Kristendemokraternes nye medlem og politiske ordfører Jens Rohde har i et interview i Morgenavisen Jyllands-Posten for nylig spøgt med, at partiets formand, Isabella Arendt, og han kunne være Skønheden og Udyret. Oprindeligt er det figurer i et romantisk fransk folkeeventyr fra 1740, men i dag nok bedst kendt som film og tegneserie fra Disney.
Problemet med lignelsen er, at det nye par i dansk politik nok er et alt andet end romantisk forhold. Nærmere et fornuftsægteskab. Det giver Jens Rohde en chance for at forlænge sit politiske liv, og Kristendemokraterne øjner et comeback til Christiansborg, som måske kan fortsætte efter næste valg.
Men hvem er han, politikeren, som nu har vendt ryggen til to partier, og som fra tid til anden har haft voldsomme verbale sammenstød med kolleger både i sit eget og andre partier?
Når man taler med nogle af dem, han gennem tiden er stødt sammen med, går et fælles træk igen. Trods alle fortrædeligheder kan de egentlig godt lide ham, men de synes også, at han er sin egen værste fjende. Hertil skal føjes, at den kollega, han har haft de hårdeste konflikter med gennem tiden, tidligere folketingsmedlem og tidligere minister for Venstre Søren Pind, ikke har villet medvirke til dette portræt.
Uden for Venstre er Dansk Folkepartis næstformand, Morten Messerschmidt, en af dem, der har duelleret med Jens Rohde både i Folketinget og i Europa-Parlamentet. Morten Messerschmidt kom i Folketinget i 2005. På det tidspunkt havde Jens Rohde allerede siddet der siden 1998.
En af de holdninger, Jens Rohde forfægtede, da Messerschmidt kom i Folketinget, var et glødende forsvar for EU. DF-politikeren husker, at en af de første gange, han skulle tale i folketingssalen, var emnet EU’s Lissabon-traktat. Med egne ord skældte og smældte han selv mod traktaten, mod Venstre og mod Socialdemokratiet.
”Men det gjorde indtryk på mig, at Jens Rohde bagefter kom hen til mig og sagde, at godt nok var vi meget uenige, men at det var en god tale. Det gjorde indtryk på mig,” siger Morten Messerschmidt.
I 2009 kom de begge i Europa-Parlamentet, og han beskriver deres forhold som meget svingende i den tid.
”I perioder havde vi det meget hyggeligt og gik ud og spiste sammen, og i andre perioder lå vi nærmest i åben krig. På et tidspunkt skrev jeg en klumme, hvor jeg sammenlignede ham med Corfitz Ulfeldt, der begik forræderi under Frederik den Tredje. Det tog han sig meget, meget nært, og i et år hilste han ikke engang på mig på gangene,” siger Morten Messerschmidt.
Det vendte dog brat i 2013, da de to kom til at lave radio sammen på Radio24syv, nemlig programmet ”Europa i flammer”.
”Så var det med Corfitz Ulfeldt glemt, og vi fik nogle rigtig sjove år sammen, hvor vi også udfordrede hinanden intellektuelt. Det er lidt den tone, der er vendt tilbage, nu vi begge to er i Folketinget,” siger Morten Messerschmidt.
Flere kilder nævner, at Jens Rohde, især mens han var i Venstre, gik meget langt for at tækkes partiets ledere, hvad enten det var Anders Fogh Rasmussen eller Lars Løkke Rasmussen.
Han forlod Folketinget for at blive direktør i TV 2 Radio i 2006, men kun godt et år senere blev han fyret fra stationen, fordi han i Ekstra Bladet i valgkampen havde kommenteret et angiveligt samarbejde mellem Socialdemokratiets Henrik Sass Larsen og de borgerlige partier i 2005, da han selv stadig var politisk ordfører for Venstre.
I 2008 bad Lars Løkke Rasmussen mindst to gange Jens Rohde stille op for Venstre som spidskandidat til europa-parlamentsvalget i 2009.
Ifølge Kristeligt Dagblads oplysninger blev han stillet en ministerpost i udsigt ved først givne lejlighed, hvis han ville lade sig opstille og vælge. Så kunne en suppleant træde til, når han senere blev minister.
Rohde accepterede omsider opstillingen, og i valgkampen forsvarede han med brask og bram Lars Løkke Rasmussens nye europapolitiske kurs om, at der skulle sættes hegnspæle for EU, selvom han personligt som føderalist gik ind for et meget tættere europæisk samarbejde.
Han blev valgt, men Løkke undlod at gøre ham til minister. Ifølge flere centralt placerede kilder arbejdede Jens Rohde i lange perioder helt på egen hånd i parlamentet, og op til landsmødet i 2012 skrev han et 60 sider lange europapolitisk program – samtidig med at Venstre med Lykke Friis i spidsen skrev på sit eget program.
