Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Kan du stole på en journalist, der bijobber for kilderne?

Jesper Theilgaard er top-bijobber hos DR sammen med Clement Kjersgaard. Foto: Camilla Rønde

Flere markante DR-journalister bijobber også for virksomheder og organisationer. Bijobbene er ikke bare en udfordring for mediernes troværdighed, men også for den offentlige debat, mener ekspert

Kan seere og lyttere stole på DR-journalister, der bijobber for interesseorganisationer og virksomheder, som de efterfølgende skal være kritiske overfor?

Spørgsmålet har på ny rejst sig, efter at DR tidligere på ugen offentliggjorde listen over ansatte, der arbejder som ordstyrere, konferenciers og foredragsholdere ved siden af jobbet på Danmarks Radio. Listen omfatter over 100 medarbejdere, hvoraf fire har ramt loftet for, hvor mange penge der samlet må tjenes på bijob.

Det ligger på 300.000 kroner.

Fra DR lyder det, at der er stor tiltro til, at den enkelte journalist er i stand til at adskille de indbringende bijob fra deres journalistiske virke.

Men selvom det meget vel kan være tilfældet, er det langt fra ensbetydende med, at bijobbene er uproblematiske, siger blandt andre lektor i medieetik på Roskilde Universitet Michael Bruun Andersen.

”Jeg tror sådan set, at journalisterne fint kan navigere i de forskellige roller, men det er i og for sig fuldstændig ligegyldigt, hvis læserne, seerne og lytterne ikke tror, at de kan. Grundproblemet er, at mediebrugerne kan få den opfattelse - med rette eller urette - at der er skjulte dagsordener på spil, når de ser deres studieværter agere i helt andre roller og til meget høje honorarer. Og det er et problem,” siger han.

Mediebrugernes mistanke om inhabilitet rækker nemlig langt videre end til bare troværdighedsproblemer for den enkelte journalist, avis eller tv-station.

Opstår der en generel og grundlæggende mistillid til medierne, mister samfundet den fælles informationsplatform, der er fundamentet for en oplyst faktabaseret offentlig debat, mener Michael Bruun Andersen.

”Man skal selvfølgelig ikke stole på alt, hvad man læser, men det er afgørende, at der findes en grundlæggende tillid til medierne, så vi som samfund oplever, at vi har et fælles oplyst og troværdigt grundlag at debattere og være uenige ud fra. Det er helt grundlæggende for den offentlige debats trivsel,” siger han.

Også forskningschef i medieret ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Vibeke Borberg har stor tiltro til, at den enkelte journalist er fuldt ud i stand til at adskille bijob for erhvervsliv og organisationer fra journalistik.

Men hun anerkender samtidig, at medieforbrugerne kan miste tillid til de journalister, der mod betaling optræder i andre roller og sammenhænge end dem, de er vant til at se dem i.

”Og det må Danmarks Radio jo også anerkende. Da studievært Adam Holm skrev et religionskritisk indlæg i et dagblad, fik han netop en reprimande af DR's ledelse med henvisning til, at han som vært skulle fremstå objektiv. Folketingets ombudsmand har siden udtalt kritik af DR's håndtering og understreget, at også tv-værter har ytringsfrihed. Men det siger jo noget om, at man også i DR er bevidste om, at uanset journalisternes evne til at adskille tingene, så handler det i høj grad om, hvordan det bliver opfattet af seerne,” siger Vibeke Borberg.