Jens Henrik Thulesen Dahl: Nyt nævn skal styrke indsatsen mod tvivlsom og uredelig forskning

Tre borgerlige partier ønsker at nedsætte et nationalt forskningsnævn, der blandt andet skal sikre, at universiteterne ikke kan frikende sig selv for videnskabelig uredelighed

"Vi skal ikke sidde og pege på konkrete forskningsprojekter. Men vi skal sørge for, at der er nogle rammer og systemer, der sikrer, at nogle andre blander sig og holder øje med, om alt går rigtigt til," siger forskningsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl (DF).
"Vi skal ikke sidde og pege på konkrete forskningsprojekter. Men vi skal sørge for, at der er nogle rammer og systemer, der sikrer, at nogle andre blander sig og holder øje med, om alt går rigtigt til," siger forskningsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl (DF). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Forskningen herhjemme har været til debat i medierne siden i fjor, hvor politikerne Morten Messerschmidt (DF) og Henrik Dahl (LA) her i avisen langede kraftigt ud efter flere konkrete forskningsfelter. Blandt andet kaldte de migrantforskningen for ”venstredrejet”, ”aktivistisk” og ”pseudovidenskabelig”.

Nu har partierne Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Nye Borgerlige stillet et beslutningsforslag, som vil pålægge regeringen at oprette et nævn med titlen Det Nationale Forskningsnævn. Nævnet skal ifølge forslagsstillerne ”styrke indsatsen mod tvivlsom forskningspraksis og videnskabelig uredelighed”, og der lægges op til, at alle og enhver anonymt kan indgive en klage over et stykke forskning.

Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), hvorfor er der i jeres øjne brug for Det Nationale Forskningsnævn, når vi allerede har Nævnet for Videnskabelig Uredelighed?

Målet med det nævn, vi foreslår, er at professionalisere det, man i forvejen gør. Det er korrekt, at vi har nogle systemer, der kan tage sig af videnskabelig uredelighed, men lige nu ligger den primære vurdering ude på institutionerne. Her skal de selv foretage en vurdering og en eventuel håndtering. Vi vil rykke det væk fra forskningsinstitutionerne og dermed skabe en armslængde i vurderingen. I dag kan man have sin tvivl om, hvorvidt vurderingerne af mulig videnskabelig uredelighed bliver, som de burde, når de vurderer sig selv ude på forskningsinstitutionerne.

Hvad skal forskellen i praksis være på de to nævn?

Kerneidéen med forslaget er, at vurderingerne skal være ensartet på nationalt plan og på tværs af videnskabelige felter. Lige nu kan man se, at vurderingerne faktisk kan variere, alt efter om det foregår på det ene fakultet eller det andet fakultet på samme universitet. Hvis man tænker tilbage på sagen om Esben Lunde Larsens (tidligere Venstre-minister, red.) ph.d.-afhandling i teologi, så blev den kørt igennem det system, vi allerede har. Her fremgik det tydeligt, at alt efter hvor man spurgte på universitetet, så var der forskellige kriterier for, hvad der var redeligt og uredeligt. Det gav en uhensigtsmæssig debat, hvor befolkningen kunne være i tvivl om, hvorvidt det, der foregår på universiteterne, egentlig er i orden, og om der bliver taget hånd om eventuelle problemer.

Er der, som du ser det, et problem med forskningen i Danmark?

Jeg er ikke i tvivl om, at der er tendenser til nogle problemer. I Danske Folkeparti vil vi egentlig gerne have lavet en kortlægning af forskningen, så vi ved, om der er belæg for at have oplevelsen af de problemer. Jeg er ikke forskningskyndig nok til, at jeg vil gå ind og vurdere enkelte forskningsprojekter. Men jeg synes, at den diskussion, som Morten Messerschmidt og Henrik Dahl åbnede, er meget berettiget. Samtidig skaber debatten dog også en mistænkeliggørelse af hele forskningsverdenen. Derfor kunne det være fint at få afklaret, om der er noget at komme efter, for i så fald skal der gøres noget ved det. Og er der ikke, har vi fået det afklaret, og vi kan komme videre fra den diskussion.

I Danmark bryster vi os af at have et armslængdeprincip. Hvor meget skal politikere blande sig i forskningen?

Jeg synes helt principielt ikke, at vi politikere skal blande os. Vi skal ikke sidde og pege på konkrete forskningsprojekter. Men vi skal sørge for, at der er nogle rammer og systemer, der sikrer, at nogle andre blander sig og holder øje med, om alt går rigtigt til. Hvis vi får nedsat et nationalt forskningsnævn, er det kvalificerede forskere, der sidder og foretager vurderingerne. Med nævnet lægger vi op til, at der bliver endnu større armslængde, både fra politisk hold og i forhold til forskningsinstitutionerne og de enkelte afdelinger og fakulteter.

Hvilken slags forskning interesserer dig, og læser du nogensinde noget af den forskning, der udkommer?

Jeg ville ønske, jeg havde mere tid til selv at læse den. Jeg nyder meget at høre om forskning, når jeg kan få den præsenteret på en relativt enkel måde. Jeg er uddannet civilingeniør og har tidligere beskæftiget mig meget med robotter, droner og kunstig intelligens. Så der er ingen tvivl om, at det er den tekniske forskning, der interesserer mig.