Julelys forarger på de sociale medier. Men hvorfor udskammer vi hinanden?

I lyset af energikrisen, er der heftig debat på sociale medier om, hvorvidt man kan tillade sig at tænde julelys i år og udskamning af dem, der gerne vil gøre det. Udskamning har altid eksisteret, men sociale medier har gjort det nemmere, fortæller adfærdsforsker

Energikrisen har fået flere private villaveje til at genoverveje, om de skal pynte op med julelys til december.
Energikrisen har fået flere private villaveje til at genoverveje, om de skal pynte op med julelys til december. Foto: Michael Drost-Hansen/Ritzau Scanpix.

Om et par måneder var planen, at Angolavej på Amager skulle lyse op i decembermørket. Lyskæder viklet om træer, glimtende hjerter, stjerner og snemænd, der side om side med oppustelige julemænd ønsker god jul til alle, der har lyst til at køre forbi den famøse vej og kigge. Men sådan bliver det ikke i år. Hos TV 2 kunne man mandag læse, at beboerne på Angolavej i år vil droppe den overdådige mængde julelys. De vil gerne vise samfundssind i perioden med energikrise, lyder det.

På en villavej i Assens bor en familie, der også er kendte for at gå amok i julepynt. Energikrise eller ej, vil de ikke gå på kompromis med julebelysningen, sagde de ligeledes til TV 2. Det har udløst 1,5 tusind kommentarer på sociale medier: 

“Mig mig mig” 

“Det kan man ikke tillade sig - FØJ!”

“Det handler ikke om økonomi, men om at der skal være strøm nok til alle denne vinter”

“Ingen samfundssind”

Sådan lyder nogle af dem. Andre forsvarer familiens valg eller undrer sig over, om vi virkelig skal “til at udskamme hinanden for at bruge strøm, som vi gjorde, dengang folk ikke blev vaccineret.”

Udskamning er dog ikke en ny ting, fortæller adfærdsforsker på Roskilde Universitet, Pelle Guldborg Hansen:

“Coronapandemien og energikrisen er to blink i træk af det samme fænomen, som er en old school klassiker. For 200.000 år siden blev der også udskammet på alle leder og kanter,” siger han

Udskamningen bruges i samfundsdynamikker til at få folk til at følge normer af frygt for at blive ekskluderet, hvis de bryder dem. Og det kan egentlig godt være positivt, fortæller Pelle Guldborg Hansen. For eksempel udskammes tyveknægte eller pædofile, fordi der er en fælles norm om, at det er forkert at stjæle eller forgribe sig på børn. 

“Det holder ænderne på række. Hvis man får mindre lyst til at arbejde sort, fordi man bliver set skævt til, så er tankegangen, at det er godt for alle,” siger han.

Hvad, man skal indrette sig efter bliver til gengæld svært at regne ud, når normerne ikke er veldefinerede. Sidste år var der ikke noget galt i at have julelys i haven, men med nye begivenheder ændres samfundsnormerne.

“Spørgsmålet er, om normen nu skal være, at det er moralsk forkert at bruge strøm? Det er jo op til forhandling,” siger han.

Selvom menneskehedens historie er fyldt med eksempler på udskamning - for eksempel hekseforfølgelser og stening, gør sociale medier det nemmere for folk at deltage i udskamning. Når man blander sig i en konflikt, løber man en risiko, fortæller Pelle Guldborg Hansen, og det kan virke mærkeligt, at man gider det. Men forskning har vist, at motivet for at deltage er at opnå anerkendelse.

Sociale medier skaber gunstige forhold for udskamning. Når man blander sig i debatten om julelys på Facebook, kan man signalere til sit netværk, at man selv har moralen i orden og at man tør konfrontere andre, som man mener er amoralske - men samtidig løber man en minimal risiko, fordi man sidder gemt bag skærmen, forklarer han.

Der er svært at måle, hvilke lande, der udskammer mest, men ifølge Pelle Guldborg Hansen tyder forskning på, at vi i Danmark er særligt gode til det. Her spiller janteloven en central rolle.

“Alle ligner hinanden, går i sort og gråt tøj og kører de samme biler, og der er ikke mange måder at hævde sig selv - udover at sanktionere andre. Danskere er lidt verdensmestre i at være efter hinanden, fordi det er den eneste måde, du kan vinde status på,” forklarer han. 

“Det er ikke en særlig charmerende årsag, men det har en moralsk funktion,” siger Pelle Guldborg Hansen. “Det bliver først farligt, når andre motiver væves ind i debatten.”

Ifølge adfærdsforskeren sker det desværre ofte, at udskamning bruges som anledning til at få “naboen ned med nakken” For eksempel, hvis man udskammer folk, der har råd til at bruge mange penge på julelys. Her kan argumentet om, at der ikke nok til strøm til andre, være et udtryk for misundelse mere end det er et faktum, fortæller Pelle Guldborg Hansen.

“Tit fungerer det sådan, at man ser noget, man ikke bryder sig om og finder på argumenterne bagefter,” siger han. “Derfor kan reaktionen være anderledes alt efter, om man kan lide dem, der er tale om. Hvis centrum af diskussionen er Tivoli, som er folkekært, finder folk måske på argumentet om, at så er det okay, fordi der er mange, der får glæde af lysene.”

Og det er netop ikke kun privatpersoner, der sløjfer julelysene i år. Salling i Aarhus og Hotel D’angleterre i København har meldt ud, at de vil droppe de ikoniske julepyntede facader og Kolding Light Festival skruer gevaldigt ned for lyset til den årlige festival. Strøget, Tivoli og Magasin du Nord i København overvejer stadig, hvad de skal gøre med årets julepynt.

Aalborg Zoo går den anden vej og har meldt ud, at de fortsat vil pynte med funklende lys, mens Odense Zoo er i tvivl. Direktøren af den fynske zoologiske have, Bjarne Klausen, har fortalt TV 2, at havens lys egentlig ikke bruger meget strøm, fordi det er LED-lys, og at det derfor er ”mere signalværdi end virkelighedsværdi,” hvis de skulle vælge at sløjfe juleshowet. 

Debatten og den medfølgende udskamning medfører, at virksomheder såvel som privatpersoner i år kommer til at tænke sig rigtigt godt om, før de putter lyskæden i stikkontakten, spår Pelle Guldborg Hansen.

“Det spiller en stor rolle. Selv hvis du har siddet på en kondicykel året rundt og sparet elektriciteten op på et kæmpe batteri for at kunne fyre den af til jul, så vil du måske stadig tænke over, at du skal passe på med at tænde lyset, fordi naboerne og alle mulige andre vil komme efter dig med høtyve og fakler for at gøre det.”