40-årige Birgit: Jeg har haft søvnløse nætter, fordi der ikke var råd til mad til mine børn

Den 40-årige arbejdsløse pædagog Birgit Heise er enlig mor til to sønner på 10 og 13 år. I to år var hun ramt af kontanthjælpsloftet og måtte i en periode få hjælp til mad af Frelsens Hær. Hun har haft mindst 14 forskellige sagsbehandlere og mener ikke, at hjælpen fra kommunen har hjulpet hende videre

Birgit Heise i sin lejlighed i Aabenraa. Den 40-årige tidligere kontanthjælpsmodtager er gået i gang med en uddannelse, og det har givet hende ro i sindet, at hun ikke på samme måde som tidligere er underlagt kommunens kontrol. –
Birgit Heise i sin lejlighed i Aabenraa. Den 40-årige tidligere kontanthjælpsmodtager er gået i gang med en uddannelse, og det har givet hende ro i sindet, at hun ikke på samme måde som tidligere er underlagt kommunens kontrol. – . Foto: Iben Gad.

På spisebordet i køkkenalrummet i lejligheden i et almennyttigt boligkvarter i Aabenraa ligger to A4-papirer, der har fulgt den 40-årige Birgit Heise de seneste to år. Det ene papir beskriver kontanthjælpsloftet. Det andet den såkaldte 225 timers-regel, der betyder, at hvis det ikke lykkes for en kontanthjælpsmodtager at skaffe 225 timers ordinært arbejde i løbet af et år, så skæres ydelsen fra det offentlige med godt 1000 kroner om måneden. Begge ordninger, der trådte i kraft i 2016, har ramt Birgit Heise og hendes to sønner på 10 og 13 år.

Birgit Heise er uddannet pædagog inden for specialområdet. Selvom der er stor efterspørgsel efter pædagoger på landsplan, så har der været perioder med arbejdsløshed inden for faget i det sønderjyske. Samtidig er der mange natte- og aftenvagter inden for specialområdet. Birgit Heise blev skilt fra drengenes far i 2012, og da han bor på Sjælland og kun ser sine børn hver anden weekend, er det vigtigt for hende at have et job uden skiftende arbejdstider. Især fordi den yngste er blevet diagnosticeret med adfærdsforstyrrelser og derfor har brug for struktur og stabilitet.

Birgit Heise blev arbejdsløs i 2013, og i 2015 kom hun på kontanthjælp. Derefter har hun været underlagt kontanthjælpsloftet i sammenlagt et år, mens hun i andre perioder har været i praktik og har haft forskellige vikarjobs, Siden august 2017 har hun været i gang med en uddannelse som ernæringsassistent.

Tiden på kontanthjælp har været turbulent for Birgit Heise og hendes sønner.

I 2016 var der sket en fejl hos kommunen, og hun fik ikke udbetalt kontanthjælp i to måneder og måtte kontakte Frelsens Hær, fordi hun ikke have penge til mad.

Generelt har de seneste år været præget af afsavn og usikkerhed. Rent økonomisk har loftet betydet, at familien i lange perioder kun har haft 2000 til 3000 kroner tilbage til at dække mad, tøj og medicin for tre personer, når alle udgifter er betalt. Loftet har også betydet, at familien har måttet flytte til en mindre lejlighed, fordi Birgit Heise fik reduceret sin boligstøtte med 2600 kroner om måneden.

”Jeg er multiallergiker og har brug for medicin, der koster 700 kroner om måneden, men det er der ikke altid råd til. Frugt har vi ikke altid penge til, og jeg køber næsten kun bananer og appelsiner på tilbud. Kød får vi kun to gange om ugen, og det er hovedsageligt også på tilbud. Tøj køber vi som regel i genbrugstikker, og sko til drengene kan jeg anskaffe, når vi får børnepenge. Ferier og oplevelser med drengene er der ikke råd til,” fortæller Birgit Heise.

Hun har derfor haft stor glæde af Frelsens Hærs arrangementer og ferier for udsatte børnefamilier.

