Jens Rohde har givet nyt liv til Kristendemokraterne

”Jeg har det bedre, end jeg har haft det meget, meget længe,” sagde Jens Rohde på sit første landsmøde som kristendemokrat

”Det er virkelig en styrke, vi har fået ind i partiet,” siger Kristendemokraternes formand, Isabella Arendt, om Jens Rohde.
”Det er virkelig en styrke, vi har fået ind i partiet,” siger Kristendemokraternes formand, Isabella Arendt, om Jens Rohde. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix.

Selvom formanden hedder Isabella Arendt, var det en helt anden person, der stjal rampelyset, da omtrent 150 kristendemokrater i weekenden holdt landsmøde på Hotel Severin, der ligger i udkanten af Middelfart med billedskøn udsigt til Lillebælt og broerne.

I april meldte den tidligere radikale profil og venstremand Jens Rohde sig nemlig ind i det lille borgerlige midterparti efter flere måneders politiske tilnærmelser, og det kunne både ses og høres undervejs på landsmødet.

I forbindelse med Jens Rohdes tilgang har partiet fået en fast plads i Folketinget, og det betyder, at formand Isabella Arendt nu også bliver inviteret til politiske forhandlinger i ministerierne på Slotsholmen.

Modellen giver partiet en helt anden gennemslagskraft overfor vælgerne end tidligere, mener den tidligere formand Stig Grenov, der stadig kan huske årene omkring 2008, hvor der var ”seriøse drøftelser om at nedlægge partiet”.

”Vi er med i maskinrummet igen, og det gør det meget lettere at agere i den politiske virkelighed,” siger han og fortsætter:

”Jens Rohde har været med til at flytte partiet, så flere forstår, at vi er et parti og ikke en religiøs forening. Han har givet os et mere seriøst fundament, hvor vi minder mere om kristendemokratiske partier i resten af Europa,” siger han.

Marianne Karlsmose, der også har en fortid i partiets formandsstol, er enig i, at Jens Rohdes indmeldelsesblanket kan være billetten op over den spærregrænse, partiet ikke har formået at passere siden valget i 2001.

”Jeg er sikker på, at han øger vores chancer for at komme i Folketinget. Han kan komme i kontakt med nogle vælgere, som vi andre måske har svært ved at nå,” siger Marianne Karlsmose.

Hun påpeger dog, at hun ligesom en stor del af baglandet endnu ikke har glemt, hvordan partiets nye politiske ordfører for godt 18 år siden harcelerede mod Indre Mission og Hvide Sande-præsten Thomas Kristensen, der blev betegnet som ”sort”.

”Vi er da nogle, der husker det. Jeg var selv partiformand dengang. Men det er helt tydeligt, at han selv har taget afstand fra det og sagt, at åndsfrihed er vigtigt.”

Også den nuværende formand, Isabella Arendt, ser Jens Rohdes tilgang som en stor gevinst, selvom han engang gik i rette med en præst, der er særlig afholdt i partiets vestjyske kerneland.

”Jens har utrolig meget erfaring. Han er dygtig, og han ved mange ting om konkrete politiske sager, så det er virkelig en styrke, vi har fået ind i partiet,” siger hun.

Også i baglandet og undervejs i debatten på landsmødet var det svært at få øje på nogen, der ikke kunne se fidusen i Rohdes optagelse i partiet. Der var i hvert fald ingen kritik at spore fra talerstolen eller blandt de medlemmer, som Kristeligt Dagblad talte med i løbet af de to dage i Middelfart.

Tværtimod blev den gode stemning omkring partiets nye mand på Christiansborg skåret ud i pap, da han var på talerstolen lørdag eftermiddag. Flere gange undervejs opstod der sågar spontane og højlydte klapsalver.

Det var især populært, da han brugte Lukasevangeliets lignelse om den barmhjertige samaritaner til at distancere Kristendemokraternes værdi- og udlændingepolitik fra Nye Borgerlige og Dansk Folkepartis.

”Kernen i Jesu Kristi liv er netop, at der ikke er noget dem og os,” lød det fra Jens Rohde, der også slog fast, at man ikke med Bibelen i hånden kan begrænse andre menneskers frihed.

”Hvis nogen slår på mindretal med Bibelen og holder dem nede, skal vi løfte dem og forsvare dem. Uanset folkeligt tilhørsforhold, etnicitet, køn eller seksuel orientering,” lød det.

Mod slutningen af talen slog Jens Rohde fast, at mødet med baglandet havde bekræftet ham i, at han efter sit tredje partiskifte omsider var landet på den rette politiske hylde.

”Jeg har det bedre, end jeg har haft det meget, meget længe,” sagde han.