Journalistik skal gøre mere gavn

I årtier har der været enighed om, at god journalistik fokuserer på problemer, afslører det kritisable og konfronterer magthavere. Men ifølge Danmarks Radios nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup, er mediernes negative fremstilling af verden skadelig og får lyttere og læsere til at stå af

I fremtiden skal der åbnes mere for, at en god nyhed også er en positiv nyhed, mener DR’s nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup. –
I fremtiden skal der åbnes mere for, at en god nyhed også er en positiv nyhed, mener DR’s nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup. –. Foto: Cæcilie Philipa Vibe Pedersen.

For ikke så længe siden ønskede en journalist at lave et tv-program om, hvordan den overvældende negativitet i medierne påvirker mennesker. Journalisten kontaktede en af Danmarks førende eksperter i positiv psykologi. Psykologen ville meget gerne medvirke og fortælle om vigtigheden af at sprede lys snarere end mørke selv når man rapporterede død og ødelæggelse. Det var journalisten ikke interesseret i. Hun ville i kontakt med en terapeut, der havde haft mennesker i behandling, som var bukket under for mediemørket.

LÆS OGSÅ: Politikere vil undersøge danske mediers kvalitet

Episoden er refereret i en ny bog, En konstruktiv nyhed Et opgør med pressens negative verdenssyn, som udkommer i morgen. Bogens redaktør og drivende kraft er DRs nyhedsdirektør Ulrik Haagerup, og han har bedt 13 andre skribenter levere et kapitel hver til bogen. Blandt bidragyderne er stærkt mediekritiske og erfarne politikere som Mogens Lykketoft (S) og Bertel Haarder (V) samt førende erhvervsfolk, mediefolk og forskere som psykologi-lektor Hans Henrik Knoop. Det er sidstnævnte, der leverer indledningens anekdote. Dens pointe er, at fokus på det negative er så indgroet i journalisters måde at tænke på, at nogle slet ikke kan lade være. Selv historien om behovet for mere positive nyheder skulle fortælles ved hjælp af et offer, ikke en mand med et konstruktivt forslag.

Ulrik Haagerups budskab er, at der laves megen kritisk og problemorienteret journalistik, som isoleret set er væsentlig og værdifuld. Men det samlede verdensbillede, som tegnes, når langt de fleste journalistiske fremstillinger af verden rutinemæssigt fokuserer på konflikter, skandaler, skurke og ofre, er problematisk.

Lige fra jeg begyndte min karriere som nyhedsreporter på Morgenavisen Jyllands-Posten, arbejdede jeg på den måde, at jeg fik artikler på forsiden ved at vinkle skarpt på det problematiske. Det var opfattelsen blandt journalister, at den problematiserende og afslørende journalistik giver flest læsere eller seere, og det er den metode, som fører til, at man får sin historie citeret i Radioavisen eller får tildelt priser af sine fagfæller. Men med tiden har jeg tænkt meget over, hvad journalistikkens formål er og er nået frem til, at det ikke er læsere, seere, citater eller priser. Det er at være til gavn for samfundet, siger Ulrik Haagerup.

Han har både som menig journalist og senere som journalistisk chef på Jyllands-Posten, Nordjyske Medier og i Danmarks Radio forsøgt at arbejde med en form for journalistisk, som er mere konstruktiv. Ikke forstået derhen, at der skal råbes hurra for det hele og ikke må påpeges problemer, men at journalistikken også beskæftiger sig med, hvordan man finder løsninger. Den negative vinkling må ikke blive en vane, mener han.

Journalistik er et af de vigtigste fag i det moderne samfund. Vi har en væsentlig opgave med at oversætte virkeligheden til folk og danne rammen for den demokratiske debat. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvilket filter vi skildrer verden igennem. Hvis vi altid fokuserer negativt, risikerer vi at skævvride folks virkelighedsopfattelse. Alt hvad vi gør er ikke forkert, men der er brug for, at vores branche udøver selvkritik, siger Ulrik Haagerup.

