Regeringen har netop valgt at afskaffe fattigdomsgrænsen. Da den blev indført, var du en af de mest indædte modstandere og sagde, at den var til grin, fordi der ikke fandtes reelt fattige i Danmark. I dag er du ikke sikker på, at det er en god idé at sløjfe den. Hvad har ændret sig?
”Jeg er fortsat helt uenig i, at vi overhovedet kan tale om reel fattigdom i Danmark. Fattigdom er et meget følelsesladet begreb, som af langt de fleste forbindes med mennesker, der hverken har råd til mad, tøj på kroppen eller tag over hovedet. Den type fattigdom har vi ganske enkelt ikke i det danske samfund, og derfor synes jeg egentlig ikke, det giver mening at bruge det ord. Men fattigdomsgrænsen gav debatten nogle hårdt tiltrængte proportioner, da den blev indført. Og i den forbindelse må jeg erkende, at den er et vigtigt redskab til at forstå omfanget. På det tidspunkt slyngede venstrefløjen rundt med nogle helt vilde tal på flere hundredetusinde fattige. Det viste sig så - i følge fattigdomsgrænsen - kun at dreje sig om 40.000, og det var med til at gøre en meget hidsig og opkørt debat betydeligt mere saglig og faktuelt funderet.”
Hvorfor skal vi så beholde fattigdomsgrænsen, når nu de proportioner er kommet på plads?
”Jeg mener heller ikke, vi bør beholde den i dens nuværende form. Der er reelt set ikke tale om et fattigdomsmål, men om et lighedsmål, fordi man måler på medianindkomsten. Og så længe, man gør det, vil man aldrig kunne løse problemet - altså nedbringe antallet - for der vil jo altid være ulighed. Om 40 år, når vores levestandard generelt er blevet bedre, vil der fortsat kunne måles ligeså mange fattige - eller måske ligefrem flere. Og det billede er jo helt skævt. Man kunne imidlertid fastfryse billedet for et enkelt år, og så undersøge hvordan det går den indkomstgruppe, og hvilke sociale, uddannelsesmæssige og andre former for støtte, der rent faktisk virker i forhold til at løfte mennesker ud af den såkaldte fattigdom.”
Socialminister Karen Ellemann (V) siger, at vi ikke kan bruge fattigdomsgrænsen, fordi fattigdom ikke kan gøres op i kroner og øre?
”Det er jeg sådan set helt enig. Der er så utroligt mange andre variabler i det at være socialt udsat end kroner og øre. Det er Lisbeth Zornig, der ellers ikke kan siges at dele særlig mange af mine holdninger, jo sådan set også enig i. Hun siger jo netop, at nogle af de allersværest socialt belastede familier, er det, fordi forældrene prioriterer cigaretter, bajere, fladskærme - og nogle gange ligefrem hunden - over deres børn. Vi hjælper jo ikke de familier - og de børn - ved bare at give dem flere penge. Jeg tror ikke et øjeblik på, at vi hjælper mennesker, der har elendige liv ud af den elendighed ved hjælp af højere overførselsindkomster. Tværtimod. Men det betyder ikke, at vi ikke kan måle på, hvor mange, der lever for få penge og dermed måske også blive klogere på, hvad der skal til for at hjælpe dem videre.”