Anne Boukris bor på Nørrebro i København og er mor til en dreng på knap fem år og en pige på to et halvt. Når børnene når skolealderen, skal de ikke gå i den lokale folkeskole, men på friskolen Bernadotteskolen i Hellerup. Årsagen er, at de er jøder.
Vi hører til Rådmandsgades Skoles distrikt. Det er en af de mest progressive skoler med mange indvandrere, og jeg har svært ved at forestille mig, at de skulle blive udsat for noget, men jeg vil ikke tage nogen chancer med mine børn. De skal have lov til at kunne fortælle åbent, hvem de er, siger hun.
Dermed er den 38-årige Anne Boukris og hendes familie et eksempel på, at når en skole eller et gymnasium har et stort antal muslimer, foretrækker jøder en anden skole.
Det sker, selvom den danske folkeskole i princippet er åben for alle, selvom mange skoleledere gør en heroisk indsats for, at den skal være det, og selvom der ikke findes dokumentation for, at muslimske skolebørn konkret har generet jødiske børn.
Mange jøder har det som et grundvilkår, at de bliver holdt personligt ansvarlige for, hvad Israel foretager sig. For eksempel var jeg til en fest nytårsaften, hvor jeg med det samme blev konfronteret med begivenhederne i Gaza. Vi er mange, der ikke synes, vores børn dagligt skal sættes i den situation i skolen, siger Anne Boukris.
Ud over at være mor er hun forsker i jødisk identitet, mangfoldighedskonsulent og medlem af repræsentantskabet i Det Mosaiske Troessamfund. 11 jøder har i løbet af det seneste halve år fortalt Københavns Kommune, at de er blevet diskrimineret.
At antallet ikke er højere kan hænge sammen med, at mange jøder holder lav profil og undgår de sammenhænge, hvor de kan få ballade, mener Anne Boukris.
Jeg har selv talt med jødiske familier, der kan fortælle, at unge teenagere bliver udsat for ubehagelige ting i festmiljøet fredag aften på skoler og gymnasier, fortæller Anne Boukris, som også kender til eksempler på ubehageligheder mod jøder i forbindelse med sportsaktiviteter.
Det kan lade sig gøre at gå på Rådmandsgades Skole og samtidig være jøde, forsikrer skoleleder Lise Egholm, der i øjeblikket har to elever, som kommer fra delvist jødiske familier. Ifølge Lise Egholm færdes de blandt hundredvis af muslimske børn med arabisk baggrund og for en stor gruppes vedkommende palæstinensisk baggrund. På skolen gøres en stor indsats for at skabe plads til religiøs og kulturel mangfoldighed. Alligevel vil Lise Egholm ikke anbefale alle jøder at gå på skolen.
Hvis en meget ortodoks jødisk familie henvender sig, ville jeg sige tingene, som de er: De kan nok finde en bedre skole til deres børn end lige præcis vores, siger Lise Egholm.
Hendes holdning er dermed ikke langt fra Olav Rabølle Nielsen, der er skoleleder på Humlehaveskolen i Vollsmose. Efter at have været citeret i Fyens Stiftstidende i går bekræfter han, at han fraråder jødiske familier at sætte deres børn i hans muslimsk-dominerede skole, da han kunne være bange for, at det vil skabe problemer for barnet.
Sandsynligheden for, at Humlehaveskolen vil blive overrendt af jøder, er ifølge Olav Rabølle Nielsen dog ikke synderligt stor.
I mine 30 år på skolen har jeg aldrig haft den situation, at en jødisk familie henvendte sig for at få indskrevet et barn. Men skulle det ske, vil jeg gøre alt, hvad jeg kan, for at hjælpe barnet til en god skolegang.