Julehjælpen blev indgangen til et nyt socialt netværk for Sandie: I øjeblikket ser det hele lidt lysere ud

Den 40-årige kontanthjælpsmodtager Sandie Korsgaard er en af de flere tusinde danskere, der har modtaget julehjælp. Hun kan godt føle sig udenfor og isoleret, fordi hun ikke har de samme økonomiske midler som andre. Men et familienetværk i Dansk Folkehjælp har styrket hende i troen på, at hun er god nok

Sandie Korsgaard er 40 år, bor i Hjørring, og er glad for at deltage i Dansk Folkehjælps familienetværk. Foto: Privat.
Sandie Korsgaard er 40 år, bor i Hjørring, og er glad for at deltage i Dansk Folkehjælps familienetværk. Foto: Privat. .

I år får jeg julehjælp for femte år i træk af Dansk Folkehjælp i Hjørring. Et gavekort på 1000 kroner og en stor kasse med mad til jul. Det gør en kæmpe forskel, for jeg modtager supplerende kontanthjælp og gør rent 25 timer om ugen på et hotel i Brønderslev. Jeg har omkring 3500 kroner om måneden til mad, transport, tøj med mere, efter at de faste udgifter er betalt. Julehjælpen betyder, at jeg kan give min søn på 23 år og min datter på snart 6 år julegaver. Det ville jeg ikke kunne ellers.

I forbindelse med julehjælpen kom jeg ind i en netværksgruppe med andre enlige forsørgere – flest kvinder med børn, men også enkelte mænd. Til nogle af arrangementerne i gruppen har vi været 80 personer samlet.

Jeg vil ikke sige, at jeg er ensom, for jeg har familie og kan godt lide at være sammen med andre, men alligevel var det godt at komme med i gruppen. I netværket føler jeg mig ikke anderledes eller forkert. Når jeg er sammen med de andre forældre i min datters institution, eller når jeg er sammen med mine søskende, der begge har høje uddannelser, kan jeg godt få følelsen af ikke at være god nok, og så trækker jeg mig nogle gange fra samværet. Det er ikke fordi, de andre holder mig ude, men det er en følelse, jeg har. Det skyldes blandt andet, at jeg er på kontanthjælp. Jeg kan ikke give min datter og min søn julegaver til flere tusinde kroner.

I år har jeg virkelig mærket prisstigningerne på blandt andet el, og jeg er blevet nødt til at flytte fra en lejlighed på 80 kvadratmeter til en mindre lejlighed på 55 kvadratmeter. Men jeg klager ikke. Min ny lejlighed er hyggelig. Det er rart, at jeg i familienetværket ikke er den eneste, der er på kontanthjælp, og at man er god nok, selvom situationen er, som den er.

Jeg har haft virkelig meget glæde af det sociale samvær i gruppen og de ferier, jeg har været på med netværket. Min datter er meget velfungerende, og det er et stort lyspunkt i mit liv, at hun er glad og sund. Jeg kan ikke mærke på hende, at hun føler sig anderledes. Hun er klar over, at jeg ikke har ret mange penge, men hun ser det ikke som noget negativt.

Mange arrangementer i netværksgruppen er blevet aflyst under corona, men for nylig var vi en tur i Nordsøen Oceanarium i Hirtshals, og vi har også besøgt skulpturparken i Blokhus. Det er den slags arrangementer, jeg ellers ikke har mulighed for at deltage i på grund af min økonomi. Min datter ser frem til disse møder. Jeg har to veninder, der også er med i netværksgruppen, og så har jeg mødt mennesker, som jeg aldrig tidligere ville have troet, at jeg havde noget til fælles med. På den måde har gruppen udvidet min horisont, selvom det har taget lidt tid for mig at åbne op. Under corona har jeg virkelig kunnet mærke, hvor meget jeg savnede de andre i netværket.

Jeg er røget ud og ind af arbejdsmarkedet i mange år, fordi jeg har lidt af angst. I 2019 mistede jeg det arbejde, jeg havde haft i en bagerbutik i fire år, på grund af angst. Den fyring slog benene væk under mig, og det var hårdt at komme i gang. Jeg er først kommet i arbejde i august i år. Jeg vil rigtig gerne arbejde, men nogle gange bliver jeg banket tilbage af det psykiske. Juleaften skal jeg være sammen med min mor, stedfar, min søn og svigerdatter og min datter. I øjeblikket ser det hele lidt lysere ud. Jeg håber at komme til at arbejde i en butik i det nye år.