Prøv avisen
Historisk set

Julekalendere tømmes for historie

Nu er det nutidens børn, der er i centrum i julekalenderne. Både i ”Jul på Kronborg”, ”Absalons hemmelighed”, ”Pagten”, ”Ludvig og Julemanden”, ”Den anden verden” (billedet) og en række andre populære tv-kalendere. Foto: Jesper Tøffner/DR Presse

Tidligere julekalendere tog afsæt i bestemte historiske perioder og miljøer, men i stigende grad flettes også nutiden ind. Det svækker en historisk bevidsthed, mener historiker Lars Hovbakke Sørensen

TV-julekalenderen så for første gang dagens lys i Danmark i 1962. I tidens løb har den ændret sig mange gange, både med hensyn til form og indhold. Man har ofte hæftet sig ved overgangen fra dukkekalendere og julekalendere med tegninger til julekalendere med ”rigtige skuespillere” i 1979, da ”Jul i Gammelby” tonede frem på skærmen.

Det mest dramatiske skift med hensyn til kalendernes temaer og indhold skete dog i virkeligheden i 2000 med DR’s julekalender ”Jul på Kronborg”.

Forskellen på DR’s (og TV 2’s) julekalendere før og efter 2000 er markant. I julekalenderne før 2000 var der i de fleste tilfælde to hovedmodeller: Enten var handlingen henlagt til en ældre historisk periode, som for eksempel i ”Jul i Gammelby”, ”Jul på slottet” og ”Hallo, det er jul”, eller også var det nutidige voksne, der var hovedpersonerne, som så eventuelt kunne møde nogle nisser og julemænd, som for eksempel i ”Vinterbyøster”, ”Nissebanden” og ”Nissebanden i Grønland”.

Selv i TV 2’s julekalendere fra 1990’erne, ”Alletiders jul”, ”Alletiders nisse” og så videre, hvor idéen om at rejse tilbage i tiden for første gang blev lanceret som tema, var det de moderne voksne, der var i centrum. Det var dem, der kom i berøring med nisserne og fortiden.

Men siden 2000 har det været helt anderledes. Nu er det nutidens børn, der er i centrum i julekalenderne. Både i ”Jul på Kronborg”, ”Absalons hemmelighed”, ”Pagten”, ”Ludvig og Julemanden”, ”Den anden verden” og en række andre populære tv-kalendere.

Det er en interessant, men faktisk også lidt bekymrende ændring. For den afspejler jo, at man i dag åbenbart ikke mener, at børn og unge kan interessere sig for andre menneskers verden, uanset om det drejer sig om fortidens eller de nutidige voksnes, uden at det tager udgangspunkt i deres egen verden.

Før i tiden, i 1970’erne, 1980’erne og 1990’erne, mente man åbenbart, at børn godt var i stand til at interessere sig for andre mennesker og andre tidsaldre, uden at det ustandseligt skulle relateres til dem selv. ”Jul i Gammelby” og ”Jul på Slottet” var eksempelvis særdeles populære, selvom de hele vejen igennem foregik i gamle dage. Uden at handlingen løbende var kædet sammen med et nutidigt lag.

Det viser noget om dels de seneste 15-20 års mangel på historisk bevidsthed – eller ”historieløshed” om man vil – blandt børn og unge, dels de seneste 15-20 års voksende individualisering og selvcentrering hos mange, at man ikke engang mener, at de unge er i stand til at sætte sig ind i en anden historisk periode og dennes forhold og vilkår, uden at det ustandseligt skal kædes sammen med de unges egne problemer.

Endnu mere grotesk bliver det af, at de fleste unges problemer i dag vel alt andet lige er mere overskuelige end de økonomiske og sociale og andre problemer, som folk kunne have for 70, 100 eller 200 år siden.

Men det gælder ikke kun julekalenderne, at det historiske i dag åbenbart skal ”søbes ind” i nutiden for at give mening for seerne. Undertegnede hører ikke til de historikere, der kritiserede ”1864”-tv-serien sønder og sammen for påståede historiske faktuelle fejl. En del af de fejl, som angiveligt skulle have eksisteret, var jo slet ikke fejl, for eksempel melodien til ”I Danmark er jeg født”. Og det var på mange måder en udmærket tv-serie. Men at den skulle kædes sammen med en nutidig handling og nutidige karakterer for at give mening, var vel ikke et must.

Man må håbe, at tv-producenternes tillid til eksistensen af en historiebevidsthed blandt danske tv-seere, de unge såvel som de ældre, må indfinde sig igen i en ikke alt for fjern fremtid. Når det engang sker, vil meget være nået.

Klummen Historisk set tager historiske emner op, peger på den levende historie i vores hverdag og formidler viden om historien. Den optræder med jævne mellemrum og skrives på skift af Jes Fabricius Møller, lektor i historie ved Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet, Uffe Østergaard, professor emeritus i europæisk og dansk historie ved CBS, samt Lars Hovbakke Sørensen, historiker og adjunkt, ph.d., ved University College Sjælland.