Kaffe, te, vand, kakaomælk og tre slags juice. Der er mange forskellige slags drikkevarer på bordet i dag, hvor det er Mette Gantzhorns tur til at traktere sin mødregruppe og de fem små mennesker med kun 2-3 måneders levetid på bagen. Og kvinderne omkring bordet har da også vænnet sig til at tænke i varierende tørstslukkere i løbet af det seneste år, hvor de med voksende maver som en selvfølge har været på vandvognen. Stort set.
For det er ikke alle, der lever op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om fuldstændig at holde sig fra alkohol, når man er gravid. I denne mødregruppe valgte tre af kvinderne at tage et glas i ny og næ under deres graviditet, selvom jordemødrene havde rådet dem til helt at lade være.
"Det er ikke, fordi jeg har drukket alkohol i tide og utide. Det var mest i december, hvor jeg hele tiden var til arrangementer, hvor der blev drukket alkohol. Og der gider jeg altså ikke at få dårlig samvittighed over at drikke et enkelt glas vin," siger Louise Mørup Sonne, som er journalist og netop har fået sin anden søn.
Ligesom flere af de andre, som i dag er mødtes til morgenbord i Tårnby ved København, opfatter hun rådet om nul alkohol som en slags overdreven forsigtighed fra myndighedernes side, som de ressourcestærke gravide kan tage med et gran salt.
"Jeg tror, de har lavet den grænse, fordi der er nogen, der ikke kan styre det," som Neel Jørgensen, der normalt arbejder i en bank, siger.
Louise Mørup Sonne er enig:
"Jeg havde også fået den opfattelse, at de nye anbefalinger ikke gjaldt mig. Jeg havde hørt om dem, men jeg opfatter dem som nogle, man har lavet for en sikkerheds skyld."
Og noget tyder på, at flere danske kvinder tænker sådan. En undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen i 2000 viste, at omkring 80 procent af de gravide drak en gang i- mellem, selvom anbefalingen også dengang lød på total afholdenhed. Men langt de fleste drak højst tre ugentlige genstande, og det gennemsnitlige forbrug var på kun en enkelt om ugen. Det oplyser overlæge ved gynækologisk-obstetrisk afdeling på Skejby Sygehus Ulrik Kesmodel, som var med til at gennemføre undersøgelsen.
Han mener ikke, der er videnskabeligt belæg for at sige, at et enkelt glas vin eller to om ugen udgør nogen risiko for fosteret.
"I virkeligheden handler det nok om, at alkohol som emne har været brugt politisk og religiøst i mange samfund. Samtidig er gravide en taknemmelig gruppe for en myndighed at arbejde med, for de vil gøre nærmest hvad som helst for deres børn. Det gør det relativt nemt at komme igennem med sit budskab, og derfor er det et godt sted at starte, hvis man vil flytte noget," siger han med henvisning til, at Sundhedsstyrelsen efter tre år med skrappe regler for gravide nu varsler nedsatte genstandsgrænser for resten af befolkningen også.
"Der er noget signalværdi i at lave skrappe anbefalinger til gravide, for man kan endda gøre det uden at argumentere særlig godt for det. Når det er slået igennem, kan man så tage resten af befolkningen, for så er jorden gødet," siger Ulrik Kesmodel.
I mødregruppen er der forskellige erfaringer med, hvad anbefalingen om nul alkohol betyder i dagligdagen, når man venter sig. For nogle får rødvinen en dårlig eftersmag, når man er til fest og formaster sig til at drikke et glas eller to. Det har Neel Jørgensen i hvertfald oplevet, da hun ventede sin datter Liva.
"Jeg har nok drukket fem glas Asti (mousserende vin med lav alkoholprocent, red.) gennem hele min graviditet, og hver gang har jeg nærmest haft dårlig samvittighed over det. På et tidspunkt fik jeg dårlig samvittighed over at drikke en nisseøl," fortæller hun.
Mette Gantzhorn, som nu er beriget med nyfødte Frederik, piskede ikke sig selv for at drikke under graviditeten. Men hun sætter fingeren på det ømme punkt – tanken om "hvad nu, hvis":
"Når jeg har drukket en enkelt øl, har jeg haft det fint med det. Min intuition har bare sagt, at det var okay. Men hvis der viste sig at være noget galt, når barnet blev født, ville man jo have kampdårlig samvittighed over at have gjort det."
Netop "hvad nu hvis"-tankegangen har også præget Sundhedsstyrelsens beslutning om fuldstændig at fraråde alkohol til gravide, selvom ingen har dokumenteret risici ved eksempelvis to genstande om ugen. Det siger overlæge i styrelsens Center for Forebyggelse, Christine Brot:
"Det er også et holdningsspørgsmål. Hvis vi havde sagt to genstande, kunne det være, at der kom ny viden et år efter, og så skulle vi ændre det igen. Man ved ikke med sikkerhed, at det er risikofrit, og derfor var det på en måde nemmere at anbefale nul genstande med det samme," lyder forklaringen.
