Kassetænkning fra Jungs 100 år gamle ”Psykologiske typer” spøger stadig i jobsamtaler

Jungs sjette værk banede vejen for mange af de personlighedstests, som anvendes i erhvervslivet i dag. Spørgsmålet er, om Jungs typer egentlig siger noget om, hvem vi er - og om jungianske tests overhovedet bør bruges, når virksomheder ansætter?

I 1921 udgav den schweiziske psykiater Carl Gustav Jung sit sjette værk, "Psykologiske typer". Heri introducerer han i alt otte bevidsthedsfunktioner, der senere skulle bane vejen for et væld af personlighedstests.
I 1921 udgav den schweiziske psykiater Carl Gustav Jung sit sjette værk, "Psykologiske typer". Heri introducerer han i alt otte bevidsthedsfunktioner, der senere skulle bane vejen for et væld af personlighedstests. . Foto: Bettmann/Getty Images.

At benægte eksistensen af typer nytter intet mod den kendsgerning, at de er til.”

Således afslutter den schweiziske Freud-elev og psykiater Carl Gustav Jung i 1921 sit sjette værk, ”Psykologiske typer”. 100 år senere skulle Jung vise sig at få ret. De typer, han beskrev i bogen, lever i bedste velgående – i hvert fald i de personlighedstests, der bruges ved ansættelser og i erhvervslivet generelt. Jung var imidlertid ikke den første til at prøve at kortlægge det evigt gådeomsværmede land; menneskets personlighed.

Mængden af blod og galde i kroppen mentes nemlig engang at kunne afgøre, om vi var sangvinske, melankolske, flegmatiske eller koleriske. Det var i hvert fald den græske filosof Heraklits påstand for 2500 år siden. Glødende stjerners placering kunne tusind år senere røbe koden til vores allerinderste, mente blandt andre Tycho Brahe, som var en af de astronomer, som bidrog til astrologien med horoskoper. Sådan et horoskop kunne lyde:

”Jonathan har charme, personlighed, karisma og en særlig kærlighed til livet (…) Han skal op i 50-årsalderen, før han finder ud af, hvad han er værd. Han kan udvikle sig til at blive en rigtig kosmopolit (…) det skyldes, at Jonathan har sin målsætningsakse i Skytten, som er horoskopets niende hus,” står der blandt andet i et seks sider langt horoskop, som blev lagt, efter undertegnedes søn kom til verden.

Der er ikke megen videnskabelig evidens i hverken astrologi eller Heraklits kropsvæsketeori. Men da Jung for 100 år siden introducerede de fire bevidsthedsfunktioner tænkning, sansning, intuition og følelse, der hver især kan have rod i en introvert eller ekstrovert indstilling til omverdenen, skete der noget. Med Jungs metode til at kortlægge de i alt otte mulige ”typer” kunne man rent faktisk sige noget om vores personligheder.

Jungs teori er ikke et samtaleemne, man typisk giver sig i kast med over middagsbordet. Alligevel har hans arbejde afstedkommet et ocean af livsændrende samtaler. ”Psykologiske typer” inspirerede nemlig den amerikanske typolog Katharine Cook Briggs og datteren Isabel Briggs Myers til at lave den verdensberømte Myers-Briggs typeindikator, MBTI. Denne baner vejen for mange af de personlighedstests, som bruges i et stort omfang ved jobsamtaler i dag. Det påpeger Arne Vestergaard, der er jungiansk psykoanalytiker og formand for Dansk Selskab for Analytisk Psykologi:

”’Psykologiske typer’ har haft en stor gennemslagskraft. Man finder aftryk af Jungs tanker i flere såkaldte personlighedstests, og i de senere år har fokus på typer med afsæt i Jung nærmest fået en opblomstring. Der er for eksempel blevet skrevet indgående om, hvordan introverte typer har det i vores ekstroverte samfund.”