Landsmødet endte i kaos, hvor partiet undlod at genopstille Rohde som spidskandidat. Det blev i stedet Ulla Tørnæs, og ved parlamentsvalget i 2014 opnåede hun valg, dog sammen med Jens Rohde.
I sin første periode som folketingsmedlem sloges han for Anders Fogh Rasmussen, men da de borgerlige kom til magten i 2001, gjorde Fogh ham ikke til minister. Han blev politisk ordfører. I den rolle gik han meget hårdhændet til sine politiske modstandere og forsvarede regeringens linje, blandt andet den skrappe udlændingepolitik og krigsdeltagelsen i Afghanistan og Irak.
Senere har Jens Rohde taget afstand fra den del af sin fortid. I et interview med Kristeligt Dagblad sidste år sagde han, at han faktisk ikke kunne lide den Jens Rohde, der blev politisk ordfører for Venstre i begyndelsen af nullerne.
”Jeg blev lidt for hurtigt grebet af magtarrogance og en ’her kommer vi’-mentalitet, der især var drevet af et hævntogt mod ’de røde’,” sagde han i interviewet. Hvor han i øvrigt også lagde luft til sin udmeldelse af folkekirken i 2006 i protest mod præsters politiske prædikener. ”Barnagtigt” kaldte han sit farvel til kirken, som han siden er vendt tilbage til.
Sammen med sin kone Katrine Fusager Rohde deltager han gerne i gudstjenester i Sortebrødre Kirke i Viborg og lader sig inspirere i sit politiske virke af prædikenerne, fortalte han.
Flere af de kilder, Kristeligt Dagblad har talt med, fremhæver Jens Rohdes enorme engagement. Det gør blandt andre Karin Riis-Jørgensen, der var medlem af Europa-Parlamentet fra 1994 til 2009, og som efterfølgende i sin egenskab af lobbyist mødtes med ham i Europa-Parlamentet. Hun var som tilhænger af et føderalt europæisk samarbejde et af ofrene for ”hegnspæle-valget” i 2009 og følte sig skidt behandlet af partiledelsen og af Jens Rohde.
”Han er sin egen værste fjende, og han har en kort lunte, men han kan også sige undskyld. Han har da indimellem opført sig helt forfærdeligt, men så har han sagt undskyld,” siger Karin Riis-Jørgensen, som blandt andet fik en undskyldning fra ham efter valget i 2009.
Hun kalder ham et følelsesmenneske, som hun holder meget af, som kan sit stof, og som har et enormt engagement.
En anden, der fremhæver nogle af de samme egenskaber, er europa-parlamentsmedlem Morten Løkkegaard (V), som han også har haft sine kampe med.
”Jens Rohde er et godt begavet og ærgerrigt menneske, som har en kærlighed til politik, tænkning og tilværelsen. I tiltagende grad er det gået op for mig, at han er kommet ind i den rolle, han gerne vil være i, blandt andet som en mand, der læser en del. Han er et uomtvisteligt politisk talent,” siger Morten Løkkegaard. Også han nævner Jens Rohdes vilde temperament som et kors, men hans nye projekt i Kristendemokraterne kan føre til noget spændende, mener Morten Løkkegaard: ”Hvis Jens kaster sig ind i det, har han faktisk kapacitet til at løfte det. Hvis han ellers kan få det ind i en samlet tænkning. Jeg ved ikke, om det lykkes, men jeg synes, det er spændende og kan være den faktor, der får partiet i Folketinget igen.”
Jens Rohde forlod Radikale Venstre sammen med Ida Auken, der gik til Socialdemokratiet. Inden opgøret om MeToo-sagen var de to ikke altid på politisk bølgelængde, men Jens Rohde gik i brechen for hende, da sagen blev drøftet i folketingsgruppen. Hun er glad for ham og fremhæver hans politiske mod – for eksempel, at han i sit nye parti tør komme med forslag som, at regionerne skal have lov til at udskrive skatter. Det er ikke noget, så mange andre ville kaste sig ud i, men ifølge Ida Auken siger det også noget om, at dansk politik trænger til lidt nytænkning.
Da han meldte sig ind i Kristendemokraterne, gav hun ham en lille bog. ”Kaptajn Haddocks ordbog”. For uindviede er kaptajn Haddock en sømand med et iltert temperament og en meget skarp tunge i tegneserien Tintin. Som Ida Auken understreger med et glimt i øjet, er kaptajn Haddock dog også en figur med meget høje idealer og æresbegreber.
Så hvordan vil det gå for kaptajnen eller udyret, som han har kaldt sig med en vis selvironi? Morten Messerschmidts bud:
”Det er storhed eller fald. Sådan er meget med Jens. Hvis de kan forlige uenighederne, hvor han og de mere konservative dele af Kristendemokraterne kan acceptere tingenes tilstand, kan det blive rigtig godt og spændende. Men jeg kan også se en risiko for, at det vil gå op i en spids.”