Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Jurister spår retssag om homoseksuelle vielser få chancer

Kristendemokraternes idé om at anlægge sag mod staten med en påstand om grundlovsbrud levnes ikke de store muligheder af jurister. Foto: Wodicka.

Kristendemokraternes idé om at anlægge sag mod staten med en påstand om grundlovsbrud levnes ikke de store muligheder af jurister

Kristendemokraterne overvejer, om partiets landsformand skal anlægge sag mod staten på baggrund af lovforslaget om vielse af homoseksuelle i folkekirken. Per Ørum Jørgensen mener, at folkekirkens grundlovssikrede religionsfrihed som trossamfund er blevet krænket, fordi den borgerlige lovgivning får direkte konsekvens for folkekirkens tro, lære og ritualer.

LÆS OGSÅ: KD frygter: Homovielser vil tømme kirkerne

Flere jurister, som Kristeligt Dagblad har talt med, mener ikke, at der er muligheder for at få en retssag op at stå, men tidligere dommer Jens Smedegaard Andersen er af en anden mening:

Det er min faste overbevisning, at der er tale om en krænkelse af Grundloven, når biskopperne bliver tvunget til at udfærdige et kirkeligt ritual i forbindelse med en borgerlig lovgivning. Højesteret kan, hvis der anlægges en sag, afklare, hvad regeringen bygger tvangen på. Retten skal ikke afgøre, om vielse af homoseksuelle er i strid med den kristne tro, men alene afgøre, om folkekirken er et trossamfund og dermed omfattet af trosfriheden, så den selv kan træffe sine afgørelser om trosforhold. Ved at pålægge biskopperne at udfærdige et ritual til vielse af homoseksuelle på den måde, som kirkeministeren har gjort, fratager staten folkekirken sin status som trossamfund, siger Jens Smedegaard Andersen.

Jurist og ph.d., formand for Selskab for Kirkeret Peter Christensen har været med til at skrive et udkast til en styrelseslov til folkekirken. Han tror ikke, at der er store chancer for at vinde sådan en retssag.Netop fordi folkekirken ikke har en styrelseslov eller forfatning, er det Folketinget, der laver lovene for folkekirken, og kirkeministeren, som administrerer dem. Folkekirken har ikke sine egne regler. Kirkeministeriet fører som arbejdsgiver netop et tålsomt tilsyn med folkekirken ved, at præster kan fritages for at vie homoseksuelle, og de biskopper, som ikke vil være med til at udfærdige et vielsesritual, kan lade være uden konsekvenser, selvom der nærmest er tale om en tjenstlig ordre. I denne sag er der ikke blevet pålagt folkekirken noget, som går ud over dens beskyttelse som trossamfund, siger Peter Christensen.Retsteolog Kristine Garde tror heller ikke på sagens sammenhængskraft.Det bliver svært at få en sag til at hænge sammen, for en del af biskopperne, flertallet af præsterne og flertallet af folkekirkemedlemmerne er enige med kirkeministeren i, at man godt kan indføre vielse af homoseksuelle inden for rammerne af den evangelisk-lutherske tro. Flertallet af biskopperne vil desuden gerne udforme ritualet, der skal ledsage den nye lovgivning. Hvis derimod et enigt bispekollegium havde protesteret fra begyndelsen både mod lovforslaget og mod at skulle udforme et ritual og påberåbt sig, at man var blevet frataget sin grundlovssikrede beskyttelse som trossamfund, havde sagen set anderledes ud. Hvis Højesteret i den aktuelle situation giver en af parterne ret, ville man afgive et teologisk votum om folkekirkens rette lære, og sådan noget vil Højesteret helt sikkert afholde sig fra, siger Kristine Garde.

Debat Side 13