Juelsminde er i fare for at blive oversvømmet: Borgerne skal finde løsningen

Kystbyen mellem Vejle og Horsens er i særlig risiko for at blive oversvømmet. Nu skal borgerne finde ud af, hvordan de holder vandet væk fra deres boliger

Viggo Mortensen (th) og Per Nørmark fotograferet langs vandet i Juelsminde tirsdag den 7. september 2021. I Juelsminde skal borgerne finde ud af, hvordan de vil sikre byen mod fremtidige oversvømmelser. Beboer i Juelsminde Viggo Mortensen og medarbejde ved Hedensted Kommune er blandt dem, der skal finde den bedste løsning.
Viggo Mortensen (th) og Per Nørmark fotograferet langs vandet i Juelsminde tirsdag den 7. september 2021. I Juelsminde skal borgerne finde ud af, hvordan de vil sikre byen mod fremtidige oversvømmelser. Beboer i Juelsminde Viggo Mortensen og medarbejde ved Hedensted Kommune er blandt dem, der skal finde den bedste løsning. Foto: Michael Drost-Hansen.

Vandet ligger stille. Selvom vinden blæser, er der ikke meget bølgeskvulp på Juelsmindes kyst. Men i 2017 var det anderledes. Vandstanden steg så meget, at promenaden på havnen blev dækket af vand.

”De har været nødt til at skifte terrassen,” siger Viggo Mortensen og peger på et sort sommerhus i træ, som ligger godt 50 meter fra vandkanten.

Han bor selv i et rødt murstenshus fra 2000’erne, ikke langt derfra. I farezonen. I en af de 1130 boliger i Juelsminde, der er i risiko for at blive oversvømmet, når vandstanden stiger, og stormfloderne bliver flere.

Selvom han ikke for alvor er bekymret for oversvømmelser lige nu, er det noget, han er tvunget til at forholde sig til, fortæller han.

”Det kommer jo til at ske,” siger Viggo Mortensen tørt.

”Jeg synes, man kan mærke, at når det regner, så er regnen voldsommere. Når det blæser – og jeg sejler – så blæser det lidt mere, end det har gjort. Nede ved Rhinen i Tyskland var der store oversvømmelser i sommer, og så går det jo ud over husene. Det samme kan ske her.”

Juelsminde er et af de 14 områder, Kystdirektoratet har udpeget til at være i særlig risiko for at blive oversvømmet. Med et tilskud fra kommunen, Realdania og EU har en gruppe af byens borgere, Hedensted kommune og Miljøministeriet udarbejdet en strategi for Juelsmindes kystsikring. I strategiplanen er der ønsker om ”wow-effekt” og ”kystsikring med merværdi.” Men nu skal der handling bag ordene.

I et nyt digelag er det grundejernes opgave at finde ud af, om der skal laves et dige af jord og sand, en betonmur eller sluser i et forsøg på at tilpasse sig klimaforandringerne.

Men én løsning er ikke nok, for Juelsmindes kyst strækker sig over seks kilometer, og terrænet hæver og sænker sig i niveau på hele strækningen. I nogle områder er der sommerhuse, i andre er der parcelhuse, og midt i det hele er der en lystbådehavn.

En fælles løsning

Per Nørmark peger på en træpæl.

”Det gør det lidt nemmere at forholde sig til det,” siger han.

Pælen stritter 2,5 meter op på lystbådehavnen i Juelsminde. I toppen er der tegnet en rød streg, som viser, hvor højt der skal sikres mod vandet. Flere pæle er placeret langs kysten for at gøre det tydeligt, hvorfor der skal sikres mod oversvømmelser.

Per Nørmark er ham fra kommunen. Han er manden, der sammen med kolleger siden 2015 har forsøgt at samle borgerne om en løsning på den fare, der lurer ude i horisonten, og som bare kommer tættere på.

