Prøv avisen
Interview

Mattias Tesfaye: Jeg troede, at tiden var vores ven i integrationen

Den politiske venstrefløjs største problem på udlændingeområdet er, at man ikke har en udlændingepolitik, mener Mattias Tesfaye. – Foto: Jens Dresling/ritzau

I et stadig mere udlændingestramt Socialdemokratiet er Mattias Tesfaye valgt som ny udlændinge- og integrationsordfører. Selv føler han, at han med alderen har fået et mere realistisk syn på indvandringen, for finder de politiske partier ikke deres ben at stå på i udlændingepolitikken, går de til grunde, siger politikeren

Som helt ung tilhørte Mattias Tesfaye den yderste venstrefløj hos Danmarks Kommunistiske Parti/Marxister-Leninister. Sidenhen meldte han sig ind i Enhedslisten, og senere blev det SF. Nu står han som en af de mest markante skikkelser i et udlændingepolitisk stramt Socialdemokratiet, hvor han er blevet udnævnt til udlændinge- og integrationsordfører.

Mattias Tesfaye er blevet modnet, siger han selv. I sine unge år havde han en med egne ord ”naiv eller bare optimistisk” holdning til udlændinge og integration. I dag er hans holdning ”mere realistisk”, og han er blevet ordfører for en udlændinge- og integrationspolitik, der ikke ligner den, man så tidligere. En hårdere og mere kontant politik, ja, flere er gået så langt som at skyde Socialdemokratiet i skoene at køre et parløb med Dansk Folkeparti.

”Jeg har tænkt, at vi med tiden nok skulle glide sammen, at den gode integration ville komme. Men jeg kan se, at tiden ikke er en forbundsfælle,” siger Mattias Tesfaye og uddyber om det område, han nu er ordfører for:

”Når man i 2060 skal skrive om, hvad der skete i dansk politik i de her år, vil man ikke skrive om lærernes arbejdstid, kvaliteten af drikkevandet, eller hvorvidt der nu kom en skattereform med historisk store skattelettelser. Mit gæt er, at vores tid vil blive vurderet på vores evne til at håndtere, at så mange millioner mennesker gerne vil bo i Europa. Det er den prisme, der vil blive lagt ned over os,” siger han.

Mattias Tesfaye går til opgaven med særlig vægt på ordet integration. Erfaringer og beretninger fra indvandrerbelastede områder som Birmingham i England, Molenbeek i Belgien, områderne nord for Paris i Frankrig med flere har givet ham en erkendelse af, at man mange steder fejlagtigt har ladet tiden være en ven. At man har stolet på, at den kulturelle integration nok skulle komme, hvis man bare lod stå til.

Det står ikke så slemt til i Danmark endnu som mange steder i udlandet, siger Mattias Tesfaye. Men vi er tættere på end for 10 år siden.

”For hver dag, der går, bliver områderne i de nævnte lande mere og mere opdelte og adskilte. Det er bevis på, at hvis man ikke meget aktivt politisk griber ind i befolkningens liv, så har mennesker en tendens til at selvsegregere sig. At søge mod den kultur, de føler sig hjemme i. Det betyder, at man får store parallelle samfund midt i det eksisterende. Det er virkelig, virkelig negativt for alle, hvis den tendens tager til,” siger han og understreger, at det ikke er et spørgsmål om at nedkæmpe religionen.

”Det er ikke en kamp mod islam, men det er en kamp for demokratiet. Og når religion og demokrati støder sammen, er det altså Gud, der har vigepligt,” siger han.

Integrationen hænger selvsagt sammen med den massive indvandring, som Europas lande står over for, og som også bliver et kardinalpunkt for Mattias Tesfaye i det nye ordførerskab.

Mantraet for både den blå del af Folketinget og Socialdemokratiet er, at integrationen skal kunne følge med tilstrømningen. Under den nuværende regering lyder politikken derfor på stramninger, stop for kvoteflygtninge, og Dansk Folkeparti taler sågar om at isolere flygtninge på øde øer.

Det er ikke alt, Mattias Tesfaye og hans parti er enige i, langtfra. Men det sker stadig oftere. Og når det sker, er det kutyme, at store dele af den resterende venstrefløj øjeblikkeligt protesterer.

”Men den politiske venstrefløjs største problem på udlændingeområdet er, at de ikke har en udlændingepolitik. Jeg diskuterer tit med Alternativet og Enhedslisten, hvad der er det forkerte ved vores udlændingepolitik. Men når jeg så spørger, hvad de selv vil gøre, får jeg intet svar. De fylder utrolig meget i den udlændingepolitiske debat, til trods for at de ingen reel udlændingepolitik har,” siger Mattias Tesfaye og uddyber sin kritik:

”Jeg synes, det er ødelæggende for den politiske debat, at ingen sætter sig ned og siger: ’Godt, Enhedslisten. Hvis det var jer, der havde 51 procent af stemmerne, hvordan ville det så se ud?’”.

