Prøv avisen

Anne er nybagt mor og bruger af værested: Jeg føler mig ikke hjemme de andre steder

Susanne Houmøller (i midten), leder af Den Blå Sociale Café i Hjørring, sammen med 27-årige Tobias Mølbak og 29-årige Anne Larsen (th.) og Anne Larsens syv måneder gamle baby Freja. Foto: Henning Bagger

29-årige Anne Larsen og 27-årige Tobias Mølbak har i flere år været faste brugere af Den Blå Sociale Café i Hjørring, fordi de ikke føler, at de passer til andre tilbud

For de mennesker, der sidder og spiser deres frokost på Den Blå Sociale Café i Hjørring, har livet været hårdt. Der sidder tidligere alkoholikere, stofmisbrugere og mennesker med psykiske lidelser, som har haft svært ved at finde fodfæste i samfundet. Gennemsnitsalderen er omkring de 50 år, og for størstedelen vidner rynkerne i ansigtet om flere alvorlige udtryk end smil.

Men gennem snakken og det klirrende bestik kan man høre en gennemtrængende spædbarnsgråd. Lille Freja på syv måneder ser ikke rigtig ud til at have lyst til den sutteflaske, hendes far og mor, Michael Mikkelsen på 23 år og Anne Larsen på 29, forsøger at give hende.

Begge Anne Larsens forældre var, mens de levede, stofmisbrugere og alkoholikere, og den plejefamilie, hun var en del af, siden hun blev tvangsfjernet som femårig, til hun flyttede hjemmefra, havde gjort, hvad de kunne, men havde ikke været perfekt for hende.

Hun er på førtidspension og har været fast bruger af værestedet, siden hun for godt seks år siden stod der for første gang. Hun var hjemløs og havde intet sted at tage hen.

”Jeg ved godt, at det formentlig ikke er sådan nogle som mig, værestedet er til for. Men jeg har forsøgt at komme andre steder, som er mere målrettet unge, men der følte jeg mig ganske enkelt ikke tilpas. Det, jeg havde brug for, var hjælp til, hvordan jeg skulle få min hverdag til at fungere og hjælp til at tage kontakt til kommunen, og det tilbud følte jeg ikke, der var,” siger hun.

Anne Larsen er langtfra den eneste unge, der har vanskeligt ved at finde det tilbud, der passer bedst. Hele 14 procent af brugerne af 57 væresteder landet over er mellem 18 og 29 år, viser en undersøgelse foretaget af Blå Kors, Kirkens Korshær og KFUM’s Sociale Arbejde, og det er foruroligende, mener leder på Den Blå Sociale Café, Susanne Houmøller.

”Det er her, man havner, hvis alt andet i livet er mislykkedes. De skulle gerne have nogle muligheder eller ressourcer for at kunne være et andet sted end det nederste lag, men jeg har ærlig talt ikke andre steder at henvise dem til,” siger hun.

Langt hen ad vejen er det, de socialt udsatte unge mangler fra deres hjem, den tætte relation med en voksen.

”De savner i den grad nogen, de kan spejle sig i, og som kan vise dem, hvordan man kan komme videre. Det har de ikke fået med fra deres barndomshjem, og den opgave er svær at løfte for et værested som vores. Jeg har 22 frivillige her, og de kan meget og vil gerne, men når det kommer til den tætte og nære relation, er der mange, der trækker sig,” siger Susanne Houmøller.

En anden, der i en ung alder ikke fandt andre udveje end at troppe op på Den Blå Sociale Cafés dørtrin, er 27-årige Tobias Mølbak, der er uddannet slagter. Siden han for fem år siden blev smidt ud af sin lejlighed, fordi han ikke kunne betale huslejen, har han været fast bruger af værestedet. Et hashmisbrug og ADHD havde gjort det særdeles vanskeligt for ham at få hverdagen til at hænge sammen.

”Jeg havde intet sted at være, og jeg syntes ikke, at der var lige det tilbud, der passede til mig, og derfor endte jeg her, selvom jeg godt ved, at det ikke er målrettet sådan nogle som mig. Jeg havde bare brug for nogen, som kunne hjælpe mig,” siger han.

Hjørring har ellers et tilbud til aktive stofmisbrugere, men der brød han sig ikke om at komme. Værestedet for mennesker med psykiske problemer følte han heller ikke, han passede ind i, og derfor endte han på Den Blå Sociale Café.

Det, han havde mest brug for hjælp til, var de praktiske opgaver, man får ved at bo alene, og det er en situation, Susanne Houmøller sagtens kan genkende.

Forskellen på, hvad de unge har brug for i forhold til de ældre, er nemlig langt hen ad vejen de praktiske udfordringer.

”I overgangen fra barn til et selvstændigt voksenliv er der mange helt basale ting, en stor del af de unge ikke har lært. Man tager for givet, at de kan klare sig selv, men det er der mange af de unge, der ikke kan. Og så er der naturligvis en stor omsorgsdel, hvor de unge har brug for at få talt om alle de svigt, de har været udsat for. Nogle af dem har voldsomme historier, og så kan man godt forstå, at de har haft vanskeligt ved at tilegne sig selv de mest basale færdigheder,” siger hun.

Der bliver nødt til at være nogle tilbud, der passer bedre til den gruppe af unge, der både har følt omsorgssvigt, og som ikke kan overkomme hverdagens udfordringer, mener hun.

”Langt de fleste af de 40-50-årige kan godt finde ud af det praktiske – de har bare en masse andre ting, de slås med. Men mange af de unge har ikke styr på de helt basale ting, og det bliver jo hurtigt rigtig dyrt, hvis du i forvejen ikke har mange penge og så vælger de hurtige løsninger som for eksempel at leve af fast food,” siger Susanne Houmøller.

”Der mangler et skræddersyet tilbud til socialt udsatte unge, som vi har her. Det kunne indebære botræning med en mentor, hvor de kunne lære at lave mad, gøre rent og alle de praktiske ting, man skal kunne, når man flytter hjemmefra. Med mentoren ville de også kunne tale med dem om den ballast, de har med,” siger hun.

Både Anne Larsen og Tobias Mølbak har stadig brug for støtte, men de stræber begge efter at blive uafhængige af værestedet.

De har begge et sted at bo, og de føler, at de er kommet et godt stykke, siden de første gang dukkede op på Den Blå Sociale Café.

”Jeg vil nok altid have lyst til at komme ned og hilse, men jeg vil rigtig gerne kunne få en hverdag til at fungere uden hjælp. Jeg vil bare gerne kunne klare mig selv,” siger Anne Larsen.