”Jøderne vil gemme sig bag klipper og træ, men klipperne og træerne vil sige: Oh, muslim, oh Allahs tjener, der er en jøde bag mig, kom og dræb ham.”
Sådan lød det, som tidligere beskrevet i Kristeligt Dagblad, fra en imam i den kontroversielle Masjid Al-Faruq-moské på Nørrebro i København tidligere i år. Og at der netop fra en person med muslimsk baggrund fremføres trusler mod jøder, er ikke usædvanligt. Det er konklusionen i en ny rapport, hvor jøder fra fire europæiske lande giver udtryk for, at muslimer står bag den største andel af antisemitiske hændelser.
I rapporten ”Antisemitisk vold i Europa, 2005-2015,” har den norske forsker Johannes Due Enstad sammenlignet forskellige studier af antisemitisme, og han drager blandt andet en undersøgelse frem, der viser, at jøder angiver personer med muslimsk baggrund som det hyppigste ophav til angreb og trusler. I Frankrig angiver respondenterne, at personer med muslimsk oprindelse står bag 53 procent af tilfældene, 51 procent i Sverige, 36 procent i Storbritannien og 34 procent i Tyskland.
Tallene kommer fra en EU-undersøgelse fra 2012, men projektet er ifølge Johannes Due Enstad første gang, at man sammenligner baggrunden for antisemitisme i flere europæiske lande i større målestok. Han er postdoc med speciale i ekstremisme ved Universitetet i Oslo og er tilknyttet Center for ekstremismeforskning. Der findes ikke sammenlignelige data for Danmark og Norge, men den norske forsker tvivler på, at billedet er anderledes der.
”Det er et komplekst problem, fordi synet på jøderne er indlejret blandt mange i den arabiske kultur. Det syn er bragt med til Europa fra hjemlandet, hvor Israel-Palæstina-konflikten i høj grad påvirker opfattelsen af jøderne,” siger han.
En af konklusionerne i undersøgelsen er desuden, at der mangler dybtgående forskning om antisemitisme i Europa.
”Jeg oplever, at politikerne tager klart standpunkt mod antisemitisme generelt, og der afsættes ressourcer til at overvåge synagoger, men at størstedelen af hadet kommer fra muslimer, har nogle politikere berøringsangst over for. Man lader had mod en anden minoritet passere, uden at man får sagt fra, men man er nødt til at kalde en spade for en spade, hvis man skal forsøge at løse problemet,” siger han.
I 2015 forlod omkring 25.000 jøder Europa ifølge den uafhængige jødiske organisation The Jewish Agency for Israel, og ifølge organisationen er baggrunden voksende frygt. Kun 68 skandinaviske jøder emigrerede i 2015 til Israel, men det betyder langtfra, at utrygheden ikke også rammer der, fortæller Johannes Due Enstad. Hans rapport viser eksempelvis, at 60 procent af svenske jøder ofte eller altid undlader at bære genstande, der signalerer, at de er af jødisk oprindelse, hvilket er mere end i de øvrige lande. Også når det gælder antal voldsepisoder i forhold til den jødiske befolkning er Sverige nummer et. Senest er en imam fra Helsingborg blevet kritiseret for at kalde jøder for afkom af aber og svin.
Jøderne oplever særligt problemet i Malmø, hvor den jødiske menighed, Jødisk Forsamling Malmø, er skrumpet ganske betragteligt de seneste år. Her er politikerne i årevis blevet anklaget for berøringsangst.
Fredrik Sieradzki, informationschef for Jødisk Forsamling Malmø, fortæller, at antisemitisme er en del af forklaringen på, at mange jøder er flyttet fra Malmø til Stockholm, hvor det jødiske samfund er større.
”Man skal ikke skære alle over en kam, og de almindelige muslimer erkender også, at der er et problem, som desværre har været i Malmø i mange år, fordi der er kommet mange indvandrere til fra de muslimske lande,” siger han.
Fredrik Sieradzki fortæller desuden, at den jødiske menighed har et tæt samarbejde med det muslimske miljø, og at man til efteråret lancerer et dialogprojekt.
Cecilie Banke, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, foretog i 2006 en undersøgelse af antisemitisme i Danmark. Hun mener, at erindringen om Anden Verdenskrig er ved at forsvinde, hvilket har medvirket til, at antisemitismen igen viser sig i Europa. Forskeren peger eksempelvis på, at venstreekstremisme er den næsthyppigste årsag til antisemitiske episoder ifølge den norske rapport.
”I Europa troede vi, at antisemitismen var forbi, og at det syn på jøder aldrig ville blive accepteret igen. Vi troede, at Anden Verdenskrig havde vaccineret Europa mod antisemitismen, men det er ændret både på grund af indvandring fra Mellemøsten og muslimske lande, og som følge af internettet, hvor hadtale og misinformation kan cirkulere hurtigt,” siger hun.
Cecilie Banke peger på, at misinformation om Israel på de sociale medier er kraftigt medvirkende til at underbygge en negativ beskrivelse af jøder generelt.
”Det er en diskurs, der er relateret til konflikten i Mellemøsten. Og det er man nødt til at skride ind over for allerede i folkeskolen med undervisning om jødedom og jøders historie i Europa, holocaust og gøre det klart, at der ikke kan sættes lighedstegn mellem de enkelte jøder og den israelske stats politiske ageren,” siger hun.
Den norske regering iværksatte sidste år en handlingsplan mod antisemitisme, der blandt andet skal skabe mere viden om problemets omfang, og Danmark kunne med fordel følge med, mener Cecilie Banke.
”Vi mangler dybtgående forskning om, hvad der ligger bag og ikke mindst, hvordan man kan ændre på problemet, og der kan man skele til Norge. Desuden kan man overveje, om man bør se antisemitisme som et isoleret fænomen og ikke som en del af en bredere radikalisering, som man i dag gør i Danmark,” siger hun.