”Vi tænkte, at de, som skal være med til at betale for det, skal have en reel indflydelse på det. Og det får de med det her projekt. Det er ikke verdens nemmeste måde at gøre det på, og det er heller ikke den billigste. Men vi gør det, fordi vi ønsker, at det bliver en demokratisk beslutning, hvor folk bliver hørt,” siger Per Nørmark, som er ansat som konsulent i Hedensted Kommune.

Flere steder i landet har man allerede lavet kommunale løsninger. I Lemvig har de ”Le Mur”, en såkaldt højvandsmur i beton, der bugter sig langs havnefronten og som holdt vandet ude af byen, da stormen Bodil raserede i 2013. Ikke langt derfra, i Thyborøn, har man forsøgt at dæmme op med store betonblokke.

Men Per Nørmarks opgave er ikke at komme med løsningen, fortæller han. Han og kollegerne fra kommunen har fået penge fra EU til at sætte skub i projektet, men ”det skal komme fra borgerne,” som han siger.

”Vi er færdige, når vi er enige. Vi skal nå frem til noget, hvor folk føler sig trygge. Det er det allervigtigste. Hvis borgerne kan mærke, at vi er uærlige, så går det ikke. Det er også derfor, vi har en god tone mellem os og respekterer det, vi hver især kan og skal. Det skal vi huske,” siger Per Nørmark.

Viggo Mortensen er medlem af digelagets bestyrelse, og det er han, fordi kystsikringen ”ikke bare skal være en grim mur”. Strategiplanens visioner om wow-effekt og merværdi er faktisk vigtige for ham.

”Det skal ikke bare være beton. Vi skal tænke over, om vi kan gøre det på en måde, så områderne i byen også bliver pænere,” siger han og nikker i retningen af et åbent græsområde.

”Her går folk med børn og spiser is. Der skal ikke køre biler der, for det skal være sådan, at man kan gå i fred og ro. Man er nødt til at tænke over den slags, så det ikke ødelægger andre ting,” siger Viggo Mortensen.

En tysk sejler tøffer lige så stille ind i lystbådehavnen, som er omkranset af restauranter, der serverer fiskefilet og vaffelis. Indbyggertallet i Juelsminde siger 4000, men i sommerhalvåret skrues tallet op.

Byens havn får besøg af over 10.000 gæstebåde over sommeren og befolkes af turister, som indlogerer sig i de mange sommerhuse, der ligger ud til vandkanten. Huse, som også er i fare for at blive oversvømmet i fremtiden.

Ifølge Kystbeskyttelsesloven er det i udgangspunktet grundejerne, der skal betale, og selvom projektet i Juelsminde har fået tilskud til at lave strategiplanen, er det borgerne, der skal finansiere selve kystsikringen.

I Juelsminde er det stadig ikke helt klart, hvad det kommer til at koste, og hvor meget de 1130 grundejere hver især skal betale. Måske bliver det samlet set 25 millioner kroner eller 50 millioner kroner, men det kan også løbe op i mere end det, fortæller Per Nørmark.

”Først skal der nogle konkrete løsningsforslag på bordet, som man kan forholde sig til,” siger Per Nørmark.

Siden 2015 har der været møder om, hvordan projektet skulle gribes an. Alligevel har finansieringen af kystsikringen ikke været et stort tema.

”Det er ikke noget, vi har talt så meget om, og der har mest bare været runde tal fremme. Vi har søgt om midler til at få det bygget, og resten bliver måske et lån over 20 år. Sådan er det jo,” siger Viggo Mortensen.

Han og Per Nørmark håber begge, at der snart findes en løsning. Planen er, at kysten er sikret i 2027. Til den tid skal de forholde sig til, om klimaforandringerne tvinger dem til at sikre sig mod mere end 2,5 meters vandstandsstigninger.

”Når vi får beskyttet os mod vandstigninger på 2,5 meter, så holder det nok i den tid, jeg er her,” siger Viggo Mortensen med et lille grin.