I en af Sundhedsstyrelsens egne udgivelser om graviditet og alkohol fra 1999 peges der dog på det helt principielle i, at man aldrig kan bevise én gang for alle, at noget ikke er farligt. Jo flere gange man laver et forsøg og ikke finder nogen risiko ved et minimalt alkoholforbrug, desto større er sandsynligheden for, at risikoen ikke findes. Men man kan ikke lave et enkelt forsøg, der beviser, at et enkelt glas rødvin er risikofrit.
Uanset anbefalingerne kan den dårlige samvittighed blandt gravide også opstå i en omvendt form. Det er, når venner og familie har svært ved at forstå – eller acceptere – at deres normalt så festlige datter eller veninde lægger hånden over glasset, når der bliver skænket alkohol. Så kan man pludselig få en følelse af at skuffe værterne og de andre, som synes, alkohol er obligatorisk ved selskabelige lejligheder.
"Det kommer meget an på, hvem man er sammen med. I nogle sammenhænge er det en selvfølge, at man ikke skal have noget, men med andre kan man opleve, at folk bliver lidt irriteret på én, når man siger nej til alkohol," siger Annette Bess fra mødregruppen.
"Jeg blev også spurgt igen og igen, om jeg ikke skulle have en snaps, og til sidst kunne det godt være lidt irriterende. Men jeg tror mere, det er udtryk for uvidenhed om, at anbefalingerne er lavet om, end en fordømmelse af, at man ikke vil," indskyder Louise Mørup Sonne.
Ved siden af sidder folkeskolelærer Tina Buur, som valgte at være helt afholdende under sin graviditet, fordi alkohol ikke udgør noget særlig stort behov for hende. Hun mener, at presset for at tage en drink kan være udtryk for "en generationsting", og at bedsteforældre-årgangene undrer sig over, at deres voksne børn er så optaget af sundhed:
"Man vidste jo ikke så meget om, hvor skadeligt alkohol kan være, da vores forældre og bedsteforældre fik børn. Jeg tror, de synes, vi er meget hysteriske med alle vores regler om parabener og solcreme og slik og økologi og sikkerhedsseler. Så siger de: "Da du var lille, var du aldrig spændt fast, og du lever da endnu." Måske har det også noget at gøre med, at når vi går op i alle de her ting, føler de, at vi gør dem til dårlige forældre," siger Tina, hvis mormor mente, at hun som gravid burde drikke lidt rødvin. Det skulle jo være så sundt.
Netop presset fra omgivelserne nævner Christine Brot som en begrundelse for at have en anbefaling om ingen alkohol til gravide.
"Vi lever i et samfund, hvor man er udsat for socialt pres for at drikke alkohol, og hvor man skal retfærdiggøre det, hvis man ikke vil have noget. Med en officiel anbefaling om helt at undgå at drikke, hvis man er gravid, giver vi kvinderne en rygstøtte til at sige nej tak," siger hun.
Blandt kvinderne er der delte meninger om, hvor gode autoriteterne i sundhedsvæsenet er til at holde den løftede pegefinger tilbage. Mette Bech Risør er seniorforsker ved Århus Sygehus og har skrevet ph.d.-afhandling om gravide kvinders forhold til sundhedsanbefalinger om rygning. Blandt de kvinder, hun interviewede, hørte hun en udbredt frustration over de mange råd og regler for, hvordan gravide skal opføre sig.
"Mange af dem følte sig presset over de mange mennesker, som efter deres opfattelse blandede sig i deres graviditet. De følte, at de skulle leve op til nogle andres normer om, hvad det gode og sunde liv er. Og det gjaldt både den almindelige omgangskreds og fagfolkene i sundhedsvæsenet, som nogle af dem kaldte for "graviditetspolitiet"," fortæller Mette Bech Risør.
Hos mødregruppen i Tårnby er oplevelserne ikke lige så negative. Alle har af lægen eller jordemoderen fået oplyst de officielle råd om alkoholforbrug, men ingen har oplevet fordømmelse eller overdreven indblanding i de personlige valg.
"De stempler ikke én. De oplyser om risikoen, og så må man selv beslutte, om man vil løbe den," siger Mette Gantzhorn, der normalt arbejder som dyrlæge.
Louise Mørup Sonne oplevede at blive indkaldt til en særlig samtale på familieambulatoriet, fordi hun i et spørgeskema havde sat kryds ved "ja" til spørgsmålet om, hvorvidt hun kunne finde på at indtage alkohol under sin graviditet. Men da hun over telefonen forklarede, at hun ikke ligefrem havde et alkoholproblem, vurderede jordemoderen efter en længere samtale, at mødet nok var overflødigt.
Hvor kvinderne har et nuanceret og forskelligartet forhold til, om de vil nyde alkohol under graviditeten, er der til gengæld én ting, de er helt enige om. Rygning er bandlyst, når man har et lille menneske i maven.
"Rygning, det gør man bare ikke," siger for eksempel Neel Jørgensen med eftertryk.
"Men vi har det jo slet ikke sådan med alkohol. Alkoholskader, det er kun sådan noget, der sker for alkoholikere," siger Louise Mørup Sonne og smiler selv lidt ad den manglende logik.