Cirka ni millioner kroner. Det beløb mangler i Ungdommens Røde Kors’ regnskab for i år.
Det er penge, som organisationen ellers har planlagt skulle gå til arbejdet med at hjælpe udsatte børn og unge i Danmark og andre lande. Beløbet svarer til omkring en fjerdedel af organisationens indtægter i 2018.
Den økonomiske situation hos Ungdommens Røde Kors (URK) har blandt andet ført til, at organisationens direktør for nylig og uden større offentlig opmærksomhed har forladt sin stilling. Thomas Prehn blev ansat i april og satte med egne ord en større restrukturering af organisationen i gang for at vende et voksende underskud.
”Gennemgangen af økonomien afslørede et hidtil uafdækket økonomisk underskud af en væsentlig størrelse. Selvom vi forsøgte at gennemføre besparelser, var det ikke nok,” siger Thomas Prehn til Kristeligt Dagblad.
Han bad om hjælp hos hovedorganisationen Røde Kors, men præmisserne for støtten kunne han ikke leve med og fratrådte derfor sin stilling, der endnu ikke er genbesat. Lene Krogh, vicegeneralsekretær i Røde Kors, bekræfter situationen i Ungdommens Røde Kors.
”URK henvendte sig til os for to måneder siden og meddelte, at de ville gå ud med et stort underskud. Røde Kors har givet URK et langsigtet lån for at sikre fortsat drift og har indsat en administrativ leder,” siger hun og påpeger, at man har orienteret alle medarbejdere og samarbejdspartnere om den nye situation og ledelsesstruktur.
Lene Krogh forklarer underskuddet i Ungdommens Røde Kors med ”mangelfuld økonomistyring”, der har betydet, at URK gik ind i året med en overbudgettering i forventningerne til indtægterne.
”Det undrer også os. Men vi må konstatere, at URK har haft en dårlig økonomistyring. Da man gik ind i 2019, har man regnet med at kunne hente de manglende penge gennem fundraising i løbet af året, og det har været alt for optimistisk. Direktør Thomas Prehn, der først blev ansat i foråret, har reageret rigtigt og lavet nødvendige tilpasninger af organisationen, men det viste sig, at der var brug for mere” siger hun og kan ikke ”udelukke”, at den nye situation vil betyde fyringer.
Hvilke konsekvenser får underskuddet ellers for organisationen og dens arbejde?
”Det er en kritisk situation, som organisationen nu skal tilpasses til. I en periode vil Ungdommens Røde Kors have en midlertidig leder, der refererer til Røde Kors. Nu gælder det om at få lavet en organisation, der bliver bæredygtig. Og så vil vi sikre, at de mennesker, som Ungdommens Røde Kors har lovet at hjælpe, får den hjælp, de regner med. Vi gennemfører de aktiviteter, der er planlagt,” siger Lene Krogh.
Professor Christian Bjørnskov fra Aarhus Universitet er ekspert i udviklingsøkonomi og har gennem en årrække forsket i nødhjælpsorganisationers arbejde.
”Det er et forbløffende stort beløb,” siger han om underskuddet.
”Hvis det forholder sig, som Røde Kors oplyser, så handler det om overraskende inkompetence. Det må simpelthen ikke ske, ” siger han.
I ngo-branchen burde man vide, at private donationer varierer fra år til år, og at man derfor budgetterer derefter, påpeger Christian Bjørnskov.
”Det er et ekstremt eksempel på et fænomen, man kender fra ngo-verden, at man tit er lidt for optimistiske. Her har man ikke været professionelle i håndteringen af sit arbejde,” siger han og er overbevist om, at det vil få konsekvenser.
”Med et lån som dette følger naturligt indskrænkede muligheder og interne udfordringer samt ubehagelige prioriteringer af både mandskab og opgaver.”
Den nye situation vil ifølge Christian Bjørnskov gøre det sværere for Ungdommens Røde Kors at nå alle sine mål og ikke mindst skade organisationens renommé.
”Man er nødt til at nedjustere målene i en årrække på grund af det store lån. Og så vil private donorer formentlig også være mere påpasselige med at engagere sig i et samarbejde med Ungdommens Røde Kors,” siger han og vurderer, at det kan tage lang tid, endda flere år, for en organisation som Ungdommens Røde Kors at komme sig oven på en krise som denne.
Det kan få betydning for organisationens vigtige opgave som rekrutteringsplatform for Røde Kors og andre større ngo’er, mener Christian Bjørnskov.
Ungdommens Røde Kors har kontorer flere steder i landet og står for blandt andet klubber, lektiehjælp, mentorordninger og ferielejre.
Ungdommens Røde Kors modtager årligt et tilskud på omkring to millioner kroner fra Røde Kors. I 2018 modtog organisationen omkring 13 millioner kroner fra staten og 24 millioner i private midler. Det sidste beløb er cirka 10 millioner lavere end året før.