Han tilføjer, at et af de områder, journalister kunne se mere konstruktivt på, er den måde, man lader politikere komme til orde på i medierne. Det er et problem, hvis man kun tildeler taletid til den politiker, som angriber en anden, eller hvis man kun inviterer en politiker i tv-studiet for at fortælle om en ny idé, hvis der samtidig er en politisk modstander til stede, som er lodret uenig. Risikoen er, at den politiske debat reduceres til et skænderi, ingen bliver klogere af.

Politikere har i dag så lav prestige, at det er et spørgsmål, om vi kan få de bedst egnede til at gå ind i politik. Der er mange af samfundets topledere, som siger fra, fordi de ikke synes, det er værd at betale prisen at få rodet i sin skraldespand eller at blive hængt ud, fordi man har stået og fået en fadøl et sted, siger Ulrik Haagerup og tilføjer:

Vi mediefolk skal ikke lede samfundet sammen med politikerne, men vi kan tænke over, om vi giver dem tilstrækkelig taletid og rum til, at de har mulighed for at forklare deres politik.

Selvom politikere havde mere prestige, dengang nyhedsdirektøren var gymnasieelev og hans kærestes far var et respekteret medlem af Folketinget, så synes Ulrik Haagerup ikke, at det hele bare var bedre i gamle dage.

Frem til 1970erne havde vi en politisk farvet partipresse, og i de følgende årtier blev der gjort grundigt og tiltrængt op med denne tradition. Men frontløberne i opgøret blev tabloid-pressen, altså formiddagsaviserne BT og Ekstra Bladet, hvis journalistik traditionelt fokuserer på underholdning, skandaler og utilfredshed. Deres tilgang og metoder har præget hele den danske mediebranche, hvor man hylder programerklæringer i stil med, at journalistik er alt det, der er nogen, som ikke vil have frem alt andet er reklame.

I dag er tabloidpressen en skygge af, hvad den var engang. Læsere har i stort tal forladt dagbladene, og formiddagsbladene hører sammen med de lokale og regionale dagblade til de store tabere. Også en mediemastodont som den licensfinansierede nationale, han selv er ansat i, mærker krisen i form af et konstant pres på lytter- og seertal.

Vi må gøre os klart, at ud over den økonomiske krise, der er i vores samfund, er der også en mediekrise, som ikke bare handler om finansiering. Den handler også om, at folk ikke gider læse vores aviser eller se vores programmer, hvis det hele er så negativt. Men mit motto er, at en krise er noget godt. Selve ordet krise kommer af det græske ord for vendepunkt. Vi står med muligheden for at lave forandringer. erklærer Ulrik Haagerup.

Han mener, at DR den seneste tid har taget skridt i denne retning. For nogle år siden forsøgte tv-stationen at skræddersy den tidlige tv-avis til prototypen på den kortuddannede, midaldrende danske kvinde kaldte Birthe. Det betød udeladelse af kompliceret stof om eksempelvis EU. Aftenens anden tv-avis var målrettet det mandlige modstykke kaldet René. I dag er strategien en anden. Nyheder må gerne formidles enkelt, men substans og væsentlighed må der ikke gås på kompromis med.

Verden har hårdt brug for nogle medier, der kan give forståelse, overblik og tillid. Medier som kan skabe rammer for, at vi bliver klogere, og som står frem som autoriteter uden at ville sælge et produkt. Det er ikke mindst vigtigt, at vi i dette hus gør os klart, hvilket ansvar vi står med, siger Ulrik Haagerup.

Han kan ikke love, at danske tv-stationer og dagblade på langt sigt vil kunne overleve på at skrue ned for konflikter og underholdning og skrue op for tilbudet til seere, lyttere og læsere om flere løsninger og mere mening. Men helt i hans bogs konstruktive ånd er han optimist:

Desuden er det den eneste vej, vi kan gå. Der er ikke noget alternativ.