Prøv avisen

Jurister er uenige om grundlovsbeskyttelse af religiøs omskæring

”Ved Grundlovens vedtagelse samt de senere ændringer kendte lovgiverne jo udmærket vores praksis, som er foregået her i landet siden 1600-tallet, så hvis de ville have den forbudt, kunne de have gjort det. Det gjorde de ikke, og det ser jeg som en indirekte accept af vores praksis, og dermed tilladt ifølge Grundloven,” siger tidligere overrabbiner Bent Melchior. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Mens flere tusinde danskere har skrevet under på et borgerforslag om en mindstealder for drengeomskæring, mener tidligere overrabbiner Bent Melchior, at Grundloven sikrer den religiøse praksis. Førende jurister er indbyrdes uenige

Et stort flertal på 83 procent af danskerne mener ifølge en Megafon-måling, at man skal forbyde omskæring af raske drenge under 18 år. Godt 21.000 personer har da også skrevet under på et såkaldt borgerforslag, der netop kræver indførelse af en mindstealder på 18 år for omskæring. Og hvis antallet af underskrifter når op på 50.000, kan forslaget blive taget op i Folketinget. Men det vil ifølge tidligere overrabbiner Bent Melchior slet ikke være muligt at rejse et sådant lovforslag, da han mener, det vil stride mod Grundloven.

”Grundlovens paragraf 67 sikrer religionsfrihed ved at give borgere ret ’til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning’, og tilføjer så ’dog at intet læres eller foretages, som strider imod sædeligheden eller den offentlige orden.’ Jeg mener ikke, at vi, ved at foretage omskæringer, overtræder dette. Og ved Grundlovens vedtagelse samt de senere ændringer kendte lovgiverne jo udmærket vores praksis, som er foregået her i landet siden 1600-tallet, så hvis de ville have den forbudt, kunne de have gjort det. Det gjorde de ikke, og det ser jeg som en indirekte accept af vores praksis, og dermed tilladt ifølge Grundloven,” siger Bent Melchior, der også redegjorde for sine synspunkter i en kronik i dagbladet Politiken i går.

Men den tidligere overrabbiners argumentation holder ikke, mener professor i forfatningsret ved Københavns Universitet, Jens Elo Rytter.

”Selvfølgelig er den jødiske omskæring af drengebørn et religiøst ritual og dermed omfattet af bestemmelsen om religionsfrihed i Grundloven. Men det fremgår klart af både Grundloven og senere Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, at en religiøs praksis, der har vundet hævd, kan begrænses eller forbydes. Hvis ikke den skader nogen, er der selvfølgelig ingen interesse i at forbyde en religiøs praksis, men her er der tale om, at man skærer i raske børn,” siger Jens Elo Rytter og tilføjer:

”Hvis det ikke var et religiøst ritual, der af historiske grunde er blevet accepteret, så havde omskæringen hørt under voldsbestemmelserne i straffeloven. Hensynet til beskyttelse af barnet kan derfor sagtens bruges som argument for at foreslå en lov, der sikrer, at valget træffes af det myndige individ selv, i stedet for som nu hvor omskæring foregår uden samtykke, og barnet ikke selv har mulighed for at sige fra,” siger Jens Elo Rytter, der derfor ikke mener, at et lovforslag mod omskæring af børn under 18 år er grundlovsstridigt.

Hans kollega, professor i religionsret ved Roskilde Universitet, Lisbet Christoffersen, kan derimod godt følge Bent Melchiors synspunkter.

”De jødiske ritualer har været beskyttet via Grundloven, ellers havde de ikke fået lov til at fortsætte efter indførelsen i 1849 og ved de senere ændringer. Kun hvis religiøse ritualer har været udtryk for noget, vi har fundet strafbart, har der været grund til at lovgive imod dem. Det gælder for eksempel kvindelig omskæring eller nye religiøse grupper, der fandt på at bruge massevoldtægt som led i deres ritualer.”

Lisbet Christoffersen peger samtidig på, at Bent Melchior rejser en principiel debat om, hvorvidt paragraf 67 og hensynet til religionsfriheden stadig udgør en reel grænse for lovgivningsmagten, ”eller om de hegnspæle er ved at blive flyttet. Det ser vi en tendens til i de senere år, og derfor er jeg nok også en jurist i mindretal, når jeg bliver ved med at insistere på, at der skal være nye og meget væsentlige argumenter, som for eksempel alvorlige sundhedsmæssige forhold, for at lovgive imod eller begrænse en gammel religiøs praksis. Og det er ikke tilfældet her,” siger Lisbet Christoffersen.