Som kontanthjælpsmodtager har Birgit Heise været tilknyttet et aktiveringskursus i Aabenraa Kommune. Her underviste konsulenter i, hvordan et cv kunne ”shines op”, og hvordan man som jobansøger kunne udvise den rette attitude, fortæller Birgit Heise.

”Vi blev for eksempel undervist i, hvordan vi ikke måtte virke uengagerede, når vi var til samtale med en arbejdsgiver. Man havde nogle gange en følelse af at blive talt ned til, og det påvirkede selvtilliden. Under samtalerne på kommunen følte jeg, at der blev stillet spørgsmålstegn ved, om jeg gjorde nok. Jeg havde en følelse af, at jeg var i alarmberedskab og var hele tiden bange for at gøre noget forkert i forhold til kommunen,” fortæller Birgit Heise.

Målet med kontanthjælploftet og 225-timers reglen, der blev indført af regeringen og Dansk Folkeparti i 2016, er, at de lavere ydelser skal motivere kontanthjælpsmodtagere til at finde et arbejde. En tidligere analyse fra Beskæftigelsesministeriet har vist, at de lavere ydelser har fået 600 personer i arbejde eller uddannelse, men analysen er siden trukket tilbage på grund af usikkerhed i beregningerne. Birgit Heise føler ikke, at den stramme økonomi har hjulpet hende videre.

”Tværtimod blev mine problemer forværret. Og den stramme økonomi fik mit selvværd til at ryge helt ned i kulkælderen. Det har været psykisk nedbrydende. Jeg har haft mange søvnløse nætter, hvor jeg har grublet over, hvordan skal jeg skulle få råd til mad til mine børn,” siger Birgit Heise.

Uroen forplantede sig til børnene. Især den yngste var, som Birgit Heise udtrykker det, nogle gange ved ”at springe ud over altanen” af frustration over den stressede stemning i hjemmet, mens den ældste blev indesluttet.

”Kontanthjælpsloftet er lavet til en kasse. Men der er mange årsager til, at mennesker havner på kontanthjælp. Jeg har brug for hjælp til at finde et job og få skaffet et netværk på arbejdsmarkedet, men jeg har ikke brug for at blive sat på en skolebænk og for eksempel få at vide, at jeg skal give hånd, når jeg møder en arbejdsgiver. Den håndsrækning, jeg havde håbet på, fik jeg ikke. Tværtimod var jeg tilknyttet en masse konsulenter, og jeg tror, jeg har haft 14 sagsbehandlere, og flere af dem har jeg kun talt med i telefon,” siger Birgit Heise, der understreger, at det ikke er de enkelte sagsbehandlere, men systemet, hun klandrer.

”Du kommer ind på jobcenteret som et nummer, hvor man ikke ser det enkelte menneskes styrker og problemer,” mener Birgit Heise.

Sidste sommer besluttede Birgit Heise, at hun ville ud af kontanthjælpssystemet og i gang med en uddannelse. I første omgang overvejede hun at blive lærer, men det havde hun ikke SU-klip til, fordi hun allerede har en pædagoguddannelse. Til gengæld var det muligt for hende at tage en erhvervsuddannelse på teknisk skole, hvor hun kunne få en særlig skolepraktikløn.

”Min økonomi er stort set den samme som før. Men jeg er ikke længere underlagt det pres og den kontrol, der fulgte med at modtage kontanthjælp. Jeg har fået ro i sindet, og det har også givet mine drenge mere ro, og de trives bedre end tidligere,” forklarer Birgit Heise.

Hun leder i øjeblikket efter en praktikplads og håber, at hun i fremtiden kan kombinere ernæringsfaglig kunnen med jobbet som pædagog.

På spørgsmålet om ikke, det er rimeligt nok, at politikerne indretter et system, hvor det kan betale sig at gå på arbejde frem for at modtage kontanthjælp, lyder Birgit Heises svar:

”Det er et problem, når økonomien bliver så stram, at mine børn bliver ramt, og jeg selv går ned rent psykisk. Så kan det være svært at komme videre.”