Jens Rohde kommer i unåde hos præster, flere indvandrer-kvinder er i arbejde, og hvem skal vinde - klima eller natur?

Her samler Kristeligt Dagblad nogle af dagens vigtigste historier om tro, etik, eksistens og de værdikampe, der foregår i ind- og udland

Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix, Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Lad os starte med de gode nyheder:

Flere ikkevestlige indvandrere er nu i beskæftigelse end før coronakrisen. Og det er især kvinderne, som driver udviklingen og får job inden for for social- og sundhedsvæsnet, skriver Information.

Under krisen har denne befolkningsgruppe været særligt hårdt ramt af arbejdsløshed, men nu er det altså vendt. Og det er positivt af flere grunde:

"Det er værd at hæfte sig ved, fordi det i sig selv er en positiv historie, at den her gruppe, som er mest marginaliseret, faktisk er en, der er gået frem," siger forskningsleder Jacob Arendt. Han nævner dog også, at der er tale om en stigning på cirka én procent, hvilket svarer til, at omtrent 1000 flere ikkevestlige kvinder er kommet i arbejde. Udviklingens lille størrelse gør det mere usikkert, om det er en udvikling, der er kommet for at blive.

Jens Rohde og præsterne

Kristendemokraternes Jens Rohde har tiltrukket præster i kommentarsporet på sin facebook-side, og de er ikke helt tilfredse. Efter de seneste lempelser i corona-restriktionerne har politikeren i et facebook-opslag noteret følgende: "Så kom kirken også af med mange af restriktionerne. Som en af de sidste institutioner."

En række af Folkekirkens frustrerede præster foreslår dog, at han har misforstået noget:

"I praksis ændrer det intet," skriver én. "Hvilke restriktioner? Vi har ikke fået noget ændret siden... Jeg kan ikke huske det," skriver en anden. Og en tredje: "Det var dog dejligt, bortset fra at det ikke passer."

Jens Rohde har i skrivende stund ikke svaret på de mange kommentarer, men har man brug for en afklaring omkring lempelsernes betydning for Folkekirken, kan man læse eller genlæse Kristeligt Dagblads artikel om selvsamme her.

Kommentarsporet på facebook taler ind i en længerevarende frustration med restriktioner og kommunikationen om deres betydning for folkekirken under coronakrisen. Kristeligt Dagblad har tidligere skrevet om det, blandt andet omkring jul. Også mediet kirke.dk har tidligere skrevet om eksempelvis kirkeministerens tavshed under coronakrisen.

Facebook og ytringsfrihed

Lad os vende tilbage til det sociale medie facebook. For som man kan læse i ungdomsmediet VICE, har facebook netop smidt nogle af sine egne største kritikere af deres platform. Det såkaldte "Cybersecurity for Democracy"-projekt var ellers i færd med at spore misinformation om vacciner på det sociale medie og afsløre, hvordan facebooks politiske annonceprogram fungerer. Forskerne bag projektet var især interesserede i, hvilken information der blev delt omkring episoden, hvor tusindvis af Trump-støtter tidligere i år stormede Kongressen i Washington D.C. i USA. Men nu har de altså mistet adgangen til facebook og deres data. En af dem, Damon McCoy, kalder facebooks beslutning "skammelig" og henviser til rapporterede sammenhænge mellem misinformation og vold, trusler og vaccinemodstand: "Vi lever i en tid hvor misinformation bogstaveligt talt koster liv."

Sagen sætter, sammen med tidligere eksempler på noget lignende, et negativt fokus på facebooks troværdig.

Observatører opgiver troværdigt valg

Apropos troværdighed og demokrati så bliver det – for nogen måske ikke så overraskende – svært at sikre den slags til parlamentsvalget i Rusland til september. De russiske myndigheder har lagt begrænsning på antallet af valgobservatører med henvisning til corona-restriktioner, og det får observatører fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) til at opgive at være tilstede. Organisationen har tidligere opgivet andre valg som præsidentvalg, fordi myndighederne har stillet for mange krav. Det skriver nyhedsbureaet ritzau.

