Prøv avisen

Folketingspolitiker: Jeg savner, at folkestyret er lidt tættere på folks hverdag

Folketingspolitikeren Lennart Damsbo-Andersen (th) diskuterer behovet for at genindføre landbetjente med Palle Borst, en bekymret borger i Nysted på Lolland, som savner den tryghed, landbetjenten gav. Foto: Lars Henriksen

Meget var nemmere og mere trygt, da der sad en landbetjent på rådhuset i Nysted. Folketingspolitiker Lennart Damsbo-Andersen (S) kæmper for at få ham tilbage, for det er når politik bliver konkret, han virkelig føler, han gør en forskel

De fleste dage ”plinger” der et råb om hjælp ind på Lennart Damsbo-Andersens mail. Det kan være alt muligt. En dag var det en mand fra hans valgkreds i det sydlige Sjælland, der spurgte, om det kunne være rigtigt, at han og kollegerne på det beskyttede værksted ikke var berettigede til feriepenge. Det socialdemokratiske folketingsmedlem spurgte sig for og kunne snart efter svare tilbage, at sådan var det desværre.

En anden dag kom der en mail fra et plejecenter i Nordsjælland, der syntes, det var uretfærdigt, at de ikke kunne få et handicapskilt til deres bus, når nu deres brugere var handicappede. Ifølge reglerne kan skiltet nemlig kun være tilknyttet en enkelt person. 62-årige Lennart Damsbo-Andersen samlede Folketingets Transportudvalg, som han er formand for, og en lille håndfuld repræsentanter fra plejecentret fik foretræde for at fortælle om sagen. Den har siden vokset sig større, da plejecenteret også kunne fortælle, at psykisk handicappede slet ikke kan få et handicapskilt, kun de fysisk handicappede. Udvalget har nu bragt begge indvendinger videre i systemet.

Det er præcis den slags forløb, hvor han virkelig mærker den dybere mening med at være politiker, fortæller Lennart Damsbo-Andersen.

”Jeg gik selv ind i politik for 27 år siden, fordi jeg var utilfreds med, at de lokale politikere ville lukke mine børns fritidshjem. Så det giver mig en særlig tilfredsstillelse at hjælpe almindelige borgere med at få hul igennem til det politiske system med deres udfordringer,” forklarer han henover køkkenbordet på den ombyggede gård uden for Nysted på Lolland.

For nylig var det den lokale landbetjent, der var dagsordenen. Eller rettere: manglen på samme. Landbetjenten blev nemlig skåret væk i 2007 i forbindelse med kommunesammenlægningerne. Det var også der, at Lennart Damsbo-Andersens stilling som borgmester i Nysted Kommune blev nedlagt. Indtil da havde han og landbetjent Mogens siddet tæt på hinanden på rådhuset og talte sammen flere gange om ugen.

I det hele taget var der mange, der talte med Mogens. Byens borgere kom forbi for at fortælle om mistænkelige biler, indbrud, slagsmål, nabostridigheder og alt mulig andet, der behøvede en klar, men også forstående autoritets mellemværende. Medarbejdere fra socialforvaltningen kom også jævnligt forbi, så man sammen kunne klare sagerne uden at gøre dem større, end de behøvede at være. I dag er hele områdets politi samlet i Nykøbing Falster, og det har betydet, at fornemmelsen af, at politiet altid er i nærheden, er forsvundet, siger den tidligere borgmester.

”Det handler ikke om, at vi bare skal tilbage til den gode, gamle Morten Korch-idyl, for de tider er forbi, hvis de nogensinde har været der. Det handler om, at der især de seneste 10 år er sket en øget centralisering, som jeg mener er gået for vidt. Ikke bare med politiet, men i forhold til uddannelse, sundhed, ældrepleje, børnepasning, erhverv – alting. Nærheden er væk, og det er mit klare indtryk, at lagt de fleste frustrationer blandt de lokale kan føres tilbage til lige netop det,” siger han.

Den centralisering, han taler om, bliver tydelig på turen fra gården og ind til rådhuset i Nysted. Han peger konstant ud af bilens ruder. Dér lå mejeriet. Dér lå købmanden. Banken. Skolen. Posthuset. Det hele er flyttet væk. Selv rådhuset er i dag lavet om til borgerservice, internetcafé og udstillingssted.

Det er her, vi møder 72-årige Palle Borst. Han er en af dem, der har udtrykt sin bekymring til Lennart Damsbo-Andersen over manglen på en landbetjent. Palle Borst har boet i Nysted næsten hele sit liv og kan huske dengang, der både var en landbetjent og to lokalbetjente i byen. De vidste altid, hvad der foregik, og var der indbrud, vidste de som regel også, hvor de skulle finde tyven.

”Det er ikke, fordi jeg føler mig utryg,” siger han, ”for så meget sker der heller ikke i byen. Men det skaber alligevel en særlig tryghed at vide, at hvis der sker noget, så kommer der en betjent, man kender, og som kender situationens sammenhæng. Han ved, hvad der skal gøres en sag ud af, og hvad der ikke skal.”

Og Palle Borst er ikke alene med den følelse. Han er medstifter af det lokale fællesråd, der fungerer som et slags menigt byråd, hvor folk kan komme med deres udfordringer, og så tager fællesrådet dem med til byrådet inde i Nykøbing. Her er der flere, der har efterspurgt en ny landbetjent, fortæller han, for folk føler sig fremmedgjorte.

”Man ringer jo ikke bare til politiet i Nykøbing, hvis man har set noget mistænkeligt. De kender mig jo ikke og kunne finde på at tro, at jeg er skør,” siger han.

135 kilometer væk, inde på Christiansborg, satte flere andre politikere også landbetjentene på dagsordenen. Og Lennart Damsbo-Andersen har flere gange oplevet, at når han eller andre kommer til udvalgsmøder med en henvendelse fra en konkret borger med et konkret problem, kan det sætte retningen for det generelle lovgivningsarbejde.

”Jeg er uddannet tømrer og kom sent ind i politik, så jeg kommer med en anden baggrund end mange af mine politiske kolleger. Jeg oplever, at alle er gode, tænkende mennesker, men jeg savner indimellem, at folkestyret er lidt tættere på folkets hverdag. Det giver et lidt andet perspektiv og gør det i hvert fald helt naturligt for mig også at tage de mere jordnære problemstillinger op,” siger han.