Prøv avisen
Interview

”Jeg har svært ved at klare mig uden sovepiller”

Karin Rasmussen har prøvet næsten alt for at få en bedre søvn. Hun håber, at det vil lykkes at udvikle en ny generation af bivirkningsfri sovepiller. – Privatfoto.

Den 62-årige pensionerede tandlæge Karin Rasmussen har lidt af alvorligt søvnbesvær i mere end 20 år. I øjeblikket deltager hun i et forsøg med en ny generation af sovemidler. ”Det er tabubelagt ikke at kunne sove, og selvom jeg gerne ville klare mig uden sovemidler, er det svært,” siger Karin Rasmussen

Søvnløshed har været et tilbagevendende problem, siden den 62-årige Karin Rasmussen var småbørnsmor for 30 år siden. Da hun var helt ung og gik i gymnasiet, faldt det hende heller ikke altid let at falde i søvn. Men de egentlige søvnproblemer opstod, da hun var i begyndelsen af 30’erne, og hendes to små børn havde øreproblemer og vågnede mange gange i løbet af natten.

Siden er søvnproblemerne kun blevet værre med alderen. Karin Rasmussen er pensioneret tandlæge og bor i Rødvig på Stevns. Hun har prøvet næsten alt for at komme til at sove bedre. Hun har taget traditionel sovemedicin og mærket bivirkningerne i form af træthed og hukommelsesbesvær dagen efter. Hun har forsøgt mindfulness og meditation.

Hun har også prøvet metoden søvnpres, der skal få kroppen tilbage i et normalt søvnmønster ved at opbygge en træthed i kroppen. I Karin Rasmussens tilfælde betød det, at hun skulle gå i seng klokken to hver nat og stå op klokken seks for at sove fire timer sammenhængende. Siden efteråret 2018 har hun deltaget i et forsøg på den private klinik Scansleep med et nyt middel, der blokerer det særlige stof orexin, som regulerer vågenhed. Ved det første fire måneders forsøg blev hun tilbudt medicin, som ikke virkede. Selv mener hun, at hun fik et virkningsløst placebo-stof. Efter årsskiftet fortsatte hun i et ni-måneders forsøg, og selvom hun ikke kender medicinens indhold, føler hun, at det for første gang i mange år er blevet lettere at sove. Hendes aktivitetsur, der måler søvn og aktiviteter, viser, at hun får en mere dyb søvn end normalt. Hun drømmer også for første gang i lang tid.

Karin Rasmussen understreger, at hun stadig ikke ved, hvilket middel hun får i forsøget. Men hun håber, at der en dag kommer en ny generation af sovemidler med færre bivirkninger.

”Jeg har lært at acceptere, at jeg aldrig kommer til at sove mere end seks timer i træk. Men i øjeblikket sover jeg meget bedre end tidligere uden bivirkninger, og jeg tror, det skyldes den nye medicin,” siger Karin Rasmussen.

Hun har i mange år været privatpraktiserende tandlæge, og det var hårdt at gå på arbejde, når hun ikke havde sovet.

”Jeg skulle jo være oplagt, hvad enten patienten kom klokken otte om morgenen eller klokken fire om eftermiddagen. Man er meget på rent psykologisk som tandlæge, for de færreste er jo glade for at få ordnet tænder,” siger Karin Rasmussen, der understreger, at hendes søvnløshed efter hendes egen opfattelse ikke skyldes stress.

Det nærmeste, hun er kommet en diagnose, var, da en læge på en privatklinik konstaterede, at benspjæt forstyrrede hendes søvn.

Hun fortæller, at de mange år med manglende søvn har været psykisk hårde. Hun har ikke fået hjælp i det offentlige sundhedssystem og har i stedet opsøgt private klinikker. I dag har hun accepteret den dårlige søvn. Samtidig oplever hun situationen som mindre presset end tidligere, fordi hun er gået på pension.

”Jeg kunne ikke fungere som tandlæge, hvis ikke jeg havde fået nogen søvn, så sovemedicin har for mig været en nødvendighed, men det er også svært at få udskrevet sovemedicin. Heldigvis var min praktiserende læge forstående,” siger Karin Rasmussen, der betegner manglende søvn som et overset sundhedsproblem.

”Til forskellige foredrag om søvn har jeg mødt mennesker, der er blevet nødt til at gå på førtidspension, fordi de ikke har kunnet sove,” siger Karin Rasmussen.

De mange år med dårlig søvn har gjort hende nervøs for de helbredsmæssige konsekvenser som for eksempel, om hun risikerer at udvikle tidlig demens.

I dag har hun affundet sig med, at hun går i seng klokken 23, er vågen midt på natten og står op klokken seks. Den rytme befinder hun sig godt med.

”Det er lidt tabubelagt ikke at kunne sove. Og jeg har aldrig fortalt om mine søvnproblemer på min tidligere arbejdsplads. Men i dag, hvor jeg er på pension, kan jeg være åben om problemet,” siger Karin Rasmussen