Jordemoderfaget er faget uden mænd

I dag er der to praktiserende mandlige jordemødre i Danmark, og det er 21 år siden, at en mand senest blev optaget på uddannelsen

Blandt de glade færdiguddannede jordemødre i 1980 sidder Jørgen Christensen, som er Danmarks første mandlige jordemoder. —
Blandt de glade færdiguddannede jordemødre i 1980 sidder Jørgen Christensen, som er Danmarks første mandlige jordemoder. — . Foto: Henrik Nielsen/ritzau.

Da et færdiguddannet hold jordemødre i 1980 fik overrakt deres bevis, var der én person, der skilte sig ud blandt de hvide kjoler. Han havde nemlig skæg. Manden med skægget var Jørgen Christensen, der smilende kunne tage imod sit bevis på, at ikke blot var han færdiguddannet som jordemoder, men han var også Danmarks første mandlige jordemoder.

Men Jørgen Christensen blev ikke forgangsmand for en bølge af mandlige jordemødre. I Danmark i dag findes der cirka 2000 aktive jordemødre, hvoraf kun to er mænd og begge over 50 år. Det er nemlig 21 år siden, at en mand senest blev optaget som jordemoderstuderende.

Og miljøet på jordemoderstudiet er også præget af at være indrettet til kvinder. Det fortæller Line-Maria Bast Jensen, som i forbindelse med sit kandidatstudie i læring og forandringsprocesser ved Aalborg Universitet har analyseret, hvordan køn blev italesat på jordemoderstudiet på Professionshøjskolen i Aalborg.

”Jordemoderstudiet viste sig at være en lukket fest for kvinder af kvinder,” lyder hendes overordnede konklusion.

Blandt andet overværede hun en undervisningstime, hvor en kvindelig studerende spurgte, hvad læreren gjorde for at få flere mænd ind på uddannelsen.

Den kvindelige underviser lo ad spørgsmålet, hvorefter hun svarede: Intet.

”De er velkomne, men hvad skulle de her? Hvor skulle jeg også finde dem henne?”, tilføjede underviseren.

Derudover blev der ikke sat spørgsmålstegn ved manglen på mænd, fortæller Line-Maria Bast Jensen.

”På jordemoderstudiet har de en såkaldt storesøsterordning, hvor ældre studerende er mentorer for de nye studerende. Derudover er sprogbruget fra kvinder til kvinder, og de fleste undervisere er kvindelige jordemødre,” fortæller hun.

Lillian Bondo er formand for Jordemoderforeningen og fortæller, at der i dag er jordemødre, som mener, at jordemoderfaget stadig er et kvindefag, selvom kravet til jordemødre om selv at have født blev ophævet sidst i 1800-tallet.

Men man kan sagtens være en god jordemoder uden at få børn, så hvorfor kan mænd ikke også? spørger hun.

Hun ser selv gerne flere mandlige jordemoderstuderende.

”Jeg kunne da godt tænke mig, at vi i dag var et fag, der også kunne tiltrække mænd. Men vi har desværre ikke haft den tiltrækningskraft siden 1970’erne, hvor der pludselig startede en lille håndfuld,” siger hun.

På jordemoderuddannelsen på Professionshøjskolen Metropol i København vil man gerne have mandlige jordemoderstuderende, men mændene ansøger sjældent, fortæller uddannelsesleder Bodil Møller. Bare i 2017 søgte én mand og 362 kvinder uddannelsen på Metropol, hvoraf 77 kvinder blev optaget.

”Vi har ikke satset på at tiltrække flere mandlige studerende, fordi vi i forvejen har så mange ansøgere. På den måde er det gået i glemmebogen, selvom vi nok burde interessere os mere for det,” fortæller hun.

Der kommer nemlig regelmæssigt meldinger fra fædre, som ikke føler sig tilstrækkeligt mødt af jordemødrene under en fødsel.

”Flere mandlige jordemødre ville både udvikle og stimulere faget især med henblik på forældreskabet,” siger Bodil Møller.

Hun anerkender, at det kan virke sejt at starte som ene mand på jordemoderstudiet. Af samme grund har de taget kontakt til en mandegruppe på sygeplejerskeuddannelsen. For selvom beskedne 3,5 procent af landets sygeplejersker er mænd, er det langt flere end hos jordemødrene, og derfor kan de mandlige jordemoderstuderende nu blive tilknyttet mandegruppen. Hvis der da var nogle mænd.

På trods af mændenes fravær afviser Bodil Møller tankegangen om, at jordemødre skal kunne mærke på egen krop, hvad den gravide går igennem.

”Man kan godt være en rigtig god jordemoder uden at have født, og dem har vi flere af. Vi kræver, at man har en professionel, men personlig tilgang til den gravide kvinde. Men den tilgang er på basis af viden og ikke på baggrund af, at man selv godt kan huske, hvordan det var at føde.”