Det værste er, når selv gode intentioner ikke længere opfattes som gode. Når fortællingen om noget prisværdigt ikke længere hænger sammen og i stedet splintres i mødet med en virkelighed, der er langt mere kompliceret.
Vi forbinder julen med kærlighed. Med omsorg og med at gøre noget godt for ens nærmeste. Men vi ved også, at kloden sveder, og at vi i særlig grad bliver medskyldige, når højtiden ramler ind i os. Gaver, julemad, transport og forbrug. CO2, CO2, CO2 og CO2.
Mens slutningen af 2010’erne blev årene, hvor vi begyndte at ”klimaskamme” os over vores forbrugsvaner og deres påvirkning på den globale opvarmning, kan 2020’erne blive årtiet, hvor skammen kaster sig over endnu et domæne: Julen.
”Skam rykker sig hurtigt rundt mellem forskellige felter. Det er følelsen af, at nogle udefra kigger ind på os og fordømmer det, vi er eller gør. Vores forbrug og belastning af kloden er på kort tid blevet et felt for skam. Det er nærliggende, at julen og al dens forbrug også bliver omfavnet af klimaskammen,” siger Carsten Stage, lektor på Aarhus Universitet og forsker i begrebet skam.
Faktisk er den allerede på vej, juleskammen, mener flere eksperter og forskere, Kristeligt Dagblad har talt med. Eller i hvert fald bevidstheden om, at julen i sin nuværende indpakning bør være fortid om få år, hvis kloden ikke skal lide overlast.
”Julen er et spejl på vores kultur. Den forandrer sig bid for bid, år for år. De talte om bæredygtige juletræer i Go’ Morgen Danmark i morges – det var aldrig sket for fem år siden. Der kommer til at være masser artikler, tv-programmer og bøger om, hvordan man holder den helt rigtige klimavenlige jul, det er jeg slet ikke i tvivl om,” siger Benno Blæsild, historiker og forhenværende museumsinspektør i Den Gamle By i Aarhus, hvor han var ansvarlig for den årlige juleudstilling.
Som Kristeligt Dagblad tidligere har beskrevet, er julen ikke kun hjerternes fest, men også årets materialistiske højdepunkt. Sidste december handlede danskerne ifølge Nets for 30 milliarder kroner med deres dankort. Vores juleforbrug udleder i gennemsnit 200 kilo CO2 pr. hoved. Det svarer til en biltur til Italien.
”Forbindelsen mellem jul og klimaskam bliver virkelig interessant, fordi forskellige følelser kommer til at kriges med hinanden,” siger Carsten Stage fra Aarhus Universitet og uddyber:
”Vi er vant til at tænke på julens forbrug som kærlighed. Vi giver gaver til vores nærmeste for at vise, at vi elsker dem. Men pludselig kommer klimaskammen ind fra siden: Er det kærlighed at give gaver, når de belaster kloden? Bliver gaven i fremtiden et udtryk for kærlighed eller for overforbrug?”.
Betyder det, at vi skal skamme os over en god, gammeldags, konventionel jul? En af dem med gaver en masse og flæskestegsrester hængende på hagesmækken.
Til dels, mener sociolog Rasmus Willig fra RUC. Han forsker i moralfilosofi og har med bevægelsen Andelsgaarde forsøgt at skabe et rum, hvor individer ved at købe sig ind i en bondegård kan gøre noget godt for naturen og klimaet.
”Det er ikke nok at sige, at forskningen eller staten bare skal klare det. Vi er som individer nødt til at tænke klimaet ind i vores hverdag, og det gælder selvfølgelig også juleforbruget,” siger han.
Julen er kulturhistorisk set et rum, hvor vi som familier sætter os ned og reflekterer over tingenes tilstand. Og snakken kan med rette handle om den globale opvarmnings akuthed, mener Rasmus Willig:
”I julen taler man ofte om moral. Men gaverne og den mad, der er på tallerkenen, har pludselig ændret karakter – langt hurtigere end vi har lyst til, at det skulle ske. På en eller anden måde er vi nødt til at lukke øjnene for det, men det går bare ikke.”
Bør man skamme sig over ens juleforbrug?
”Skam er et forkert ord at bruge. For når det kommer til klimakrisen, er vi alle hyklere. Alle har taget flyet eller haft en benzinbil. Det gør ikke, at vi ikke kan se fremad og ændre vores vaner,” siger han og uddyber:
”Hvorfor give gaver til vores børn og børnebørn, hvis ikke de har en fremtid at bruge dem i? Klimakrisen er akut, det er vi nødt til at se i øjnene, uanset om det føles mærkværdigt eller skamfuldt. Det er et spørgsmål om moral og individuelt ansvar, som vi ikke kan skubbe fra os, fordi det er jul,” siger Rasmus Willig.
Hvad gør vi så, når julen og dens kristne kærlighedsbudskab skævvrides, i og med vi bliver bevidste om højtidens klimabelastende forbrug?
Det oplagte svar er selvfølgelig, at vi gør det, vi mennesker er bedst til. Omstiller os til en ny virkelighed. En meningsmåling foretaget af Nordea viser, at næsten halvdelen af danskerne gerne vil dreje deres forbrug i en grønnere retning. Det er ikke givet, at julen fremover bliver besmudset af skam, for tendensen kan ændres, hvis vi omsætter vores viden til handling.
På den måde kan julen og dens vaner sagtens rumme en øget klimabevidsthed, mener Lisa Storm Villadsen, lektor i retorik på Københavns Universitet, der har forsket i politiske debatters indflydelse på vores normer.
”Klimaskam og julens kærlighedsbudskab er ikke i modstrid med hinanden. Tværtimod. Klimadebatten handler om at passe bedre på kloden, og i sidste ende faktisk om at passe bedre på hinanden. Det er ikke altid til at se på vores handlinger, men julens budskab er vel blandt andet at skære det ligegyldige og overflødige fra og fokusere på det, der betyder noget,” siger hun.
Måske bliver den nye normalitet derfor ikke skam over julens forbrug, men forbrug, vi ikke behøver at skamme os over. Genbrugstøj i bløde pakker. Juletræer, der genplantes i skoven efter udtjent værnepligt i stuerne og på den måde er med til at binde CO2 og drivhusgasser, der ellers ville lægge sig som en varm dyne om Jordens atmosfære.
”I dag er det stadig usædvanligt at komme med genbrugsgaver og spise vegetarisk juleaften. Om 20 år tror jeg, at det er normalt for mange,” lyder det fra Lisa Storm Villadsen.
Helt så sikker er Benno Blæsild ikke. Han indvarslede godt nok tidligere i artiklen, at danskerne fremover ville opleve, at klima og jul kunne smelte sammen og blive til klimajul.
”Men faktisk kan jeg godt have min tvivl. Tænk på den kost, vi spiser. Den er usund og nærmest en omvendt madpyramide. Det ved vi godt, og derfor spiser vi sundere resten af året, men friholder julen. Jeg tror, det samme vil gøre gældende med det grønne,” siger han.
Vi slutter hos sociologen Rasmus Willig. For ham er det ikke et spørgsmål om at finde undskyldninger, der kan fritage julen for dens grønne ansvar. Det er helt anderledes ligetil:
”Vil du have, at dine børn og børnebørn skal have en fremtid, er du nødt til at tage ansvar. På bundlinjen er dét spørgsmålet, vi skal stille,” siger han:
”Også selvom det er jul.”