Rasmus Paludans offentlige koranafbrændringer i Stockholm og en pro-kurdisk demonstration mod den tyrkiske præsident Erdogan er blevet for meget for det tyrkiske styre. Efter at Sverige har afvist at gribe ind over for såvel Paludan som demonstranter med henvisning til ytringsfriheden, har Tyrkiet meddelt, at det ikke længere kan støtte svensk medlemskab af Nato.
Men hvor stor diplomatisk skade tillader loven i ytringsfrihedens navn, og ville lignende demonstrationer og koranafbrændinger kunne straffes i Danmark? Det svarer Nanna Grønning-Madsen, som forsker i strafferet ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, på.
Nanna Grønning-Madsen, er der noget i dansk straffelov, der ville have gjort nogle af de to demonstrationer ulovlige, hvis de havde fundet sted i Danmark?
Rasmus Paludans koranafbrændinger ville i hvert fald ikke kunne straffes, eftersom blasfemiparagraffen blev afskaffet i 2017. Alle partier på nær Socialdemokratiet stemte for.
Straffelovrådet fremlagde i 2015 en rapport med mulige konsekvenser af at afskaffe paragraffen, og de mente ikke, at den i praksis lagde nogen dæmper på ytringsfriheden med hensyn til kritik af religion og tro. Det eneste sted, rådet kunne forestille sig, at paragraffen blev anvendt, var netop, hvis nogen skulle finde på at brænde hellige bøger af.
Hvad med den kurdiske demonstration, hvor demonstranter hængte en dukke af Erdogan med hovedet nedad i en lygtepæl foran Stockholms rådhus?
De straffelovsbestemmelser, som i en dansk kontekst ville være relevante at se på, vedrører freds- og æreskrænkelser. Æreskrænkelses-paragraffen vil jeg vurdere er den mest relevante i denne sammenhæng. Her ser man på, om en udtalelse eller handling er egnet til at krænke en given persons æresfølelse og omdømme. I den forbindelse vil man i Danmark kunne forhøje straffen med indtil det halve af den samlede straf, hvis nogle af disse krænkelser begås over for et fremmed lands statsoverhoved – såsom Erdogan. Hvis man dømmes for æreskrænkelse, der giver et års fængselsstraf, ville man dermed kunne straffes med op til halvandet års fængsel.
En anden straffelovsbestemmelse, man vil kunne overveje at benytte, er straffelovens paragraf om trusler. Her ville man skulle vurdere, om Erdogan-dukken med hovedet nedad er udtryk for en trussel, som er egnet til at fremkalde alvorlig frygt for den tyrkiske præsidents liv eller helbred. En lignende sag havde vi i Danmark med en Mette Frederiksen-dukke, der også blev hængt op til en demonstration. Men jeg mener nu, at spørgsmålet om æreskrænkelse er det mest relevante i dette tilfælde.
Man skal dog have for øje, at dansk retspraksis skal være i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Deri ligger blandt andet, at ytringsfrihed er beskyttet under artikel 10. Vurderes demonstrationen mod Erdogan som en politisk meningstilkendegivelse, så er demonstranterne særligt beskyttet af Menneskerettighedskonventionens artikel 10. Eftersom Erdogan er en politisk figur, må han forventes at kunne tåle mere, og derfor må hensynet til ytringsfrihed forventes at blive vægtet højt. Jeg tør ikke sige med sikkerhed, om den kurdiske demonstration ville have været lovstridig i Danmark. Men hensynet til ytringsfrihed vejer tungt i Danmark.
Hvordan påvirker det dig til daglig at sidde og læse alle de straffesager hver dag?
Det påvirker mig meget. I forbindelse med min ph.d. sad jeg og læste alle terrordomme i Danmark. Det kan godt sætte sig i en, når man læser om alle de mennesker, der har villet begå terror i landet. Så jeg dyrker yoga og mentaltræning for at koble fra og give slip på arbejdet.