En kvinde, der arbejder professionelt med disse tests, er Helene Hoppe Revald. Hun er uddannet psykolog og er faglig ansvarlig i People Test Systems, som er en af landets største udbydere af personlighedstests til erhvervslivet. Hun forklarer, at disse hovedsageligt anvendes, når højtspecialiserede medarbejdere skal ansættes. Hun siger også, at Jungs arv stadig spøger, når virksomheder skal ansætte:

”Jung har på mange måder muliggjort, at vi kan sætte personlighed på formel. På samme måde har hans arbejde betydet, at vi kan placere folk i kasser - hvilket er mindre hensigtsmæssigt. Jungs teori bruges stadig, men hans kassetænkning led et knæk, da trækteorien blev indført – som er den herskende tilgang i dag, når professionelle skal lave personlighedstests.”

Helene Hoppe Revald forklarer, at trækteori forsøger at kortlægge en persons træk, og at det er kombinationen af alle disse træk, der i større og mindre grad udgør personens personlighed.

Der findes ingen nyere tal for, hvor meget personlighedstests bruges ved ansættelser fordelt på alle brancher i hele landet. Men CA, der er en a-kasse for højtuddannede i erhvervslivet, udgav i 2018 en undersøgelse, der konkluderede, at knap 38 procent af deres medlemmer måtte gennemgå en personlighedstest ved deres seneste ansættelse.

Samme billede tegner sig hos den faglige organisation og a-kasse Lederne, der sidste år foretog en undersøgelse blandt 1.563 ledere i den private sektor. Her svarede 42 procent, at de brugte en personlighedstest i forbindelse med deres seneste ansættelse af en leder med personaleansvar. Tallet var 31 procent for ansættelser af en leder med fagligt ansvar – og 27 procent for ansættelse en af medarbejder med en lang videregående uddannelse.

Ifølge Helene Hoppe Revald er det i dag ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt der skal bruges en personlighedstest, når en højtstående medarbejder skal ansættes – men hvilken.

Det spørgsmål sparker døren ind til en vildtvoksende test-jungle. Center for Ledelse har i en guide fremhævet otte, der er særligt udbredte og har vundet stor anerkendelse i erhvervslivet. Flere af disse har noget Jung i sig. Blandt andet 16 personligheder, der bygger på Myers og Briggs typeindikator, MBTI, der altså igen er baseret på Jungs ”Psykologiske typer”. Ifølge virksomheden bag testen er denne den mest udbredte personlighedstest på nettet. Den er oversat til 37 sprog, og er blevet taget 380 millioner gange. Og så er den ifølge Center for Ledelse ”populær i erhvervslivet, hvor den især bruges til rekruttering.”

De 16 personligheder omfatter blandt andet beskytteren, konsulen, protagonisten, underholderen og aktivisten. Undertegnede journalist, som tog testen for eksperimentets skyld, blev en såkaldt kommandør. Et uddrag af resultatet lød:

"Folk med denne personlighedstype legemliggør karisma, selvtillid og projektautoritet på en måde, som samler folk bag et fælles mål. Men i modsætning til deres mere følsomme protagonistmodpart er kommandører karakteriseret ved ofte at være nådesløse i deres rationalitet."

Mange vil formentlig kunne genkende sig selv i noget af svaret, mens andre dele er helt ude i hampen. Så hvad kan sådan en test egentlig bruges til? Og kan horoskopet, der blev lagt for journalistens søn, ikke være lige så præcist?

”Vi er jo ofte enige i ting, der lyder godt. Og når noget lyder ubehageligt, kan vi ikke rigtig se os selv i det. Resultatet i tests er dog sjældent en sandhed Derfor er det dialogen om resultatet, der er det vigtigste til en jobsamtale – og ikke resultatet i sig selv. Det ved en seriøs arbejdsgiver også,” siger Helene Hoppe Revald.

Men faktisk er Jung-baserede tests slet ikke velegnede til rekruttering, men bør i stedet bruges til at udvikle ledere og medarbejdere. Det siger psykoanalytiker Arne Vestergaard:

”Målet med de mange tests er angiveligt at gøre os bevidste om, hvilken type vi er, så vi kan blive en god udgave af denne type. Her vil jeg påstå, at Jung ville være helt uenig. Han mente snarere, at typer er noget, vi ubevidst hænger fast i, og at bevidstheden om dette skal føre til, at vi gør os fri til at forlade typen - frem for at dyrke den."