Det er næppe gået nogens næse forbi, at kloden sveder, og at den globale opvarmning ikke har gavn af vores tårnhøje forbrug af klimabelastende fødevarer, nyt tøj og elektronikprodukter, som ofte kun holder et par år, inden de skal udskiftes.
Men selvom klimabekymringerne ifølge en måling fra sidste år får hver anden dansker til at ændre sit forbrug i en mere grøn retning, ser julen foreløbig ud til at være fredet. Sidste december handlede danskerne ifølge Nets for 30 milliarder kroner med deres Dankort, og de grønne hensigter til trods går vi i disse uger i gang med årets materialistiske højdepunkt.
Gårsdagens Black Friday ser ifølge prognoserne ud til at blive den største nogensinde herhjemme, fortæller Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea. Tilbudsdagen markerer for mange begyndelsen på julens gave- og indkøbsræs samt den tid på året, hvor kreditkortet svinges allermest.
”Det kan godt være, at julemaden bliver lidt mere grøn, og at der kommer lidt flere genbrugsgaver, men november og december er stadig de måneder, hvor vi forbruger klart mest,” siger Ann Lehmann Erichsen og konstaterer, at mange danskere trods en øget klimabevidsthed ”tænker mere grønt, end de handler”.
Den tendens af bekræftes af Coop, der ejer Fakta, SuperBrugsen og Irma. Nok bliver danskernes appetit på veganer- og vegetarmad større og større, men julens madvaner er sejlivede.
”Julen er en af danskernes vigtigste traditioner – og en tradition er jo netop defineret ved, at man gør det samme år efter år. Vi forventer, at kundernes efterspørgsel efter flæskesteg, and, fløde, smør og kartofler er så godt som uændret i 2019,” siger Lars Aarup, analysechef i Coop.
CO2-aftrykket af en jul fyldt med gaver og god mad varierer alt efter vaner. Eksempelvis er gåsesteg mere klimavenlig end flæskesteg, og langtfra alle klistrer huset til med lyskæder. Den grønne tænketank Concito vurderer dog, at den gennemsnitlige dansker udleder omkring 200 kilo CO2 med sit juleforbrug. Det svarer til at køre 1400 kilometer i bil.
Men hvad med alle de unge, der i foråret gik på gaden til klimamarcher og hyldede den svenske aktivist Greta Thunberg? Hvad med dem, der lod krydset ved folketingsvalget falde på de partier, der lovede at reducere udledningerne af CO2 mest muligt – skal de ikke holde en grøn jul?
Nogle skal nok, men det er et fåtal, forudser Ann Lehmann Erichsen. Hun henviser til en forbrugerundersøgelse foretaget af Nordea. Heri svarer 10 procent, at de er villige til at ændre en hel del vaner i forsøget på at gå være mere grønne. 39 procent vil ændre nogle småting, mens de resterende 50 procent gør nul og niks. Det er især de unge københavnere, der agter at gøre deres forbrug mere klimavenligt, mens resten af landet tager lettere på det.
Hos Coop er de klimavenlige julealternativer så småt ved at tage plads på hylderne – men primært i de store byer, vel at mærke.
”For første gang nogensinde tilbyder vi en række vegetariske juleprodukter til dem, der gerne vil holde jul helt uden kød. Vores alternativ til julepostejen er en plantestej af bønner og svampe. Vi har også et tofu-alternativ til sild,” siger Lars Aarup og refererer til et glas med tofustykker i æble- og karrysauce, der til forveksling ligner et glas karrysild.
Spørgsmålet er så, om julen også i fremtiden vil være årets store (over)forbrugsfest, eller om danskerne vil besinde sig for klimaets skyld. Få havde forudset, at klimadagsordenen på så bastant vis kunne torpedere sig til at blive et af folketingsvalgets vigtigste emner, og ordet klimaskam er i dag blevet en fast del af vores ordforråd. Venter en tid med genbrugsgaver og bæredygtige juletræer lige om hjørnet?
Måske, lader svaret til at være. For første gang siden enden på finanskrisen ser det faktisk ud til, at der kommer et dyk i julehandlen i detailbutikkerne.
”Trods tårnhøj beskæftigelse, lave renter og en fornuftig dansk økonomi forventer vi, at julehandlen falder i kroner og øre i år,” siger Henrik Hyltoft, markedsdirektør i Dansk Erhverv.
Forklaringerne er mange, fortæller han. Vi køber julegaver tidligere end før – især på Black Friday. Ligeledes bruger vi flere penge på rejser, restaurantbesøg og oplevelser end ting, hvilket ikke gavner detailbranchen.
Livstilseksperter og økonomer peger på, at hensynet til klimaet så småt begynder at sprede sig på en måde, der er til at tage og føle på. I de glade 2000’ere lige inden finanskrisen brugte den gennemsnitlige dansker cirka 105 kroner, hver gang hun tjente 100 kroner. I dag er tallet på cirka 95 kroner.
”Vi river os i håret over forklaringer, der kan hjælpe os med at forstå, at privatforbruget ikke er højere. Mange faktorer spiller ind, men klimabevidstheden er sandsynligvis en af dem,” siger Søren V. Kristensen, chefanalytiker i Sydbank.
Ph.d. i filosofi og prodekan ved Aarhus Universitet Anne Marie Kragh Pahuus ser tendensen til, at flere interesserer sig for bæredygtigt forbrug som et udtryk for, at konsekvenserne af klimaforandringerne begynder at påvirke vores følelser på en håndgribelig måde.
”Vi har længe haft viden om klimaforandringer, men det er først de seneste år, at de store klimaforandringer er begyndt at gøre følelsesmæssigt indtryk på os. Vi kan se, at vejrfænomenerne er lidt afsindige. Vi har haft den vådeste november nogensinde, og en person som Greta Thunberg gør også indtryk. Det er følelserne og ikke den intellektuelle erkendelse, der vil få os til at handle,” siger hun.
Om det så skal være følelserne for klimaet eller julebordets flæskesteg, der ender med at trumfe, er op til den enkelte. Men med klimabevidsthedens sejrstogt i politik og populærkultur er det ikke usandsynligt, at der fremover vil være lidt mere tofu-sild og plantesteg og lidt mindre flæsk til julefrokosten.
Det vurderer Julie Emontspool, der forsker i forbrugeradfærd som lektor ved institut for markedsføring og ledelse på Syddansk Universitet:
”Globalt er især de yngre generationer, men også folk i byerne ifølge undersøgelser mere bevidste om bæredygtigt forbrug. Det er ikke længere kun en gruppe niche-forbrugere, stereotypen af den alternative eller stærkt politiske forbruger, som tænker på at forbruge mindre. Det er blevet mere bredt accepteret, og tendensen spreder sig i de her år,” siger hun.