Jordemødre: Tænk godt over, hvem der skal med til fødslen

En del fødende har deres mor, en veninde eller andre nære pårørende med til fødslen. Det kan være en god oplevelse, men det skal tales igennem på forhånd, siger jordemoder

"Jeg oplever en lille stigning, og det er for eksempel mere almindeligt, at fødende har deres mor med. Jeg råder til, at man altid overvejer, for hvis skyld det er, at en person kommer med til fødslen," siger Jordemoderforeningens formand Lillian Bondo.
"Jeg oplever en lille stigning, og det er for eksempel mere almindeligt, at fødende har deres mor med. Jeg råder til, at man altid overvejer, for hvis skyld det er, at en person kommer med til fødslen," siger Jordemoderforeningens formand Lillian Bondo. Foto: Iris/Ritzau Scanpix.

På flere af landets fødeange ser man jævnligt, at det ikke kun er de fødende og deres partner, der møder op, men også andre pårørende som mor, søster eller veninde. Selvom det kan være en gavnlig ting, råder jordemødre til, at man er opmærksom på, at det kan have en bagside.

Formand for Jordemoderforeningen, Lillian Bondo, har gennem sine 35 år som jordemoder observeret kvinder have flere end deres partner med til fødslen:

”Jeg oplever en lille stigning, og det er for eksempel mere almindeligt, at fødende har deres mor med. Jeg råder til, at man altid overvejer, for hvis skyld det er, at en person kommer med til fødslen. Det bør kun være for at give en reel støtte til den fødende og partner, og som fødende skal man være varsom med at forære andre en oplevelse. En fødsel er ikke en biograf-forestilling.”

På Hvidovre fødeafdeling er det heller ikke en sjældenhed, at personalet ser flere pårørende til den fødende end dennes partner. Især ikke-etnisk danske fødende er sjældent alene afsted. Det fortæller konstitueret vicechefjordemoder Louise Munk, som har været praktiserende jordemoder i 12 år. Hun understreger, at der ikke findes tal på hvem og hvor mange, der er med til fødsler, og at hun derfor ikke kan fastslå, hvor stor en eventuel stigning er. Hun ser fænomenet som noget positivt, men opfordrer også til omtanke.

”Tætte relationer omkring den fødende kan skabe et trygt miljø, hvilket er en forudsætning for gode veer. Det er bestemt gavnligt. Det, man skal være opmærksom på, er, at man ikke kommer med en ængstelighed, som den fødende ikke har i forvejen. For den slags smitter,” siger hun.

Privatpraktiserende jordemoder Anne Ruby har en del erfaring med fødsler, hvor flere end de vordende forældre er med, eksempelvis deres forældre eller større børn. Når mødre inviteres med til at se deres døtre føde, bruger hun tid sammen med begge parter inden fødslen for at forberede dem.

”Hvis man er mor og selv har født den kvinde, der er ved at føde, så vil det helt sikkert også rode op i nogle minder. Nogle gange kan en af parterne have et ubevidst ønske om at hele et gammelt fødselstraume, og det er vigtigt at afklare inden. Jeg har set nye mormødre blive meget forløste, så det kan godt lade sig gøre. Men der er også risiko for nærmest at re-traumatisere alle. Det værste, man kan gøre, er næsten spontant at møde op med sin mor under armen på fødegangen, uden at have talt det godt igennem først,” siger hun.

Sociolog Bella Marckmann har forsket i forældres relationer til deres voksne børn. Ifølge hende er fødselsfænomenet udtryk for, at familier i dag har gode forhold. Ikke, at de ikke var gode før, men i dag har de fleste familier et større materielt overskud og lettere ved at holde kontakten, selvom de ikke bor tæt på hinanden.

”Når mødre for eksempel var med til deres døtres fødsler førhen, var det af nød. Fordi der ikke var andre til at hjælpe. I dag er man involveret i hinandens liv, fordi man har lyst. Man inviterer jo ikke sine forældre med til en fødsel, hvis ikke man har et tillidsfuldt forhold,” siger hun.

Hun sammenligner det med, når voksne børn flytter ind under samme tag som deres forældre. Nogle mennesker kunne måske føle trang til at sige ordet ”curlingbørn”, men den køber Bella Marckmann ikke:

”Det er slet ikke tilfældet. Vi har en dansk familiekultur, som bygger rigtig meget på dialog, især når vores børn bliver større. Danskerne er faktisk rigtig gode til at tale sammen. Der findes selvfølgelig eksempler på det modsatte, men det er jo ikke dem, der vælger at flytte sammen med sine forældre eller at tage dem med til fødsler. Hvis man vil have noget at være bekymret for i denne sag, bør det være dem, der ikke har forældre og ressourcer at falde tilbage på, og som derfor risikerer at ende som en del af den voksende gruppe af unge hjemløse.”