Prøv avisen

Jens Rohde fordobler den offentlige støtte til Kristendemokraterne

For Kristendemokraterne, som allerede har samlet underskrifter nok til at stille op til næste folketingsvalg, indebærer Jens Rohdes indmeldelse et meget stort økonomisk løft. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kristendemokraterne bliver med Jens Rohde igen repræsenteret i Folketinget og får dermed en stor økonomisk saltvandsindsprøjtning. Partiformanden afviser, at Rohde har stillet betingelser for at melde sig ind, men han har fået indflydelse på et ny 2030-plan, som præsenteres onsdag

Løsgænger og tidligere medlem af Det Radikale Venstre og Venstre, folketingsmedlem Jens Rohde, har efter månedlange forhandlinger meldt sig ind hos Kristendemokraterne. Det bekræfter partiformand Isabella Arendt over for Kristeligt Dagblad.

Med indmeldelsen er partiet igen repræsenteret på Christiansborg efter lige knapt ti års fravær. Det var senest indtil valget i 2011 kortvarigt i Folketinget ved Per Ørum Jørgensen, der også oprindelig var valgt for et andet parti, nemlig De Konservative.

Jens Rohde bliver som folketingsmedlem politisk ordfører og skal dermed varetage politiske forhandlinger, dog i tæt samarbejde med partiformanden, der nu også får kontor på Christiansborg.

For Kristendemokraterne, som allerede har samlet underskrifter nok til at stille op til næste folketingsvalg, indebærer Jens Rohdes indmeldelse et meget stort økonomisk løft. Det senest offentliggjorte regnskab fra valgåret 2019 viser, at Kristendemokraterne kom ud af året med en gæld på halvanden million kroner, blandt andet fordi formanden lønnes.

Gælden kunne man i princippet tage roligt, da partistøttereglerne allerede sikrer Kristendemokraterne et par millioner kroner i tilskud hvert år frem til næste valg.

Med Jens Rohde på holdet får Kristendemokraterne nu yderligere som de øvrige folkevalgte gruppestøtte, og den udgør 150.000 kroner om måneden eller cirka 1,8 millioner kroner årligt. Planen er, at Isabella Arendt som partiformand skal have kontor på Christiansborg. Den samlede offentlige støtte til partiet vil dermed blive på knapt fire millioner kroner årligt – til sammenligning betalte partimedlemmerne i 2019 i alt omkring 700.000 kroner i kontingent.

Isabella Arendt fortæller, at hun og partiets hovedbestyrelse har haft rigtig mange samtaler med Jens Rohde forud for hans indmeldelse, og der har parterne fundet ud af, at de i høj grad har ”de samme ambitioner ” om at være et borgerligt midterparti. Det er skrevet sammen til et nyt politisk program, en såkaldt 2030-plan med titlen ”Et godt liv”, som partiet officielt præsenterer onsdag, men som i store træk allerede er afdækket over for Jyllands-Posten.

Planen indeholder blandt andet skattelettelser – topskattegrænsen hæves til 800.000 kroner årligt, skatten på generationsskifte afskaffes, og beskæftigelsesfradraget hæves. Det skal øge udbuddet af arbejdskraft. Samtidig vil Kristendemokraterne bruge 14 milliarder kroner mere på psykiatrien og sundhedsvæsenet i det hele taget. Isabella Arendt har tidligere sagt til Kristeligt Dagblad, at som et lille parti føler man sig ikke forpligtet til at komme med finansiering af nye forslag. Dette forslag er dog fuldt finansieret, fortæller hun, uden at løfte sløret for, hvor pengene skal komme fra.

Ifølge formanden har der ikke været væsentlige politiske uenigheder mellem hende og Jens Rohde, men han har gennem mange år beskæftiget sig med områder, som hun ikke på samme måde har haft fokus på – kultur- og mediepolitik og EU for eksempel.

”Omvendt har han ikke beskæftiget sig så meget med børn og klima, som er nogle af de emner, jeg kender indgående. Så i processen har vi egentlig ikke været så uenige,” siger Isabella Arendt, der afviser, at Jens Rohde skulle have stillet betingelser for at melde sig ind.

Hun tror og håber ikke, at partiet vil miste vælgere, fordi man lader sig repræsentere af en person, der indtil for nylig var radikal og som sådan blandt andet gik ind for fri abort. I et interview med Jyllands-Posten kalder Jens Rohde den sag for ”elefanten i rummet” og slår fast, at han stadig er tilhænger af fri abort. Kristendemokraterne har tidligere talt for, at aborttallet gerne skulle sænkes, og i principprogrammet fra 2008 står, at ”loven om fri abort principielt er uacceptabel.”

Det bliver der nu gjort op med, og Isabella Arendt siger, at hun og Jens Rohde er enige om abortspørgsmålet. Den mærkesag, som Kristeligt Folkeparti blev skabt på i 1970, er i dag skrevet sammen til, at gravide kvinder, der ønsker en abort, skal oplyses om deres ret til uvildig rådgivning.