Prøv avisen

Jurist: Tvungen vuggestue kan være ulovlig

I marts præsenterede et bredt ministerhold planen for, hvordan boligområder på regeringens såkaldte ghettoliste i 2030 skal være afviklet. Mandag faldt en delaftale på plads i Børne- og Socialministeriet, der skal sikre, at børn i ghettoer skal lære om dansk værdier og normer, allerede når de er et år. Foto: Liselotte Sabroe/arkiv/Ritzau Scanpix

Forældre i udsatte boligområder kan nu miste børnechecken, hvis ikke deres børn tager del i et læringstilbud. Juraprofessor tvivler på, at aftalen er lovlig.

Børn i udsatte boligområder skal lære dansk og danske værdier og traditioner, fra de er et år.

Det skal ske gennem tvungen vuggestue, hvis ikke de går i et dagtilbud. Det er regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti enige om.

Hvis børnene ikke møder op, mister forældrene børnechecken, fremgår det af aftalen, som blev indgået mandag i Børne- og Socialministeriet.

Men det kan være ulovlig forskelsbehandling udelukkende at tvinge børn fra udsatte boligområder til at tage imod et læringstilbud.

Det mener professor i socialret ved det juridiske fakultet på Københavns Universitet Kirsten Ketcher.

- Aftaleparterne skal være klar over, at de med denne aftale er på kollisionskurs med EU vedrørende etnisk forskelsbehandling, siger hun til Ritzau.

Juraprofessoren hæfter sig ved, at Danmark med loven om etnisk ligebehandling følger et EU-direktiv, som denne aftale ifølge professoren kommer på kant med.

- Et læringstilbud, der kun vedrører etårige i udsatte boligområder, vil hovedsageligt være rettet mod børn med anden etnisk herkomst end dansk. Og skal det være lovligt, skal man kunne retfærdiggøre det, siger hun.

Midlet skal for eksempel være "egnet", og det skal være "nødvendigt" at gøre det, man gør. Man skal altså ikke kunne nå det samme uden at diskriminere, og det må heller ikke være "usædvanligt indgribende".

De betingelser mener Kirsten Ketcher ikke, at aftalen godtgør, at den lever op til.

Konkret skal børnene i et såkaldt læringstilbud på 25 timer, som skal fordeles hen over ugens fem dage, og så vidt muligt i børnenes vågne timer.

- Hvis man vokser op i et parallelsamfund og ikke har kendskab til danske værdier, så skal man lære dem. De første 1000 dage er de vigtigste i et barns liv, siger børne- og socialminister Mai Mercado (K).

Hun lægger op til, at børnene skal styrkes sprogligt og blandt andet lære om danske højtider som jul.

I dag kan børn tvinges i institution, fra de er tre år. Det bliver nu sat ned til ét år, men kun i udsatte boligområder.

Socialdemokratiet, der er med i aftalen, havde gerne set, at muligheden omfattede alle socialt udsatte børn - også dem uden for de udsatte boligområder.

- Vi har ikke kunnet komme igennem med vores ønske om, at det skal gælde socialt udsatte over alt, siger børne- og socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil.

Aftalen er ifølge Kirsten Ketcher også på kant med FN's Børnekonvention, i og med at forældre nu skal stå til ansvar for, at børnene får et læringstilbud, hvis de skal beholde deres børnecheck.

- Man må ifølge Børnekonventionen ikke gøre forskel på børn, alt efter hvilken etnicitet deres forældre har.

- Og børnene her risikerer med aftalen at blive fattige og ikke få de samme goder som andre børn, fordi deres forældre bor i udsatte boligområder, og ikke kan finde ud af at sende dem i dette læringstilbud, siger hun.

Det vil koste 94 millioner kroner om året at indføre tilbuddet, der ventes at træde i kraft 1. juli 2019. Pengene skal tages fra satspuljen.

I 2019 er det forventningen, at 500 børn vil komme i det obligatoriske læringstilbud. Det tal vil stige til 700 året efter.

/ritzau/