Prøv avisen

Jyske Lov er afskrift fra spansk kirkefader

Ved indgangen til Københavns Byret står første sætning af forordet til Jyske Lov i let tillempet form: Med lov skal man land bygge. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Jyske Lov er ikke særegen dansk. Ordene ”Med lov skal land bygges” stammer oprindeligt fra en spansk kirkefader, fortæller forfatteren til ny bog om Danmarks mest berømte lov

Jyske Lov er en del af danske folkeskoleelevers demokratikanon, et eksemplar af loven står udstillet i en glasmontre i vandrehallen på Christiansborg, og over indgangen til Københavns Byret står første sætning af forordet til loven i let tillempet form: Med lov skal man land bygge.

Jyske Lov fra 1241 er en af kronjuvelerne i danmarks- historien, og især forordet til loven er berømt og hyldet for frihedsidealer, idéen om en retsstat og som et værk af ærkedansk karakter. Men sådan forholder de historiske kendsgerninger sig ikke.

Det fortæller professor i retshistorie ved Københavns Universitets juridiske fakultet Helle Vogt. I dag udkommer hendes bog om Jyske Lov. Bogen er en del af Aarhus Universitetsforlags 100 bøger om danmarkshistorien.

Den gamle lovsamling har dog vægtig grund til at være berømt i Danmark. Jyske Lov har været en bærende del af dansk lovgivning i 600 år og har derfor haft en konkret virkning og været grundlæggende ramme for danskernes hverdag fra middelalderen til midten af 1800-tallet.

Den er én blandt fire landsdelslove, hvoraf den første, Skånske Lov, blev nedskrevet og indført i begyndelsen af 1200-tallet. Jyske Lov blev som den sidste vedtaget i 1241. Men det viste sig, at Jyske Lov var den mest sej- livede landsdelslov.

Loven forblev relevant gennem århundreder af to grunde. For det første havde myndighederne i 1500-tallet en tilbøjelighed til at benytte loven i datidens højesteret, Kongens Retterting.

”Jyske Lov er simpelthen nemmere at bruge, da den er skrevet i et mindre kringlet sprog end de andre landsdelslove,” forklarer Helle Vogt.

Den anden årsag var, at to tredjedele af Jyske Lov blev genbrugt i rigets nye samlende lov fra 1683 ved navn Danske Lov.

”Bestemmelserne bliver ført ind i loven, og mange af dem bliver først ændret i 1800-tallet, hvor der sker store ændringer i lovgivningen.”

Ifølge Helle Vogt er enkelte paragraffer om bier fra Jyske Lov stadig gældende ret i Danmark.

Selvom Jyske Lov har en stærkt begrænset brug i dag, er loven fra 1241 stadig noget, de fleste har hørt om. Helle Vogt tilskriver berømmelsen fortalen, som begynder:Med lov skal land bygges .

”Det er en smuk tekst om, hvorfor vi har lov i landet. Fortalen har historisk set haft en speciel rolle i dansk bevidsthed og vores forståelse af land og ret.”

Professoren i retshistorie giver en hurtig gennemgang af, hvordan loven er blevet brugt som et historisk argument for den pågældende tids værdier.

”Siden slutningen af 1700-tallet blev Jyske Lov brugt som et argument i bondefrigørelsen og senere af de nationalliberale i kampen om en demokratisk stat. Argumentet var, at Jyske Lov bygger på en aftale mellem frie, selvejende bønder og så kongen. Den jordejende bonde var et forbillede på den frie borger for de nationalliberale. I dag bliver værket fremhævet i demokratikanonen, selvom Jyske Lov ikke er baseret på en demokratisk pagt mellem kongen og folk, men en gudgiven samfundsorden.”

Den berømte fortale fra Jyske Lov blev hverken opfundet af Valdemar Sejr, hans embedsmænd eller biskopper. Den første halvdel af fortalen til Jyske Lov er en afskrift af kirkefaderen Isidor af Sevilla fra omkring år 600. Spanierens tekst blev kopieret ind i en samling af kirkeretslige skrifter, der udkom i 1100-tallet ved navn ”Gratians Dekret”. Første halvdel af den berømte fortale er dermed direkte afskrift, mens anden halvdel er baseret på katolsk-kristne doktriner.

”Den smukke prosa om lov og ret i fortalen til Jyske Lov er ren kristen teologi fra en spansk kirkefader,” siger Helle Vogt og fortæller, at forskerne først fandt ud af sammenhængen i 1940’erne.

”Men fortalen havde allerede fået ikonisk betydning som dansk kulturarv. Inden for den populære tolkning af Jyske Lov har man ikke brudt sig om at snakke om det, for man fratager Danmark en skat. Så opdagelsen har ikke ændret synet på fortalen som et nationalklenodie.”

Helle Vogt spørger retorisk:

”Men hvorfor skulle det også ændre synet på Jyske Lov? Vi finder ikke meget i det middelalderlige samfund, som ikke er gennemsyret af kristen ideologi.”