Julen koster penge, men man har dog selv en vis indflydelse på hvor mange. Det er Marianne Paichs budskab i denne sidste artikel om familiens julebudget i en krisetid.
Gaverne til børnene er købt – de er lidt billigere end de plejer, og resten er hjemmelavede. Juletræet er hentet hos naboen. Flæskestegen kom fra en veninde, som slagtede et svin i oktober.
Hele julemolevitten, fra adventsgaver til julemiddag for en familie på seks, kommer til at koste omkring 4000 kroner i år, og det er cirka 1000 mindre end normalt.
"Alt er, hvad man gør det til. Vi er en almindelig middelklassefamilie. Jeg kan godt lægge mig ned og hyle over, at der mangler penge til at handle, fordi priserne er steget, men jeg kan også gå i discountbutikker, skrue lidt ned og bruge resterne i køleskabet," siger Marianne Paich.
Hun er gift med Anton, og sammen har de tvillingerne Karla og Olivia på 11 år, Leo på seks år og Julian på fem. Anton er selvstændig bygningskonstruktør, og Marianne arbejder på en døgninstitution for unge misbrugere. Inden priserne steg på dagligvarer og træpiller, havde de cirka 10.000 om måneden til mad, tøj og fornøjelser, når de faste udgifter var betalt. Nu er det nærmere 7000, vurderer Marianne Paich.
Men en rigtig mærkbar forskel på, hvordan familien holder jul, er der ikke.
"Vi har ikke brug for mærkevarer, og børnene heller ikke. Man kan skrue op for alt, men man kan også få det samme for mindre," siger hun.
Men så er der de usædvanlige hændelser, der alligevel gør en forskel.
Familien har netop modtaget en stor kasse fra supermarkedskæden Aldi, der afvikler alle sine butikker i Danmark i 2023. Kassen har familien fået, fordi de har stillet sig til rådighed og forklaret om sine forbrugsvaner, når Aldi har lavet analyser af forbrugsmønstre.
"Der er helikopterdroner til drengene, spil og kreating til pigerne og bageredskaber til mig. Så nu er en sparejul alligevel blevet til, at børnene får rigeligt", siger Marianne Paich med et grin i telefonen.