Jurister advarer mod at lade dommere afgøre familiesager

Regeringen vil i et udspil til nye skilsmisseregler lade flere komplekse sager blive afgjort i en familieret, hvor dommere for eksempel afgør, hvilken forælder et skilsmissebarn skal være sammen med. Men nu advarer jurister i Statsforvaltningen mod forslaget, som ifølge dem risikerer at skabe endnu mere konflikt

Statsforvaltningens jurister advarer mod, at man lader dommere afgøre skilsmissesager, da det risikerer at skabe endnu mere konflikt, der ikke er befordrende for forældresamarbejdet.
Statsforvaltningens jurister advarer mod, at man lader dommere afgøre skilsmissesager, da det risikerer at skabe endnu mere konflikt, der ikke er befordrende for forældresamarbejdet. Foto: Nima Stock/ritzau.

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) var klar i mælet, da hun i forsommeren præsenterede regeringens forslag til det, hun kaldte for ”et radikalt anderledes system” på skilsmisseområdet.

”I dag har vi et system, der ikke altid er med at løse konflikterne og nogle gange endda spænder ben. Det skal vi lave om,” lød det dengang fra ministeren.

Ifølge tal fra Børne- og Socialministeriet behandlede Statsforvaltningen sidste år over 100.000 familieretslige sager. Udkommet af de aktuelle skilsmisseforhandlinger vil altså få stor betydning for rigtig mange forældre og børn. Konkret ønsker regeringen at nedlægge Statsforvaltningen som myndighed på skilsmisseområdet og erstatte det med en ny myndighed, ”familieretshuset”, der alene behandler familieretslige sager.

Når et ægtepar med børn vil skilles, skal deres sag med det samme screenes af myndighederne og blive delt op i tre bunker, en grøn, en gul eller en rød, alt efter hvor stor konflikt, der er mellem forældrene. De grønne og gule sager bør med rådgivning og eventuel konfliktmægling kunne ekspederes igennem Familieretshuset uden de største gnidninger, mens de røde sager, det vil sige komplekse skilsmissesager, efter en kort sagsbehandling ryger direkte i en ny familieret under byretten. Dermed vil en dommer for eksempel skulle træffe afgørelse om børnenes samvær med mor og far.

Men på den måde risikerer man at forværre muligheden for samhørighed mellem forældrene og forlænge sagsbehandlingstiden. Sådan lyder advarslen nu fra juristerne i Statsforvaltningen i et debatindlæg i dagens Kristeligt Dagblad.

”I familiesagerne, hvor store følelser er i spil, gælder det oftest ikke om at finde en sandhed, men om at genoprette harmonien i familien og sikre børnenes trivsel. Derfor tænker vi, at det er et skridt i den gale retning at lægge afgørelseskompetencen i de røde sager ved domstolene, idet en dom har karakter af, at der er en vinder og en taber. Det er ikke et godt udgangspunkt for parternes videre samarbejde som forældre,” lyder det i debatindlægget, som jurist og tillidsrepræsentant for juristerne i Statsforvaltningen Sidsel Rune Bernhard er afsender på.

Over for Kristeligt Dagblad forsikrer Sidsel Rune Bernhard, at hun skriver på vegne af juristerne i Statsforvaltningen og ikke Statsforvaltningen som myndighed. Ifølge hende er det ”alle juristernes holdning”, at regeringsudspillet ”vil medføre en række ulemper for borgerne”, hvis det gennemføres som foreslået. Og det gælder ikke kun, hvad angår muligheden for at nedtrappe konflikterne mellem skilsmisseforældre. Det risikerer nemlig at ”forsinke processen” og forlænge sagsbehandlingstiden, at nogle skilsmissesager først skal behandles i familieretshuset og siden i retten, mener Sidsel Rune Bernhard. Sigtet med regeringens udspil er ellers netop at sikre en mere smidig skilsmisseproces.

”Politikerne og regeringen går meget op i retssikkerhed, men det kan vi lige så vel løfte i Statsforvaltningen, frem for at man skal til at tage retten i brug,” siger Sidsel Rune Bernhard:

”Jeg foreslår, at man kunne lave nogle lovbundne frister (for sagsbehandlingen i Statsforvaltningen eller familieretshuset, red.), som vi skal arbejde inden for, og så selvfølgelig sætte nogle flere ressourcer af. For hvis man skal lave tingene inden for en kortere frist, kommer det nok til at kræve nogle flere medarbejdere.”

Børne- og socialminister Mai Mercado holdt i sidste uge efterårsferie. Men allerede i forbindelse med udspillet i juni bad Kristeligt Dagblad hende forholde sig til, om domstolenes større rolle i sig selv kan virke konfliktoptrappende.

Hertil svarede Mai Mercado, at man i forvejen har ”at gøre med forældre, som er i voldsom konflikt med hinanden”, og at ”at det kan være en lettelse, at der kommer et retligt system, som træffer afgørelser for den pågældende familie, som man skal indrette sig efter”.

”Når man får én samlet afgørelse, kan en sag heller ikke trække ud i årevis, for der vil ikke være en række forskellige instanser, man hele tiden kan prøve af,” tilføjede Mai Mercado.

I Danske Familieadvokater erklærer formand Anne Broksø sig helt uenig med juristerne i Statsforvaltningen.

Selvfølgelig, siger hun, er det bedst, hvis forældrene selv kan løse skilsmisse-spørgsmålene, ”men der er også nogle sager, vi ikke kan løse i mindelighed”. Og så er det bedst, at en domstol hurtigt træffer en afgørelse, mener hun.

I Børns Vilkår glæder direktør Rasmus Kjeldahl sig over, at regeringsudspillet lægger op til en forenkling af skilsmissesystemet. Men han kan dog også godt forstå bekymringen fra juristerne i Statsforvaltningen.

”Komplekse skilsmissesager handler i høj grad om nogle psykologiske ting i forhold til samlivsbruddet, og så handler det også om at få styr på økonomi og andre aftaler efter skilsmissen. Og der vil det typisk være bedre at have noget mediering og eventuelt andre totale indsatser i nogle af de mest udsatte situationer end bare at køre det over i en domstol. Så den her idé med, at fordi en sag er svær, ekspederer man den straks videre til en domstol, er vi nok også noget skeptiske over for,” siger Rasmus Kjeldahl.

”Men jeg vil også sige, at der er en god pointe i det med forholdsvist hurtigt at få skabt klarhed over børnenes situation i sådan nogle sager, hvor parterne åbenbart ikke kan finde ud af det, og hvor en myndighedsafgørelse heller ikke vil være tilstrækkelig,” tilføjer han.

Rasmus Kjeldahl håber derfor, at alene udsigten til at skulle forbi en dommer kan presse nogle forældre til at ”komme frem til en hurtigere løsning”, ligesom han gerne ser, at domstolsprocessen kan foregå som et medieringsforløb, og at man kan indføre faste, efterfølgende evalueringer af domstolsafgørelserne.