Få kendsgerninger er så udbredte, at man kan sige, at alle kender dem. Men at døgnet er 24 timer langt må kandidere som en viden, hvor man skal lede længe efter folk, som vil svare andet.
Men helt sandt er det nu ikke, for hvis man måler med et meget præcist atomur, vil man kunne se, at døgnets længde varierer fra dag til dag. Længden varierer med få tusindedele fra de 24 timer, som man traditionelt siger, at det tager jorden at rotere om sig selv.
Rotationen nåede for nylig en ny hastighedsrekord, da man den 29. juni målte den hurtigste dag, man har målt, siden man i 1960'erne begyndte at foretage de præcise målinger. Jorden havde nemlig nået rundt om sig selv 1,59 millisekunder, før der var gået 24 timer. Altså var døgnet kun 23 timer, 59 minutter og 59,99841 sekunder langt.
Årsagen til det forkortede døgn står ikke helt klart, men Klaus Mosegaard, professor ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, peger på, at jorden kan variere sin rotationshastighed, hvis eksempelvis hvis vejrforandringer flytter rundt på større luftmasser i atmosfæren, eller tungere dele af jordens flydende kerne bevæger sig tættere på jordens centrum.
"Det svarer til en karrusel på en legeplads. Den roterer også hurtigere, hvis man bøjer sig selv ind mod midten af karrusellen. Hvis man tværtimod strækker armene og komme længere væk fra centrum, vil den køre langsommere," siger Klaus Mosegaard.
Jorden roterer ellers langsommere
1,59 millisekunder lyder måske ikke af alverden, men når jorden ændrer sin rotationshastighed kan det faktisk skabe problemer for vores kalender. Hvis jorden ikke er præcis 24 timer om at rotere om sig selv, kan døgnet med tiden blive forskudt, så vores armbåndsure ikke længere er synkroniseret med, hvor på døgnet, vi befinder os.
Derfor har man siden 1972 indsat 27 ekstra sekunder. Det vil sige, at man har ladet klokken slå 23.59.60 i stedet for som vanligt på dette tidspunkt at lade uret skifte til en ny dato med klokkeslættet 00.00.00.
Den overordnede tendens de seneste 500 millioner år har nemlig været, at jorden begynder at rotere langsommere og langsommere. Over så mange år skaber det en væsentlig forskel. Eksempelvis kunne Jorden rotere om sig selv 400 gange på et år for 370-380 millioner år siden, fortæller Klaus Mosegaard. Det svarer til, at døgnet har varet cirka 22 timer.
Den aftagende hastigheden skyldes, at månen bremser jordens rotationshastighed med sin tiltrækning. Det er den samme tiltrækning, som blandt andet skaber tidevand, og tiltrækningen betyder, at jorden begynder at rotere langsommere og langsommere.
"I den yderste konsekvens kan det betyde, at jordens rotation næsten kan gå i stå, når den roterer langsommere og langsommere. Men det har lange udsigter, og jeg tror ikke den når det, før solsystemet i øvrigt vil blive opslugt af solen om 7-8 milliarder år," siger Klaus Mosegaard.