Prøv avisen

Jobløse afrikanere fra Sydeuropa ender som hjemløse i Danmark

Hovedparten af de afrikanske hjemløse befinder sig lovligt i Danmark, fordi de har opholdstilladelser fra de sydeuropæiske lande. Foto: Bjarke Ørsted

Et halvt års kortlægning af hjemløse i København viser ny tendens: Der bliver flere og flere afrikanske hjemløse. De kommer hertil som joblykkeriddere

Antallet af hjemløse afrikanere i Danmark skyder i vejret.

Afrikanerne, som oftest stammer fra vestafrikanske lande som Nigeria, Sierra Leone og Mali, kommer hertil fra Grækenland, Spanien og Italien, hvor de har forsøgt at finde job. Det har de seneste år vist sig håbløst, og så rejser de videre mod Danmark. En rejse, som for flere ender i hjemløshed.

LÆS OGSÅ: Afrikanske hjemløse er i fare for at synke til bunds

Antropolog Jakob Jakobsen har det seneste halve år kortlagt de hjemløse, som benytter Kirkens Korshærs varmestue og natcafé på Nørrebro i København, og hans konklusion fortæller en entydig historie.

Vestafrikanske hjemløse udgjorde cirka fire procent af brugerne i varmestuen på Nørrebro i 2009. I dag er over halvdelen fra Vestafrika, skriver han i en kronik i dagens avis.

LÆS OGSÅ: Et sted, man kan gå hen, uden at der bliver stillet en masse spørgsmål

Den økonomiske krise i Sydeuropa er den direkte årsag til vestafrikanernes træk mod Danmark.

Ingen af disse vestafrikanske hjemløse havde oprindeligt forestillet sig, at de skulle til Danmark. De havde sat sig for at komme til Nordafrika og eventuelt fortsætte til de sydeuropæiske lande, hvor også de fleste af dem har boet i en årrække. Det er altså ikke forestillinger om Danmark, der trækker, men krisen har fået en del af dem til at nødlande i Danmark, skriver Jakob Jakobsen i kronikken.

LÆS OGSÅ: Skulle det være en Jesus-burger?

Hovedparten af de afrikanske hjemløse befinder sig lovligt i Danmark, fordi de har opholdstilladelser fra de sydeuropæiske lande. Typisk leder de efter job i Danmark et par måneder og søger derefter videre, inden deres tre måneders lovlige jobsøgningsophold som EU-borgere udløber.

Strømmen af afrikanske lykkeriddere mod Danmark tilføjer en ny dimension til de seneste års hjemløsedebat, som primært har fokuseret på boomet i østeuropæere.

Østeuropæerne fylder stadig meget i hjemløsemiljøet i København, men afrikanerne nærmer sig i antal, siger Annemette Nyfos, leder af Kirkens Korshærs Nørrebro-arbejde.

En typisk aften vil korshærens varmestue på Nørrebro have 120 spisende hjemløse, hvor op mod halvdelen nu er afrikanere.

De kommer ikke for at nasse på systemet, de kommer for at søge arbejde. De har indtil for nylig kunnet klare sig rimelig godt i de sydeuropæiske lande, men nu er arbejdet væk. Forleden sagde jeg til en hjemløs afrikansk mand, at der heller ikke er noget arbejde at få her. Så kiggede han på mig og svarede: Men I er stadig et meget rigt samfund.

Der findes ikke eksakte opgørelser over de hjemløse fra Afrika og Østeuropa, fordi mange ikke registrerer sig i Danmark, og problemet er centreret i København. Fra Kirkens Korshærs døgnvarmestue i Aarhus fortæller korshærsassistent Poul Fihl, at de kun sjældent har hjemløse afrikanere. Men i København er afrikanerne efterhånden velkendte, siger Gitte Frydensbjerg, sekretariatsleder i Missionen blandt Hjemløse.

Rigtig mange kommer i jagten på arbejde og et bedre liv. Som lykkejægere ender nogle på gaden, og selvom de i udgangspunktet ikke er misbrugere, bliver flere det, fordi livet på gaden hærder dem.

Og gadelivet rykker nærmere for de udenlandske hjemløse. For varmestuen og natcaféen på Nørrebro står til lukning den 1. januar, fordi Dansk Folkeparti ikke vil bevilge penge til et sted, som både hjælper udenlandske hjemløse med og uden lovligt ophold i Danmark. Men det kan på ingen måde svare sig ikke at hjælpe dem, mener Annemette Nyfos fra Kirkens Korshær.

Samfundsøkonomisk er det rigtig dårligt ikke at give de udenlandske hjemløse et sted at være, for så længe vi kan holde dem i nogenlunde stand, desto bedre kan de klare sig selv. Hvis man nægter dem et sted at være, er de i meget større fare for at gå til bunds i samfundet.