Mellem os to – og Djævelen

I dagens aviser, inklusiv naturligvis Kristeligt Dagblad, bliver det svært at overse, at der i dag er premiere på Bille August film "Pagten" om relationen mellem digterne Karen Blixen og den noget yngre Thorkild Bjørnvig. Skal den unge digter vælge familielivet eller den dragende, djævelske Karen Blixen? Skuespilleren Birthe Neumann kaldes af Kristeligt Dagblads anmelder for "temmelig suveræn" i rollen som Blixen, og måske kan hun, instruktøren Bille August og resten af holdet bag filmen formidle forløsning i en historie, der ellers er fyldt med "dystert og omklamrende mørke".

Eksplosionen, der rystede Libanon

Et "dystert mørke" virker også passende til den næste historie. For et år siden mistede mindst 200 mennesker livet i en stor eksplosion i Beirut i Libanon, og i dag samler mediet the Christian Science Monitor op på situationen i landet sidenhen. Eksplosionen skete i kølvandet på en lang økonomisk og politisk krise, som coronapandemien kun forstærkede. Men ud af mørket rejser sig måske håbet om en lysere fremtid, skriver mediet og fortæller om en stor bølge af civil handlekraft og fokus på retfærdighed og genopbygning.

Kristeligt Dagblad har talt med med tre libanesere om deres frustrationer, håb og drømme.

Hvad er vigtigst at redde? Naturen eller klimaet?

Spørgsmålet stilles i overskriften til en Zetland-artikel her til morgen. For i havet omkring Omø syd for Skælskør er en and, nærmere bestemt Edderfuglen, lykkeligt uvidende hovedperson i et drama i millionklassen og et dilemma, som man efterhånden kan se flere eksempler på:

Hvad er vigtigst - hensynet til natur og biodiversitet eller behovet for den grønne energi, der skal hjælpe os igennem klimakrisen? I tilfældet med Omø er det en vindmøllepark, der nu i ti år har forsøgt at få en fod indenfor i Edderfuglens område. Zetland konkluderer, at vi mangler at træffe en beslutning om, hvor langt vi vil gå i ambitionen om at få mere grøn energi. For det bliver ikke sidste gang, vi støder på problemet. Denne gang står en måske usandsynlig sejrherre lige nu tilbage ved Omø. Vindmøllepark, millioninvesteringer og klimadrømme må vige: Edderfuglen får lov at blive.

Den ene mands affald er den anden mands skat

Fra naturens værdier til de materielle af slagsen.

På en væg i et dødsbo hang et gammel maleri af Jesus. Ingen elskede det, og ingen ville have det - hverken de pårørende eller auktionshuset. Faktisk havde en kendt kunsthistoriker allerede tilbage i 1958 set maleriet og kaldt det et "vrag". Men mon ikke han ville give det en chance til, hvis han vidste, at dette vrag i dag er endt som verdens dyreste maleri, solgt til den svimlende sum af 450.312.500 dollars.

Rejsen fra vrag til milliard-investering er en historie, der blandt andet "involverer en russisk oligark, en mystisk krystalkugle, to tommelfingre og en mand, der er kendt for at skære sine modstandere i småstykker," som TV 2 skriver. Men også maleriets ophav fylder i kunstverdenen, for er det mon faktisk malet af selveste Leonardo Da Vinci? Og hvad mon den gamle møbelhandler, maleriets afdøde ejer, ville tænke om, at oliegarker, kunsteksperter og milliardærer skændes om hans ejendom? Selv fik han det i 1958 til den nette sum af 45 pund, lige knap 400 kroner. Det må siges at være noget af et røverkøb.

Morgensamling er Kristeligt Dagblads nyhedsoverblik om tro, etik og eksistens. Morgensamling udsendes som nyhedsbrev alle hverdage. Du kan skrive dig op til at modtage det her.