Stadig flere danskere får en læges ord for, at de lider af en alvorlig psykisk sygdom. Antallet af danskere, der får diagnosen bipolar lidelse eller tilbagevendende depression, er næsten firedoblet på 13 år. Samtidig er andelen af psykisk syge på arbejdsmarkedet raslet ned, og kun hver sjette med en diagnose inden for skizofreniområdet er i job. Men et tæt samarbejde mellem beskæftigelseskonsulenter og psykiatri i metoden individuelt planlagt støtte med job – den såkaldte IPS-metode – kan ændre billedet, så langt flere med alvorlige psykiatriske lidelser kan komme i arbejde eller uddannelse, konkluderer en ny ph.d-afhandling, der er en af de hidtil mest omfattende undersøgelser af psykiatriske patienters tilknytning til arbejdsmarkedet.
”Det er en stor samfundsmæssig udfordring, at flere og flere diagnosticeres med alvorlige sindslidelser samtidig med, at færre og færre med disse sygdomme formår at fastholde et job. Men vores studier har vist, at psykiatrisk behandling kombineret med en intensiv beskæftigelsesmæssig indsats virker. Der er flere, der kommer i arbejde eller uddannelse, og de borgere, der er omfattet af IPS, arbejder også flere timer, og de er mere tilfredse med indsatsen end patienter i ordinære jobforløb,” siger ph.d. cand.soc. Thomas Nordahl Christensen fra Psykiatrisk Center København, der i afhandlingen har indsamlet data fra 720 borgere med bipolar lidelse, tilbagevendende depression eller lidelser inden for skizofrenispektret mellem 2012 og 2017.
Blandt de, der fik tilbudt psykiatrisk behandling sideløbende med intensiv støtte fra en såkaldt IPS-konsulent, kom 6 ud af 10 i ordinært job eller uddannelse. Hovedparten havde tidligere modtaget kontanthjælp, sygedagpenge eller førtidspension. Til sammenligning kom lidt under halvdelen af de psykisk syge, der fik tilbudt et almindeligt forløb på et jobcenter, i arbejde eller uddannelse.
Forskningsoverlæge Lene Falgaard Eplov fra Region Hovedstadens Psykiatri mener, at IPS-metoden kan være med til at vende udviklingen, så flere borgere med psykiske lidelser kommer i arbejde.
”Det psykiatriske system diagnosticerer flere med psykiske sygdomme i disse år – herunder også mennesker med lettere grader af skizofreni, bipolar lidelse og depression, og især for den gruppe er det vigtigt at fastholde et job. Udenlandske undersøgelser har vist, at beskæftigelse kan være vigtig for at komme sig over psykisk sygdom. Men det er vigtigt at fremhæve, at IPS-metoden kun kan anvendes i forhold til de personer, der er motiverede for at få et job,” siger Lene Falgaard Eplov.
Hun understreger, at det stigende antal psykiatriske patienter formentlig især hænger sammen med, at læger er blevet bedre til at udrede psykisk sygdom.
Københavns Kommune har deltaget i undersøgelsen. Her har det tætte samarbejde mellem psykiatrien og jobcentret betydet, at 216 ud af 347 borgere med psykisk sygdom er kommet i job eller uddannelse som blandt andet pedel, møbelsnedker, kirketjener, kranfører og pædagogmedhjælper eller uddannelse via IPS-programmet.
Ifølge beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V) er resultaterne så lovende, at kommunen netop har besluttet også at bruge metoden i et to-årigt projekt for 75 borgere med misbrugsproblemer i Københavns Sydhavn.
”IPS-projektet har været en øjenåbner. Det har vist, at psykiatriske patienter måske er sejere, end vi umiddelbart tror. Samtidig har vi givet borgerne en høj grad af selvbestemmelse, så de selv har haft indflydelse på, hvad de kunne tænke sig at arbejde med. Der er store perspektiver i at køre behandling og beskæftigelsesindsats samtidig i stedet for at sige til en borger, at vedkommende først kan komme i arbejde, når behandlingen er afsluttet. Indsatsen er mere intensiv end en normal beskæftigelsesindsats, men vi tror, at pengene er givet godt ud, hvis det kan lykkes at få flere med psykisk sygdom i arbejde eller uddannelse,” siger Cecilia Lonning-Skovgaard.
70.000 danskere fik stillet diagnoserne bipolar lidelse, gentagen depression og diagnoser inden for skizofrenispektret mellem 2000 og 2013. Ifølge Psykiatrifonden lider godt 400.000 danskere af enten depression, psykosesygdomme eller bipolar lidelse.