Landets to største partier, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, ønsker et loft over familiesammenføringer efter tysk forbillede – for Dansk Folkeparti er det et nøglepunkt for det ”paradigmeskift”, man ønsker i udlændingepolitikken. Et nyt svar fra Udlændinge- og Integrationsministeriet bekræfter de to partiers ordførere i, at det kan lade sig gøre.
Målgruppen for loftet er de mange tusinde flygtninge, der kom til Danmark under flygtningestrømmen i 2015 og 2016. En stor del var syrere, og tusindvis fik midlertidig beskyttelsesstatus, som betyder, at de kan søge om tilladelse til familiesammenføring efter tre års ophold i Danmark, og derfor er politikerne blevet stadigt mere opmærksomme på denne gruppe, efterhånden som tidsfristen har nærmet sig.
Tyskland indførte i august et loft på 1000 familiesammenføringer om måneden, og det har øget de danske politikeres forventninger om at kunne gøre det samme i Danmark, blot med et langt lavere antal.
”Der er intet i dette svar fra ministeriet, der overbeviser mig om, at det ikke kan lade sig gøre med en dansk model,” siger Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører Mattias Tesfaye.
Dokumentet fra Udlændinge- og Integrationsministeriet beskriver de juridiske overvejelser vedrørende et loft over familiesammenføringer til flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus i Danmark ud fra, hvordan Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kunne tænkes at vurdere et sådant loft.
Udlændinge- og Integrationsministeriet beskriver i dokumentet blandt andet, hvordan medlemsstaterne under konventionen har en ”relativt bred skønsmargin, når det kommer til at gøre indgreb” i sager omfattet af menneskerettighedskonventionens artikel 8, som særligt har betydning for eventuelle overvejelser om et familiesammenføringsloft i Danmark.
Herefter følger en række eksempler på denne brede skønsmargin, blandt andet ”den indrejsendes kulturelle og familiemæssige tilknytning til oprindelsesstaten”.
Ministeriet skriver på den baggrund, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ”ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da familier ikke efter artikel 8 har en umiddelbar ret til at vælge det land, hvori de vil udøve deres familieliv”.
Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen, læser også svaret fra ministeriet som en åbning for et loft over familiesammenføringer.
”Der er en juridisk elastik i det, for eksempel kan man nægte familiesammenføring, hvis der foreligger hensyn til den offentlige orden. De svar, vi har fået fra ministeriet, peger i retning af, at det kan lade sig gøre, men i sidste ende er det heller ikke juridiske vurderinger, men den politiske vilje, der bestemmer, om det kan lade sig gøre,” siger Martin Henriksen.
Der er blevet givet flere end 4000 opholdstilladelser til flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus fra 2015 til 2017. Hvor mange familiesammenføringstilladelser, det har afstedkommet, er der endnu ikke endelig klarhed over, men det drejer sig ifølge tal og skøn fra Udlændingestyrelsen om flere tusinde.
Spørger man lektor Louise Halleskov Storgaard, forsker i EU- og menneskeret ved Aarhus Universitet, er det ikke umuligt at lave et loft over familiesammenføringer. Men det skal i så fald administreres på en sådan måde, at man stadig ”fanger de situationer, hvor et afslag på familiesammenføring vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8”, der sikrer retten til respekt for privat- og familieliv.
”Sagt på en anden måde, skal personer, der har ret til familiesammenføring efter menneskerettighedskonventionens artikel 8, have opholdstilladelse, uanset om der er et loft eller ej,” lyder det fra Louise Halleskov Storgaard.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har endnu ikke behandlet sager relateret til det tyske forslag om et familiesammenføringsloft. På den baggrund er det ifølge lektor Peter Starup, der forsker i udlændingeret ved Syddansk Universitet, spekulativt, om et sådant forslag er juridisk gangbart.
”Men ministeriet afviser det ikke i det luftigt formulerede notat,” siger Peter Starup, som har læst Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering.
Han har igennem årene fulgt en lang række domme fra menneskerettighedsdomstolen, og ifølge Peter Starup er det svært at sige, hvordan domstolen vil vurdere et familiesammenføringsloft.
”Når man læser praksis, får man den fornemmelse, af det er afgørende, om der foreligger uoverstigelige hindringer for at udøve familielivet i et andet land, som domstolen formulerer det. Det lader til at være et ganske dominerende kriterium, og da disse mennesker typisk kommer fra Syrien, og derfor ikke kan antages at udøve familielivet der, kan det meget vel blive det udslagsgivende. Men tidligere sager om familiesammenføring har også vist, at praksis afhænger af den enkelte dommer,” siger Peter Starup.