Prøv avisen
Årstiden

Velkommen til den snefrie vinter. Der er flere i vente

Blomster på kirsebærtræerne i januar. De varmere temperaturer i vintermånederne er vi ikke vant til. Men fremover bliver den lunere vinter mere reglen end undtagelsen, lyder det fra DMI. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Godt halvdelen af denne vinter er passeret med høje temperaturer og ikke så meget som én officiel snedækkedag. Fraværet af sne er noget, vi skal vænne os til, lyder det fra DMI

Denne vinter kan ende med at blive en historisk en af slagsen.

Måske er ”historisk” ikke det første ord, man tænker på, det grå og våde vejr in mente. Kigger man derimod på antallet af dage med sne, de såkaldte snedækkedage, har der været så få, at vinteren 2019-2020 meget vel kan blive den vinter med færrest snedage, der hidtil er registreret.

Definitionen på en snedag fra DMI lyder, at mindst 50 procent af et område cirka på størrelse med en have er dækket af sne, når klokken er 8 om morgenen. Her rapporterer private personer ind fra de 75 lokale ”snestationer”.

Mikael Scharling, der er klimatolog hos DMI, fortæller, at vi på nuværende tidspunkt har at gøre med en vinter med stort set ingen sne. Faktisk lyder hans skøn, at der indtil videre har været 0,1 snedækkedag.

”Der kan godt komme indslag med sne og nedbør, men det ser ikke ud som om, at det bliver noget med lang varighed. Selv hvis der skulle komme én eller to snedækkedage, ligger vi stadig rigtig lavt,” siger han.

I vinteren 2017-2018 var der 6,5 snedækkedage mod sidste vinters 3,8, som også var meget mild, forklarer Mikael Scharling.

Selvom det godt kunne blive det, vil han ikke endnu slå fast, hvorvidt denne vinter bliver den med mindst sne nogensinde. Sikkert er det dog, at få snedækkedage er noget, vi skal vænne os til.

Dermed ikke sagt, at vi har oplevet den sidste hvide jul, der er kendetegnet ved, at mindst 90 procent af Danmark er dækket af minimum en halv centimeter sne den 24. december om eftermiddagen. Selvom det ifølge DMI senest skete i 2010, og det ser ud til, at vi skal affinde os med et fåtal af dage med sne i vintermånederne fremover, kan det variere fra år til år, forklarer Mikael Scharling:

”Der er ingen tvivl om, at vi ligger rigtig langt under normalen på 26,4 snedækkedage og har gjort det nogle år. Der kommer fremover til at være enkelte vintre med mange snedækkedage, fordi der et år kan være store udsving, men i rigtig mange af de kommende vintre må man forvente, at antallet af dage med snedække kan tælles på ganske få hænder.”

En af de væsentligste årsager til den manglende sne er naturligvis temperaturen. Prognoserne siger, at den vil stige i vintermånederne, hvilket vil give mindre frost. Det er afgørende for, om nedbør er regn eller sne. Samtidig siger Mikael Scharling, at denne vinter kun ligger lidt over den gennemsnitlige mængde nedbør.

”Men vi er kommet fra et meget vådt efterår. Jorden har ikke bare været mættet. Der har også ligget åbent vand i lavninger mange steder. Det har vi taget med ind i vinteren. Bare det har regnet lidt, er det blevet meget vådt, fordi jorden ikke har kunnet suge mere vand.”

Udover landbrugets afgrøder, der kan risikere at rådne ved et mere vådt vintervejr, venter en anden overraskelse, der er knap så behagelig, lyder det Mikael Scharling.

”Det vil også betyde på sigt, at der vil komme flere og andre skadedyr. Det vil ændre sig, når vi får et varmere klima, og der kan komme invasive arter op, der måske ikke har naturlige rovdyr i fødekæden,” siger han.

Selvom det endnu står uklart, præcist hvilke skadedyr der vil komme flere af, og hvad det vil betyde for økosystemerne, er der i hvert fald én ting, der står mere sikkert, når det gælder de kommende vintre i Danmark.

”Vi kan godt regne med, at det bliver varmere og vådere,” siger Mikael Scharling.