Han forklarer, at Alternativet og Enhedslisten i hans optik har udviklet sig til ”ngo’er”, der altid peger på fejlen ved udlændingepolitiske stramninger, men sjældent selv har bud på, hvor grænsen skal sættes.

Det er hårde ord, medgiver Mattias Tesfaye, men også en nødvendig kritik, mener han. Adspurgt om ikke også De Radikale og SF burde inkluderes i kritikken, er svaret nej.

”Jeg synes faktisk SF, og jeg vil også være ærlig og sige De Radikale, reflekterer politisk over, at de er uenige med os. At de siger klart, at de mener, vi er for alarmerede over de mange flygtninge. De anerkender præmissen, men er ikke enige i, hvor stor samfundets kapacitet er,” forklarer han.

Modningsprocessen, som Mattias Tesfaye har gennemgået i sin holdning til udlændinge- og integrationspolitik, kommer også af egne erfaringer fra Københavns Vestegn og Albertslund, hvor han er valgt og bosiddende med familien. I området ligger de kommuner i Danmark med flest tredjegenerationsindvandrere.

”Jeg er ikke en af dem, der synes, at integrationen har været elendig. Der er mange ting, der fungerer. Vi er heldige, at flertallet af tilkommere har taget de demokratiske værdier til sig, når det gælder homoseksuelles rettigheder, at man selv kan vælge ægtefælle, at demokrati står over religion, og at det er domstolene og ikke imamer, der skal fungere som retssystem.”

”Men når jeg læser, at 25-30 procent på nogle af de afgørende punkter fortsat er uenige, tænker jeg, at der stadig er kæmpe integrationsudfordringer. Der oplever jeg ikke den samme grad af politisk opmærksomhed omkring det, som der har været omkring at stoppe tilstrømningen,” siger han.

Men som Mattias Tesfaye understregede før, kan man ikke pege fingre uden selv at komme med løsningsforslag. Og dem har han klar. Vi må sprede befolkningen, for det vil skabe grundlag for et værdiopgør med nogle af de udemokratiske værdier, der hersker i visse dele af landet, mener han.

”På Vestegnen er vi ved at få hvide og sorte gymnasier, det samme ser man i Aarhus, Odense og Kolding. Det er ikke et ondt apartheidsystem, der kommer fra oven og opdeler os. Det er folk selv, der søger hen mod mennesker, der ligner dem.”

”Jeg mener, at der politisk skal gribes ind for at sikre samling, at vi går i skole sammen, og at vi går i daginstitutioner sammen. Når vi har sikret den fællesskabspolitik, hvor vi kommer hinanden ved, baner det jo også vejen for at tage et værdiopgør for demokratiet mod det her mindretal af indvandrere, som søger legitimitet for udemokratiske værdier i islam,” forklarer han.

For det er et Europa i forandring, vi ser nu, mener Mattias Tesfaye. Fra sin egen barndom i 1980’erne husker han, hvordan hans far, der var sort, blev kigget efter på gaden, ”som om cirkus var kommet til byen”.

”Det er der jo ingen, der tænker over i dag. Og sidste år var det 22 procent af alle børn, der blev født af en indvandrer eller en efterkommer fra et ikke-vestligt land. Det er mere end hvert femte barn. Det går rigtig stærkt, og Danmark er jo ikke engang det land, der har modtaget flest. Tag til Tyskland eller Sverige, og du vil se samfund, der helt forandrer sig,” siger han.

Derfor er det med respekt for opgaven, at han nu tager et ordførerskab på sig for et område, der potentielt kan være afgørende for et kommende folketingsvalg – men også for, hvordan historiebøgerne skrives.

”Vores tid vil blive fortællingen om partier, der mister deres mælketænder. Det vil være historien om Europas politiske partier, der enten får en meget realistisk tilgang til migrationen, en stram tilstrømningspolitik og en kontant integrationspolitik, eller går til grunde. Det er det, vi ser nu, også hos nogle af vores søsterpartier. Hvis ikke de finder deres ben i det her, så kan vælgerne ikke bruge dem. Hvis de ikke har svarene, så er det fuldstændig ligegyldigt, hvad de mener om drikkevand og medieforlig. Det tror jeg egentlig, at alle partierne anerkender,” siger Mattias Tesfaye.