Prøv avisen

Juridisk kønsskifte til børn splitter eksperter

”Som seksårig kan man ikke mærke sin seksualitet og sit køn på samme måde, som man kan i puberteten. Det er først i puberteten, at biologien så at sige ’indhenter’ det sociale køn. Det kan være et argument for, at man ikke er klar til at tage et endeligt valg så tidligt,” mener Katrine Zeuthen, lektor i klinisk børnepsykologi. Foto: Christian Lindgren / Ritzau Scanpix

Forslag om juridisk kønsskifte til børn deler vandene, og psykologer sætter spørgsmålstegn ved, om børn kan tage så vigtig en beslutning. I Norge mener overlæge, at lignende regler ikke har gjort den store forskel

Skal børn og unge under 18 år have lov til at skifte cpr-nummer, så det sidste ciffer passer med deres kønsidentitet?

Det spørgsmål har vakt stor virak, efter at Kristeligt Dagblad tidligere på ugen kunne fortælle, at et politisk flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Enhedslisten, De Radikale og SF vil give grønt lys til juridisk kønsskifte for børn.

Siden 2014 har voksne over 18 år kunnet ansøge om at skifte køn i cpr-registeret. De Radikale foreslår nu 15 år som grænse, mens Enhedslisten lufter muligheden for, at børn helt ned til seksårsalderen skal kunne skifte køn. Akkurat som i Norge, der i juni 2016 tillod juridiske kønsskifter ned til seksårsalderen under forudsætning af forældresamtykke.

I fagkredse er der stor uenighed i debatten. Margrethe Brun Hansen, cand.psych. og forfatter til flere bøger om børneopdragelse, advarer mod at give børn mulighed for at få juridisk kønsskifte, uanset om de er 15 eller 6 år.

”Min holdning er meget enkel: når man er 18 år, kan man tage den beslutning. Ikke før. Som barn er man ikke klar over konsekvenserne af et juridisk kønsskifte,” siger Margrethe Brun Hansen.

Hun mener, at dialog og accept i stedet er vejen frem, hvis man som forælder oplever, at ens barn føler sig malplaceret i eget køn.

”Vi skal uden tvivl respektere og støtte børn og unge, der føler sig fanget i det forkerte køn. En seksårig dreng, der gerne vil være pige, skal have lov at gå i nederdel, og forældre skal være åbne i dialogen med barnet. Så kan man som en 18-årig, der er kønsudviklet, tage endelig stilling.”

Astrid Højgaard er ledende overlæge på Center for Kønsidentitet og Sexologisk Center ved Aalborg Universitet og har behandlet flere hundrede patienter over 18 år, der ønsker at skifte køn. Hun er ikke i tvivl om, at det vil hjælpe nogle transkønnede, at de allerede som helt små børn kan få lov at ændre cpr-nummer til det køn, de ønsker at være. I forbindelse med behandlingen i Aalborg bliver patienterne altid spurgt, hvor længe de har haft tanker om at skifte køn.

”Der er en stor gruppe, som fortæller, at det har de vidst, så langt tilbage de kan huske. Og forældrene bekræfter ofte, at deres børn allerede i fire-femårsalderen har ønsket at blive kaldt et andet navn. En anden stor gruppe erkender først deres ønske i puberteten, og i en tredje gruppe sker erkendelsen først i en høj alder, når de eventuelt er blevet gift og har fået børn,” siger Astrid Højgaard. Ifølge Astrid Højgaard er der himmelvid forskel på at være en pige, der leger med drengelegetøj og et egentligt transkønnet barn.

”Ønsket om at skifte køn er ikke en fiks idé hos en teenager. Det skyldes et vedvarende ubehag ved at blive set som en anden end den, man er,” siger Astrid Højgaard.

Hun vurderer, at ganske få børn vil ende med at fortryde et juridisk kønsskifte, hvis reglerne lempes. Et britisk studie foretaget blandt 3500 transkønnede voksne efter endt behandling viste ifølge Astrid Højgaard, at 3-4 promille fortrød deres valg. Og blandt de transkønnede, hun har behandlet med hormoner, har hun ikke mødt nogen, som efterfølgende ville omgøre deres valg.

