hilser på Gitte Larsen, som er iført sin politiuniform. Hun spørger interesseret til, hvordan det går dem. Hun kan de flestes navn.

Efter et kvarter forlader Gitte Larsen caféen, mens hun fortæller, at idéen med at lære de unge at kende i en tidlig alder netop er at skabe tillid til politiet og spore problemer, inden de udvikler sig.

Relationsarbejde er en stor del af det. Det handler om at skabe en tillid til politiet helt fra bunden af. Der er masser af fordomme om politiet, dem vil jeg gerne være med til at afkræfte, siger Gitte Larsen og fortsætter:

Jeg giver altid hånd. Og husker navne. Det giver respekt. En god relation kræver, at man har respekt for hinanden.

På vej ud lægger Gitte Larsen mærke til, at en dreng, hun kender, er kommet. Han slæber 10 drenge med sig ud af klubben. Det bekymrer Gitte Larsen:

I morgen følger jeg op på, hvorfor de gik væk fra fællesskabet og ud i kulden.

Netop det opfølgende præventive arbejde har hun mulighed for som lokalpoliti at udføre. Derfor holder Gitte Larsen også såkaldte bekymringssamtaler, når hun på grund af sine nære relationer til de unge kan mærke, at de er på vej ud på et sidespor. Som hvis de for eksempel begynder at være meget på gaden eller er sammen med nogen, de ikke plejer at se, fortæller hun.

Tilbage i bilen ringer hendes telefon. Hun kører ind til siden og sætter det røde blink på. Det er en af de drenge, hun tidligere har haft bekymringssamtale med:

Alle kan få mit nummer. Det er ikke hemmeligt.

Den 16-årige dreng, der ringer, har været ude i kriminalitet flere gange. Han er en af dem, der hang ud ved vaskeriet, og som tog godt imod tilbuddet om at bowle frem for at larme ved vaskeriet. Gitte Larsen taler med ham en gang om ugen og er også i nær kontakt med hans familie.

I dag giver Gitte Larsen ham et lift. I bilen har de en venskabelig snak, og hun stiller spørgsmål som:

Hvordan går det med din bror? Hvornår skal du være hjemme? Du skal vel ikke være ude længere end til klokken 23?.

Hun har før givet ham en bøde, men er også blevet inviteret til te hjemme hos ham:

Selvom det er dårlige situationer, relationerne er opstået af, får man alligevel et vist kendskab til hinanden. Det betyder noget for de unge, at man kender familien.

Det er minus to grader udenfor, klokken nærmer sig 21, og der er ikke mange udenfor, hvor Gitte Larsen også plejer at møde de unge. Sidste stop bliver Radiatorfabrikken: en lagerhal, som er et nyt kultursted for de unge. Her bliver Gitte Larsen igen mødt af unge, der smiler og genkender hende. Hun går over og taler med pædagogen, som er på arbejde. Kontakten til lærere på skoler og pædagoger i fritidsklubber er vigtig, fordi de kan tale om de unges trivsel, fortæller hun.

Rummet er dekoreret med graffiti, og de unge danser og spiller fodbold. En af de drenge, Gitte Larsen har været meget i kontakt med, har taget et billede af hendes hånd, mens den trykker hans hånd. Han ville male et billede af det til dekoration af Radiatorfabrikken.

Jeg har endnu ikke set maleriet. Det er også lige meget. Det er tanken, der tæller, siger hun.

For nylig måtte hun gå med krykker, og da kom nogle af de unge og bankede på politistationens dør for at se til hende.

På en konfirmationsmesse på Radiatorfabrikken tidligere på året havde Gitte Larsen en stand, hvor hun blandt andet gav gode råd til forældre og unge om, hvordan de skal tackle blå mandag. Hun ser mange fordele ved det præventive politiarbejde.

Der er andre løsninger på problemer end at visitere og skrive navne ned i en bog hele tiden. Løsninger, hvor vi kan nå lidt længere end et øjebliksbillede af, at nu kommer politiet, og så er der ro.