”Jeg har ondt af borgerne”: De Konservative siger farvel til borgmesterpost efter 112 år

Frederiksberg Kommune får efter 112 års konservativt styre en socialdemokratisk borgmester. Læs reaktionerne på det historiske valg

Simon Aggesen fra Det Konservative Folkeparti (t.v.) må nu overlade borgmesterposten i Frederiksberg Kommune til et andet parti. Hans formand Søren Pape Poulsen (t.h.) siger, at han "har mest ondt af borgerne på Frederiksberg, der nu ser ud til at skulle have københavnske tilstande".
Simon Aggesen fra Det Konservative Folkeparti (t.v.) må nu overlade borgmesterposten i Frederiksberg Kommune til et andet parti. Hans formand Søren Pape Poulsen (t.h.) siger, at han "har mest ondt af borgerne på Frederiksberg, der nu ser ud til at skulle have københavnske tilstande". Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix, Martin Sylvest/Ritzau Scanpix, Martin Sylvest/Ritzau Scanpix.

Valgresultater vælter ind fra hele landet i disse timer. Men særligt én kommune er der blevet holdt øje med - og med god grund. For ved et historisk valg er det nu tydeligt, at Frederiksberg Kommune skal have et nyt parti på borgmesterposten for første gang i 112 år. 

Det bliver socialdemokraternes Michael Vindfeldt (S), der skal have borgmesterkæderne på. Sammen med De Radikale, Enhedslisten og SF har han afsluttet konstitueringen tidligt onsdag morgen. 

"Det er ikke mig, der vælter De Konservative efter 112 år. Det er et samlet hold, der har vundet," siger Michael Vindfeldt til ritzau. 

En glad Michael Vindfeldt (S) på Frederiksberg Rådhus.
En glad Michael Vindfeldt (S) på Frederiksberg Rådhus. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Den afgående borgmester, Simon Aggesen (K), har også udtalt sig til samme medie: 

"Vi har måske lige tabt en halvleg - den er 112 år lang. Til gengæld er der ikke lang tid til den næste halvleg begynder. Det er om fire år."

Lidt mindre optimisme finder man hos det tabende partis formand, Søren Pape Poulsen, der allerede tirsdag aften sagde til Berlingske, at det "så svært ud for Frederiksberg":

"Demografien er imod os. Det er en af de ti rødeste kommuner ved folketingsvalg. Jeg har mest ondt af borgerne på Frederiksberg, der nu ser ud til at skulle have københavnske tilstande, men det er demokratiets vej."

Kristeligt Dagblad har samlet flere reaktioner på den nye situation i Frederiksberg Kommune herunder: 

Michael Vindfeldt (S), ny borgmester i Frederiksberg Kommune: 

Lone Loklindt (R), ny førsteviceborgmester i Frederiksberg Kommune: 

Jan E. Jørgensen (V), nu tidligere viceborgmester i Frederiksberg Kommune: 

Det Konservative Folkepartis officielle facebookside: 

Lars Seier Christensen, administrerende direktør ved Seier Capital, forhenværende administrerende direktør ved Saxo Bank: 

Gunvor Wibroe (S), medlem af kommunalbestyrelsen (S) i Frederiksberg Kommune:

Opdateres ..