Jeg har været velsignet med mange mennesker, der har inspireret mig på forskellige områder og på forskellige tidspunkter i mit liv.
Hvis jeg skal nævne en, som jeg ser op til i dag, så er det Christopher Arzrouni. Jeg synes, han er en ekstremt dygtig debattør. Han er altid saglig, rolig, retorisk dygtig og skærer ind til pointen. Og så er han ikke bange for at sige sin mening.
Jeg synes altid, det er befriende, når folk er ærlige og ikke prøver at pakke deres argumenter ind.
Jeg har mødt Christopher Arzrouni mange gange på Christiansborg. Da jeg mødte ham første gang, tænkte jeg, at her var der en person, som var meget pædagogisk og god til at gøre komplicerede emner let tilgængelige.
Derudover er han et meget behageligt menneske, som har et roligt temperament og en naturlig autoritet.
Han er jo ikke en særlig stor mand, men det har ikke så med fysisk fremtoning at gøre. Det er noget med, at han har et nærvær og en ro over sig, som gør, at han er meget tillidsvækkende, og meget troværdig.
Jeg lader mig inspirere af den måde, Christopher Arzrouni argumenterer på. Det er jeg ikke nær så dygtig til som ham - jeg har nok lidt mere temperament, og det kan jo være både godt og skidt.
Nogle gange ser jeg ham i en debat og tænker: Der var jeg nok blevet hidsig. Men jeg kan se, at når Christopher Arzrouni bevarer roen, virker det godt.
Derfor prøver jeg at argumentere som ham, selv om det ikke altid lykkes. Men det er godt at have nogen at lade sig inspirere sig af.