Prøv avisen

Julehjælp åbner døre til udsatte familier

Flere ansøgere end før har store økonomiske problemer, og derfor får flere bevilget julehjælp. Billedet er fra Juleuddeling hos Frelsens Hær. Foto: Kaare Smith/Polfoto

Flere humanitære organisationer betragter julehjælp som en form for nødhjælp, der ikke kan stå alene. ”Vi bruger julehjælpen som en døråbner til at identificere familier med udfordringer, så de kan få støtte til at ændre deres situation,” siger Røde Kors’ generalsekretær, Anders Ladekarl

10.000 familier har i år modtaget et julegavekort til mad og legetøj af Røde Kors, og med gaven følger også et tilbud om at blive en del af et familienetværk eller deltage i ferieaktiviteter for børn og forældre. Røde Kors er blot en af de hjælpeorganisationer, der i stigende grad satser på, at julehjælpen til udsatte danske familier skal gå hånd i hånd med en langsigtet indsats, der kan give familierne redskaber til at ændre deres liv. Det sker i erkendelse af, at pakker med godter og julesteg er en form for nødhjælp, der ikke kan stå alene.

Egmont Fonden, som siden 1920 har givet økonomisk hjælp til udsatte børn og deres familier, har netop bevilget 50 millioner kroner til initiativet ”En håndsrækning”, der over de næste fem år er øremærket til hjælpearbejde i Røde Kors, Mødrehjælpen, Børnehjælpsdagen og en norsk organisation. Donationen gives til projekter, hvor akut hjælp kombineres med en langsigtet indsats.

”Det er den samme tanke som i u-landshjælp, nemlig at vi forsøger at kombinere nødhjælp med en langsigtet bistand til den enkelte familie,” siger direktør for Egmont Fondens støtte- og bevillingsadministration Henriette Christiansen og henviser til, at en nylig ekstern konsulentevaluering har påvist positive resultater af den måde at arbejde på.

Anders Ladekarl , der er generalsekretær i Røde Kors, forklarer, at et helt afgørende princip for Røde Kors’ julehjælp er, at den kombineres med en mere langsigtet indsats.

”Det er rigtig dejligt at få en god juleaften, men det ændrer ikke folks livssituation. Vi bruger julehjælpen som en døråbner til at identificere familier med udfordringer, så de kan få støtte til at ændre deres situation. I vores julepakker er der tilbud om at blive en del af vores sociale aktiviteter for familier. Julehjælp kan ikke ændre familiernes vilkår, men det kan deltagelse i et familienetværk eller en familiecamp,” siger Anders Ladekarl, der oplyser, at antallet af julehjælpsmodtagere er steget fra 7000 i 2015 til 10.000 i 2016.

I år har 10.000 børn og voksne deltaget i Røde Kors’ sociale aktiviteter, og det er en fordobling i forhold til 2015.

Kirkens Korshærs chef, Helle Christiansen, fortæller, at julehjælpen ofte kan skabe en længerevarende relation til udsatte familier.

”Hullerne i det sociale sikkerhedsnet bliver større og større. Vi har ofte den rolle, at vi går med vores brugere til møder i det offentlige system, fordi vi oplever, at mange ikke får den hjælp, som de egentlig er berettiget til,” siger Helle Christiansen.

Frelsens Hær har de seneste 10 år kombineret julehjælpen med langsigtede indsatser. Blandt andet tilbyder Frelsens Hær mentornetværk for at få forældre i job og uddannelse.

”Mange har brug for at få opbygget selvtillid. Vi kan ikke bare banke disse mennesker i hovedet ved at sænke kontanthjælpen, hvis vi vil have dem ind på arbejdsmarkedet,” siger informationschef i Frelsens Hær Lars Lydholm.

Han oplyser, at antallet af ansøgninger om julehjælp har været relativt konstant de seneste to år, nemlig 13.000 ansøgninger.

Men flere ansøgere end før har store økonomiske problemer, og derfor får flere bevilget julehjælp. Samtidig er der kommet flere ansøgninger uden for de største byer. For eksempel fik Frelsens Hær i Sønderborg i år 727 ansøgninger om julehjælp mod 441 sidste år. En opgørelse fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd viser, at der er 8000 fattige børn i Danmark, og Beskæftigelsesministeriet har vurderet, at den lave integrationsydelse og loftet over kontanthjælp, der blev indført i efteråret, vil sende yderligere 7000 børn under fattigdomsgrænsen.

”Rigets tilstand i forhold til udsatte borgere er skidt. Vi får flere fattige, hjemløse og flere, der slås med psykiske problemer og misbrug, så der er røde tal på den menneskelige bundlinje,” siger formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen.

Han understreger, at den stigende tendens til at kombinere julehjælp med en langsigtet social indsats er udtryk for, at de humanitære organisationer er blevet dygtigere.

”Julehjælp betyder ikke, at problemerne forsvinder efter nytår. Der er et stigende behov for indsatser for udsatte borgere, som det offentlige ikke vil eller kan iværksætte blandt andet på grund af mangel på ressourcer. Samtidig kan de frivillige organisationer noget, som det offentlige ikke kan,” siger Jann Sjursen.