Det er ikke kun på de sociale medier og i avisspalter, at omskæringsdebatten sår splid. Den gør det også i lægefaglige kredse.
I hvert fald har en stor gruppe læger sendt et brev til Lægeforeningen, hvor de udtrykker bekymring for minoriteters ytringsfrihed i debatten om religiøst betinget omskæring af drenge. Og for voldsomheden af debatten.
Brevet, der ikke er offentligt tilgængeligt, er underskrevet af 253 læger, hvor de fleste har jødisk eller muslimsk baggrund, men der er også underskrivere med majoritetsbaggrund. Underskriverne er i forbindelse med brevet blevet lovet anonymitet, da specielt yngre læger på trods af enighed med brevets indhold ifølge initiativtagerne udtrykte bekymring for at skrive under, fordi de frygter for arbejdsmæssige konsekvenser.
Kun Mohammad Sohail Asghar, der er en af initiativtagerne til brevet, står offentligt frem. Udover at være læge og forsker er han også en del af formandskredsen i foreningen CircumInfo, som hverken er fortalere for rituel drengeomskæring eller tilhængere af et forbud.
Han forklarer, at grunden til, de har skrevet brevet, er, at hvis man i lægefaglige kredse forsvarer drengeomskæring eller bare er imod en kriminalisering, er vejen til udskamning og mobning fra kolleger kort.
”Man bliver kaldt ’lemlæster’ og ’børnemishandler’. Det er især et problem, hvis man er jøde eller muslim. Så vi er endt i en situation, hvor minoriteter ikke har frihed til at ytre sig om drengeomskæring,” siger Mohammad Sohail Asghar, der fortæller, at han kender til konkrete eksempler, hvor unge læger med minoritetsbaggrund har fået at vide, at de vil få svært ved at få fastansættelse, hvis de udtaler sig afvisende over for et forbud mod rituel drengeomskæring.
Desuden bekymrer det de 253 læger, at omskæringsdebatten er blevet så voldsom. Og særligt, at der i debatten ikke tages udgangspunkt i lægevidenskabelig evidens, men i stedet argumenteres med udgangspunkt i personlige holdninger og følelser. Når videnskaben endelig inddrages, er det ofte med mindre forskningsartikler, mens store og toneangivende studier tilsidesættes, mener Mohammad Sohail Asghar.
Han forklarer også, at med bekymringsbrevet til Lægeforeningen ønsker underskriverne at minde foreningen om, at den også repræsenterer de læger, som har jødisk eller muslimsk baggrund og aktivt bør søge deres input i spørgsmål, der vedrører minoriteter, samt understøtte, at deres ytringsfrihed sikres på deres arbejdspladser.
Morten Frisch, der er overlæge og adjungeret professor i seksuel sundhed, undrer sig over de 253 lægers fremgangsmåde, som han finder ”besynderlig” og ”fej”. Han er selv fortaler for en aldersgrænse på drengeomskæring og er medstiller af det borgerforslag, der i disse uger behandles i Folketinget.
”Brevet er ikke offentligt, og kun én underskriver står offentligt frem. Den fordækthed, mener jeg, bidrager til at skabe den fejlagtige opfattelse i samfundet af, at der her er nogle stakler, som ikke kan stå frem, fordi deres synspunkt skulle være så kontroversielt, at det vil skade deres karrierer,” siger han.
”Den eneste omskæringsdebattør i landet, der har været udsat for ansættelsesmæssige angreb, er nok mig,” tilføjer Morten Frisch.
Han henviser til en sag fra 2017, hvor 62 omskæringsforsvarere, heriblandt Mohammad Sohail Ashgar, rettede henvendelse til hans arbejdsplads, hans universitet og mere end 80 andre modtagere med en 66 sider lang klage over hans rolle i omskæringsdebatten.
Morten Frisch er dog enig med brevets underskrivere i, at omskæringsdebatten er voldsom og kalder den ”meget ubehagelig” for både forsvarere og modstandere af rituel drengeomskæring. Han mener, at debatten ofte kuldsejler, fordi den kommer til at handle om tonen i debatten fremfor sagens kerne.
”Det er i høj grad blevet en debat om måden, vi taler om omskæring på, i stedet for en reel debat om omskæring og dette indgrebs alvorlige konsekvenser. Den fordrejning har de, der forsvarer ritualet, en interesse i at foretage, fordi vi så ikke længere debatterer det faktum, at man ved rituel drengeomskæring skærer en funktionel og erotisk vigtig del af små, raske individer,” mener Morten Frisch og tilføjer:
”Alene konstateringen af, at man skærer i raske børn, er ubærlig for dem, og det gøder jorden for en meget følelsesladet og voldsom debat.”
For Mohammad Sohail Asghar er det lidt af et mysterium, at netop omskæringsdebatten kan vække så store følelser. Faktisk undrer det ham, at så mange overhovedet finder drengeomskæringer specielt interessante, da de er så udbredte på verdensplan, som de er.
”Over en tredjedel af alle verdens mænd er omskåret, og omskærelse kan spores flere tusinde år tilbage. Det betyder, at det formentlig er det mest udførte kirurgiske indgreb i verdenshistorien. Hvis det var så livsfarligt, så ville denne praksis selvfølgelig være ophørt. Så det, vi diskuterer, er nogle helt små nuancer. På trods af nogle sjældne komplikationer, som selvfølgelig skal tages alvorligt, er omskæringer tæt på at være harmløse, og derfor kan det undre, at det bliver blæst sådan op,” siger Mohammad Sohail Asghar.
Formand for Lægeforeningen Camilla Rathcke bekræfter over for Kristeligt Dagblad, at hun har modtaget brevet og skriver i en email til avisen, ”at det naturligvis gør indtryk, når så mange medlemmer giver udtryk for en bekymring”.
”Omskæring er åbenlyst et emne, som mange har stærke holdninger til, og det er godt med debat. Det bliver man klogere af. Men helt generelt vil jeg understrege, at også svære emner skal man kunne debattere i en ordentlig tone. Man må gerne være entusiastisk og kontant i lægefaglige og lægeetiske debatter, men nedsættende og respektløs sprogbrug og oplevelse af forfølgelse på for eksempel sociale medier er naturligvis uacceptabelt,” skriver Camilla Ratchke.