Når den yderliggående islamkritiker Rasmus Paludan annoncerer, at han vil skænde koraner til demonstrationer ved enten at afbrænde dem, hælde urin på dem eller kaste dem ned i jorden, kan det stoppes. For det er misbrug af ytringsfriheden.
Sådan lyder det fra Tyge Trier, jurist og advokat med speciale i menneskerettigheder og ytringsfrihed, i kølvandet på uroligheder og politivold i søndags i forbindelse med en demonstration holdt af Rasmus Paludan på Blågårds Plads på Nørrebro i København, hvor han kastede en koran i jorden. Ytringsfriheden er ikke absolut, siger Tyge Trier:
”Og der er en kategori som ikke handler om, at nogen skal straffes for det, men om misbrug af ytringsfriheden. At man ytrer sig på en måde, nonverbalt, der ikke nødvendigvis er strafbar, men hvor man handler i strid med de grundværdier, som eksisterer inden for menneskelig værdighed, og hvor staten kan undlade at sikre den pågældende ytring. Det kan være, hvis du går over på min søns skole og lægger materiale i børnenes dueslag, som er negativt over for homoseksuelle. Det er ikke strafbare ytringer, men staten har lov til at skride ind og sige, at det skal du stoppe med,” siger han.
Det er i denne kategori, Tyge Trier mener, at Rasmus Paludans koranskændinger hører under. Rasmus Paludan, der er leder af partiet Stram Kurs, har en særlig bred ytringsfrihed, fordi han er politiker, siger Tyge Trier, men når han varsler koranskændinger og gennemfører dem igen og igen, bliver det til ”misbrug af ytringsfriheden”.
”Når det sker på en offentlig plads i et område, hvor man ved, det vil kunne give anledning til uro og stærke følelser, er min analyse, at det er misbrug af retten til at ytre sig ud fra praksis i England, Frankrig og andre lande, som menneskerettighedsdomstolen fortolker det,” siger Tyge Trier.
Ville det ikke netop være en indskrænkning af ytringsfriheden i et land, hvor vi bryster os af at kunne rumme alle holdninger?
”Det er jo en begrænsning af omfanget. Det gør vi på en række områder med injurie-, terror-, og racismesager. Det er følsomt her, fordi det handler om politisk ytringsfrihed. Jeg har ikke nogen holdninger til hans aktioner i princippet. Jeg skal bare vurdere, om de juridisk kan indskrænkes. Og der er min analyse, at man godt kan indskrænke dem i et videre omfang.”
Kan det ikke blive en glidebane?
”Der er en risiko ved det. For hvad nu, hvis der kommer en ny Rasmus Paludan, som vil krænke Toraen og jøder og benægte holocaust? Det skal man selvfølgelig være meget opmærksom på. Der vil komme nogle vanskelige grænsedragninger fremover, som ultimativt må vurderes af domstolene. Jeg er ikke ude i et politisk ærinde. Men som jeg tolker artikel 17 i menneskerettighederne omkring misbrug af rettigheder, er koranskænding inden for misbrugs-kategorien. Men man skal være varsom, og jeg har selv tænkt, om vi ikke bare kunne få Rasmus Paludans aktioner gennemført i ro og fred, uden at nogen tager anstød af det. Fra den her weekend er vi bare ovre i et andet scenarie, hvor vi kan se, at det ikke kommer til at foregå på den måde. Og når det bliver et problem for fredelige beboere og politi, er vi nødt til at kigge i den juridiske værktøjskasse.”
Er det ikke ytringsfrihedsmæssigt knæfald, hvis moddemonstranterne får deres vilje?
"Når du taler om ordet knæfald, er du henne i en politisk vurdering. Det er ikke min opgave at vurdere, om det er godt eller skidt. Jeg forholder mig til juraen og siger, at her er der nogle ting i værktøjskassen, man kan bruge, uden at grundrettigheder overtrædes.”