Prøv avisen

Bør skoleelever se Muhammed-tegningerne i undervisningen?

Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, er modstander af at gøre det til en pligt for skolelærere at vise deres elever de 10 år gamle Muhammed-tegninger. Foto: Scanpix

Ifølge formanden for Skolelederne, Claus Hjortdal, bør det være en pligt for skolen at undervise i Muhammed-krisen, men ikke at vise eleverne tegningerne

Hvorfor synes du ikke, det er en god idé, at lærere i folkeskolen præsenterer deres elever for de 12 Muhammed-tegninger, som blev offentliggjort i Morgenavisen Jyllands-Posten for 10 år siden?

"Det, jeg ikke synes er en god idé, er at gøre tegningerne til en del af en obligatorisk kanon, som blandt andet foreslået af De Konservative og Dansk Folkeparti. Hvis man gør det, griber det ind i lærernes metodefrihed. Desuden mener jeg, vi skal overveje nøje, hvad vi egentlig forventer at få ud af at vise tegningerne."

Det konservative forslag i foråret handlede vel først og fremmest om at gøre selve Muhammed-krisen til kanonpunkt. Er det ikke vigtigt, at eleverne kender til denne begivenhed, som jo har påvirket Danmark meget i 10 år?

"Jo, hvis det ikke bare handler om at vise tegningerne, men forholde sig til indholdet, så synes jeg næsten, det vil være en forbrydelse ikke at tale med eleverne om Muhammed-krisen og om ytringsfrihed. Både som historisk begivenhed og livs-oplysningsmæssigt er det væsentligt. Læreren skal bare have frihed til selv at bestemme, hvordan det skal gøres."

Så hvis omvendt der er en lærer, der ønsker at bruge sin frihed til at vise tegningerne, er det i orden med dig?

"Ja, så længe vi bevæger os inden for den kontekst at se på, hvad vi i dag kan lære af Muhammed-krisen, så vil jeg ikke afvise, at en bestemt lærer i en bestemt sammenhæng kan vise tegningerne, uden at der er et problem."

Men er det ikke mærkeligt, hvis lærerne skal fortælle om krisen, men helst skal afholde sig fra at vise de tegninger, som var årsagen til dem?

"Det, skolen skal have fokus på, er, at eleverne skal lære noget om demokrati og ytringsfrihed, de skal lære at begå sig i samfundet, og de skal lære, at en religiøs fatwa ikke er okay i Danmark, men faktisk er ulovlig. Men samtidig synes jeg ikke, vi skal støde elever fra os alene for at vise tegningerne. Hvis folkeskolen skal fungere, skal der være samarbejde og tæt dialog mellem skolen og forældrene. Det opnår vi ikke ved at vise mangel på respekt for deres følelser."

Hvorfor er det egentlig så slemt at vise dem? Der var én med en bombe i en turban, men de fleste af de 12 tegninger var jo ret harmløse. For eksempel var der én, der forestillede en skoleelev ved navn Muhammed.

"Hvornår har I sidst vist tegningerne i Kristeligt Dagblad?"

Det er længe siden, men vi har vist dem.

"Din kollega på BT har lige svaret det samme. Når I ikke bringer tegningerne, er det, fordi de kan virke stødende. Det er af samme årsag, jeg ikke synes, lærere skal have pligt til at vise dem. Lærerne kan sagtens undervise i indholdet uden at vise tegningerne. For eksempel fortælle, at en af tegningerne forestillede en mand med en bombe i sin turban. Læg mærke til, at i forbindelse med Charlie Hebdo-massakren i januar var der mange, som udtalte deres støtte ved at bære en T-shirt med påskriften 'Je suis Charlie'. Men der var ikke ret mange, der havde lyst til at gengive deres tegninger. Fordi de var stødende."