”Man vælger ikke en kønsidentitet, man har den. Jeg siger ikke, at de børn, der får et juridisk kønsskifte og måske senere gennemgår en kønsskiftebehandling, får et let liv. Men jeg tror, at vi skaber mindre ulykke, hvis vi respekterer børnenes ønske,” siger Astrid Højgaard.

De danske erfaringer med unge, der ønsker at skifte køn, stammer primært fra Sexologisk Klinik ved Region Hovedstadens Psykiatri.

Her kan unge, der ikke identificerer sig med deres køn, modtage hormonel behandling med henblik på et senere kønsskifte. Også selvom de med de nuværende regler er bundet til deres cpr-nummer indtil deres 18-års fødselsdag.

Sexologisk Klinik fik sidste år 108 henvisninger fra børn og unge, der ønskede kønsskifte. Langt de fleste henvendelser kom fra unge mellem 12 og 17 år.

Katrine Egede Zeuthen, lektor i klinisk børnepsykologi og forsker i børns seksualitet, hilser debatten om juridisk kønsskifte velkommen. Kasserne med dreng/pige-mærkatet passer ofte ikke med børns egen selvopfattelse, vurderer hun. Alligevel kan seksårsalderen være for tidligt for et juridisk kønsskifte.

”Som seksårig kan man ikke mærke sin seksualitet og sit køn på samme måde, som man kan i puberteten. Det er først i puberteten, at biologien så at sige ’indhenter’ det sociale køn. Det kan være et argument for, at man ikke er klar til at tage et endeligt valg så tidligt,” mener Katrine Zeuthen.

Ville 15 år i stedet være en passende alder?

”Faktisk er jeg påpasselig med at sætte en alder på. Voksne kan også have svært ved at finde sig til rette i deres biologiske køn,” siger Katrine Zeuthen.

Red Barnet og Børns Vilkår, de to store børneorganisationer herhjemme, er ikke entydigt begejstrede for at aldersgrænsen for juridiske kønsskifter sættes for langt ned. Kuno Sørensen, psykolog hos Red Barnet, fremhæver over for Danmarks Radio, at en ændret aldersgrænse ikke fjerner de udfordringer, transkønnede børn møder. Som udgangspunkt mener Red Barnet, at 18 år er passende, men skal loven ændres, foreslår Kuno Sørensen en grænse på 15 år.

Børns Vilkår ser gerne, at grænsen sættes ned til 15 år. Det vil følge sundhedslovens regler om, at en patient, som er 15 år, kan give informeret samtykke alene. Er barnet under 15 år, er det forældrene, som skal give samtykke.

”Vi er optaget af at beskytte barnet. Men vi skal selvfølgelig også undgå en situation, hvor forældre til børn træffer nogle beslutninger på barnets vegne, som ikke er til barnets bedste,” siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.

I Norge, hvor juridisk kønsskifte været tilladt for børn siden 2016, oplever overlæge Ira Haraldsen fra Oslo Universitetssykehus ikke, at ordningen gør den store forskel for patienterne. Hun fortæller, at det især er unge fra 13 år og opefter, der søger om juridisk kønsskifte.

”Politikernes ønske var blandt andet, at muligheden for juridisk kønsskifte ville få antallet af henvisninger til egentlig behandling til at falde. Ligesom i Danmark og andre vestlige lande oplever vi en stor stigning i antallet af patienter, der ønsker at skifte køn. Set fra et lægeligt synspunkt er juridisk kønsskifte uinteressant, for det ændrer jo ikke ved biologien. Der er brug for langt mere uvildig forskning i, hvordan sundhedssystemet bedst kan hjælpe det stigende antal, der er utilfredse med deres eget køn,” siger Ira Haraldsen.

Min holdning er meget enkel: når man er 18 år, kan man tage den beslutning. Ikke før. Som barn er man ikke klar over konsekvenserne af et juridisk kønsskifte

Margrethe Brun Hansen, cand.psych.